Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Over stregen

Fem sygeplejersker fra Nakskov Sygehus gik for langt i én sætning, da de kritiserede sygehusledelsen i et åbent brev i lokalpressen, og amtet kvitterede med en reprimande. Men sygeplejerskernes ytringsfrihed har fortsat vide rammer. De må f.eks. gerne skrive, at sygehusets vicedirektør kom uforberedt til et borgermøde.

Sygeplejersken 2003 nr. 33, s. 4-5

Af:

Lotte Havemann, journalist

10 ord for meget.

Da fem sygeplejersker og seks andre ansatte på Nakskov Sygehus skrev et åbent brev til Sundhedsudvalget i Storstrøms Amt, burde de have udeladt følgende 10 ord: ”Vi udtrykker vores mistillid til Connie Lærkholm og Birgitte Schouboe.”

Brevet, som er mere end 700 ord langt, blev offentliggjort i en lokal avis i slutningen af juni, umiddelbart efter et borgermøde om Storstrøms Amts sygehusplan, hvor amtets sundhedsudvalg og sygehusledelse deltog. Ud over den nævnte sætning indeholder det åbne brev mange andre skarpe ytringer og hård kritik af navngivne personer fra den deltagende sygehusledelse og sundhedsudvalget. Men kun sætningen med ordet ”mistillid” er problematisk. For ordvalget signalerer, at der kan opstå samarbejdsproblemer mellem de ansatte og ledelsen. Og så har arbejdsgiveren - i dette tilfælde amtet - pligt til at reagere.

Sætningen udløste da også en irettesættelse fra Storstrøms Amt til de 11 ansatte. Amtet vil ganske vist ikke skride til ”tjenstlige sanktioner,” men det vil ikke ”i fremtiden acceptere lignende angreb,” lyder det i et svarbrev til de fem sygeplejersker, en bioanalytiker, en lægesekretær, en sygehjælper, en social- og sundhedsassistent, en rengøringsassistent og en læge fra Nakskov Sygehus. Og amtet har reageret helt korrekt, siger afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen.

”De 11 er gået over stregen på ét punkt i deres brev, nemlig i den ene sætning, hvor de udtrykker mistillid til de to ledelsespersoner. Og det har de fået en berettiget irettesættelse fra amtet for. Amtets overordnede ledelse har ansvaret for, at samarbejdet på sygehuset fungerer, og man kan virkelig stille spørgsmål ved, om samarbejdet kan fungere, når de ansatte offentligt giver udtryk for mistillid over for de to fra sygehusledelsen. De to ledere har ansvaret for at føre amtets politik ud i livet. Derfor er det kritisabelt, at de personligt angribes og hænges ud offentligt,” siger Oluf Jørgensen.

Alle må ytre sig

Grundlovens paragraf 77:

§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
 

Ret til at kritisere spareplan

Men herudover er de ansatte i deres gode ret til at udtrykke den kritik, de i øvrigt gør i det åbne brev i lokalpressen. De 11 skriver bl.a., at det er ”utilgiveligt,” at en vicedirektør i sygehusledelsen møder ”uforberedt” op til et borgermøde, at to lokale sundhedspolitikere udtalte og opførte sig ”uforståeligt” og ”arrogant,” og at en lægelig chef kom med forkerte oplysninger på mødet.

”Det er deres mening, og den har de fuld ret til at udtrykke ligesom alle andre. Selv om deres holdning fremføres offentligt, er den ikke en trussel for samarbejdet på samme måde som sætningen om mistillid til ledelsen,” siger Oluf Jørgensen.

Der er altså vide rammer for ytringsfrihed for borgere i Danmark, og dermed også for sygeplejersker. Ifølge Grundloven (se boks) må enhver give udtryk for sine holdninger, og det kan ingen arbejdsgiver, myndighed eller modstander forhindre én i. Dog må man ikke offentligt krænke andres ære - udtale sig injurierende - og hvis man gør det, kan de krænkede gå til domstolene.

Desuden har visse ansatte begrænset ytringsfrihed. Ledelsespersoner, som har været med til at træffe beslutninger om f.eks.

Side 5 

spareplaner på sygehusområdet, ligesom i den konkrete sag, eller som via deres embede skal føre disse planer ud i livet, har ikke ret til at udtrykke kritik af planerne. Men alle andre har altså ret til at kritisere planerne offentligt.

Ikke en mundkurv

Sagen fra Nakskov er et lærestykke i, hvad man som ansat skal tage sig i agt for, hvis man offentligt vil fremføre kritik af sin arbejdsplads eller arbejdsgiver, mener Oluf Jørgensen.

Saglig kritik af en sag og ikke af personer er en god tommelfingerregel, eller sagt med andre ord: Gå efter bolden, ikke manden.

Han advarer mod, at amtets irettesættelse fremstilles som en mundkurv på de ansatte.

”Amtet trækker én sætning frem, nemlig den, hvor de ansatte er gået for langt, og det skal amtet have ros for. I første omgang får de ansatte en advarsel, og det er efter min vurdering en fornuftig reaktion,” siger Oluf Jørgensen.

Han undrer sig kun over en ting i amtets brev. Amtet retter en særlig kritik mod de af underskriverne, der har tillidsposter som tillidsrepræsentant eller medlem af bl.a. MED-udvalg: ”Tillidsrepræsentanten skal om nogen fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold, når der gennemføres debat om udvikling og omstilling,” skriver amtet.

Til det siger Oluf Jørgensen:

”Storstrøms Amt overspiller måske elementet med tillidsrepræsentanten lidt. Personer i den slags tillidshverv har lige så stor ret til at udtale kritik af sygehusplanen som andre ansatte.”

Sygeplejerske Ole Haar er en af de 11 underskrivere fra Nakskov Sygehus. Han fortæller Sygeplejersken, at de vil vente nogle uger med at kommentere deres formuleringer i det åbne brev og amtets reaktion. De ønsker ikke at fjerne fokus fra det, sagen handler om, nemlig amtets sygehusplan og den kommende sygehusstruktur.

”Men vi vender tilbage for at debattere sagen, når høringsfasen er ovre i august, og vi ved mere om, hvad politikerne beslutter sig for,” siger Ole Haar.