Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

RIK-behandling hos kvinder

Næsten alle kvinder kan lære at tømme blæren med sterilt engangskateter.

Sygeplejersken 2003 nr. 29, s. 19

Af:

Birgitte Vendelbo Nielsen, sygeplejerske og uroterapeut

Ren intermitterende kateterisation (RIK) har været anvendt siden 70'erne til patienter med vedvarende blæretømningsproblemer. Metoden blev introduceret i USA af den amerikanske urolog Jack Lapides i 1972 (1).

RIK-behandling stabiliserer nyre- og blærefunktionen, og risikoen for urinvejsinfektioner mindskes betydeligt (2,3).

Blæretømningsvanskeligheder kan optræde ved:

  • visse neurologiske sygdomme

  • misdannelser og skader på rygmarven

  • underlivs- og tarmoperationer

  • ”infrequent voiding,” som er en opbygget evne til at holde sig mange timer ad gangen, fordi vandladningssignalerne overhøres og derved svækkes.

Inkontinens kan opstå ved blæredysfunktion:

  • Overløbsinkontinens som følge af en stor, slap urinblære, hvor urinen løber ukontrolleret over. Det ses dog hyppigst hos mænd med en obstruerende prostata.

  • Urgeinkontinens ved øvre rygmarvslidelser, hvor blæren ofte er overaktiv. Samtidig kan der opstå manglende sfinkterkontrol. I begge tilfælde vil RIK-behandling bevirke, at inkontinensen forsvinder eller mindskes betydeligt, og kvindens livskvalitet forbedres.

Oplæring i RIK

Oplæring i RIK foregår ambulant og varetages af en uroterapeut, kontinenssygeplejerske eller erfaren urologisk sygeplejerske. Kvinden lærer at føre et sterilt engangskateter op gennem uretra til blæren, som derved tømmes/eftertømmes fuldstændigt. Behandlingen kan være midlertidig, men er oftest varig. Tømningshyppighed afhænger af urinblærens formåen og varierer fra 1-6 gange i døgnet.

Det er en forudsætning, at kvinden er motiveret for at lære RIK. Næsten alle kvinder kan lære det, men fysisk formåen samt følelse og bevægelighed i fingrene har stor betydning.

Katetertyper

RIK-kateteret er et sterilt engangskateter. Der anvendes normalt en af følgende tre katetertyper:

  1. Coated kateter. Overfladebehandlet kateter, som bliver glat, når det kommer i kontakt med vand og derved er let at føre op i blæren. Der findes forskellige typer og produkter.

  2. Plastik(PVC)-kateter, som anvendes med sterilt gel, evt. klorhexidin-lidocaingel.

  3. Kvindekateter med greb og låg, fremstillet af biologisk nedbrydelig majsstivelse. Kan anvendes med gel eller lidt vand, men det er ikke nødvendigt. Denne katetertype er helt ny på markedet.

De forskellige produkter giver kvinden mulighed for at vælge det, hun synes bedst om. Den endelige afgørelse træffes i bopælskommunen, men det er min erfaring, at mange kommuner i Østdanmark bevilger det ønskede kateter.

Birgitte Vendelboe Nielsen er ansat på Københavns Amts Sygehus i Herlev.

Litteratur

  1. Lapides J, Diokno AC, Silber SJ, Lowe B. Clean Intermittent Catheterization in the Treatment of Urinary Tract Disease. J Urol 1972;107: 458-61.
  2. Lapides J, Diokno AC, Lowe B, Kalish M. Followup on Unsterile Intermittent Self-Catheterization. J Urol 1974;111:184-7.
  3. Bakke A, Vollset SE. Risk Factors for Bakteriuria and Clinical Urinary Tract Infection in Patients Treated with Clean Intermittent Catherization. J Urol 1992;149:527-31.