Resuméer af international forskning

Forskelle i opfattelse af livskvalitet

Berglund A-L, Ericsson K. Different meanings of quality of life: a comparison between what elderly persons and geriatric staff believe is of importance. Int J Nurs Pract 2003;9:112-9.

Formålet med undersøgelsen var at opnå en større forståelse af begrebet livskvalitet ved at undersøge forskellige faktorer, der har betydning for livskvalitet hos ældre og at sammenholde ældres opfattelse af livskvalitet med plejepersonalets opfattelse.

207 ældre og 48 ansatte indgik i undersøgelsen. De ældre var over 75 år og boede i en storby. De ansatte var sygeplejersker og sygehjælpere, der deltog i et kursus om geriatri. De ældre og de ansatte blev interviewet ud fra det samme åbne spørgsmål. ”Hvad indebærer livskvalitet for dig?” Data er efterfølgende behandlet både statistisk og ved kvalitativ analyse.

Resultaterne afslører, at der er forskelle mellem de ældre og personalets opfattelse af livskvalitet. På områderne ”sundhed” og ”socialt netværk” overvurderede personalet betydningen for de ældre. På området ”hvordan man vil behandles” adskiller den ældres og personalets opfattelse sig markant.

Undersøgelsen understregede vigtigheden i at tage udgangspunkt i, hvad den ældre anser for væsentligt og af betydning, så personalet ikke ubevidst overfører egne værdier til den ældre og derved baserer plejen på et forkert grundlag. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Sundhedsfremme blandt ældre

Resnick B. Health promoting practices of older adults: testing an individualized approach. J Clin Nurs 2003;12:46-55.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge faktorer, der påvirker sundhedsfremmende adfærd, og at beskrive betydningen af en individualiseret tilgang for beslutning om at foretage sundhedsfremmende tiltag.

Undersøgelsen blev gennemført blandt 134 ældre tilknyttet ældreboliger. De var i gennemsnit 86 år, 79 pct. var kvinder, 72 pct. boede alene, og alle havde intakte kognitive funktioner. Der blev benyttet et præ-post test design. Deltagerne fik udleveret et spørgeskema ved undersøgelsens begyndelse. Det efterfølgende år deltog de i et program, hvori der indgik gruppeundervisning og individuelle samtaler med en sygeplejerske om sundhedsfremmende aktiviteter. Derefter fik deltagerne igen et spørgeskema. Data er opgjort statistisk.

Resultaterne viste, at der udelukkende på området ”fedtindtagelse” var en signifikant reduktion i løbet af interventionen. Hverken køn, alder, ægteskabelig status eller tilstedeværelsen af kronisk sygdom havde betydning for ændring i forhold til en mere sundhedsfremmende adfærd. Dog tydede resultaterne på, at interventionen mindskede rygning og forbrug af alkohol og øgede antallet af ældre, der deltog i fysiske aktiviteter.

I undersøgelsen blev det påpeget, at der sandsynligvis var større tilbøjelighed til at ændre adfærd og tillægge sig sundhedsfremmende vaner, hvis man kunne se en direkte relevans til eget dagligliv. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Effekt af træning med plejehjemsbeboere

Hagen B, Armstrong-Esther C, Sandilands M. On a happier note: validation of musical exercise for older persons in long-term care settings. Int J Nurs Stud 2003;40:347-57.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge effekten af et træningsprogram i forhold til fysiske, emotionelle, adfærdsmæssige og kognitive funktioner hos plejehjemsbeboere.

60 beboere med en gennemsnitsalder på 78,3 år blev fordelt i tre grupper. Gruppe A var kontrolgruppe og foretog ingen ændring. Gruppe B modtog beskæftigelsesterapi i en time tre gange om ugen, og gruppe C modtog et træningsprogram baseret på bevægelser, ledsaget af musik. Træningen foregik i 10 uger. Beboerne fik vurderet deres funktionsniveau, før træningsprogrammet blev påbegyndt, ved afslutning efter 10 uger og igen efter 10 uger.

Resultaterne viste, at både gruppe B og C forbedrede deres funktionsniveauer signifikant. Men gruppen, der modtog træning, ledsaget af musik, viste forbedringer inden for flere områder end grupper, der modtog beskæftigelsesterapi. 10 uger efter træningens ophør var forbedringerne dog svundet igen.

Det lader således til, at træning skal indgå som en fast del af plejehjemsbeboeres dagligdag, hvis man ønsker at bevare eller vedligeholde funktioner hos denne gruppe borgere.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. Side 34

Et liv i skyggen af fibromyalogi

Paulson M, Norberg A, Söderberg S.Living in the shadow of fibromyalgic pain: the meaning of female partners´ experiences. J Clin Nurs 2003;12:235-43.

Formålet med undersøgelsen var at belyse betydningen af at leve med en mand, der havde fibromyalgi.

14 kvinder i alderen 35-36 år, der havde boet med en mand med fibromyalgi imellem seks og 26 år, blev interviewet. Seks af kvinderne arbejdede fuld tid, seks arbejdede på deltid, en havde orlov, og en var på førtidspension.

Undersøgelsen blev gennemført i Sverige. Interviewene foregik enten i kvindens hjem eller på forskerens kontor, de blev optaget på bånd og renskrevet ordret. Analysen er foretaget på baggrund af fænomenologisk hermeneutisk tilgang, inspireret af den franske filosof Ricoeur.

Af resultaterne fremgik det, hvordan livet påvirkes stærkt af mandens sygdom, og at konen levede i skyggen af mandens smerter. Kvinderne følte frustration, og de følte sig udelukket fra mændenes følelser. De følte sig drænet for kræfter og angav at være konstant trætte. Kvinderne angav også, at den støtte, de fik fra sundhedsvæsenet, var mangelfuld

Undersøgelsen er vigtig, fordi den giver indsigt i, hvordan en pårørende til en kronisk syg person oplever livet. Den viser også nødvendigheden af at overveje, om støtte kun skal omfatte patienten.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Børns erfaringer med smertebehandling

Pölkki T, Pietilä A-M,Vehviläinen-Julkunen K. Hospitalized children´s descriptions of their experiences with postsurgical pain relieve methods. Int J Nurs Stud 2003;40:33-44.

Undersøgelsens formål var at beskrive børns oplevelser af postoperativ smertebehandling og de forslag, børnene selv havde til sygeplejersker og forældre om implementering af smertelindrende tiltag på sygehuset.

52 børn fra 8-12 år år, der var indlagt på en finsk børneafdeling efter et kirurgisk indgreb, blev interviewet. Børnene blev spurgt om, hvilke metoder de selv benyttede til at lindre smerte, hvilke af smertelindringsmetoderne sygeplejerskerne benyttede sig af, de syntes var effektive, og hvilke forslag børnene selv havde til smertelindrende tiltag. Interviewene blev gennemført på udskrivelsesdagen, optaget på bånd, udskrevet og teksten indholdsanalyseret.

Resultaterne viste, at alle børnene benyttede sig af mindst en metode til selv at lindre smerter, eksempelvis afledning, afslapning eller søvn. Derudover modtog de hjælp fra sygeplejerskerne i form af medicin og hjælp til dagligdags gøremål. Forældrene afhjalp smerterne ved afledning og deres tilstedeværelse. Børnene foreslog sygeplejerskerne, at de skabte behageligere omgivelser. Det kom også frem, at børnene beskrev den værste smerte som svær eller moderat.

Undersøgelsen viste, at børnene havde strategier til at lindre smerter, at de benyttede dem, og at de havde forslag til forbedring af egen pleje. Smertebehandlingen på dette sygehus kunne være mere aggressiv.

Artiklen indledes med en grundig litteraturgennemgang.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Seksualitet og multipel sklerose

Gagliardi BA. The experince of sexuality for individuals living with multiple sclerosis. J Clin Nurs 2003;12:571-8

Formålet med undersøgelsen var at afdække erfaringer i forbindelse med seksualitet hos personer med multipel sklerose.

Otte personer, der havde haft dissimineret sklerose i 4-20 år, blev interviewet. De var fra 47 til 71 år, fem var kvinder, en angav at være enlig, og tre angav at være homoseksuelle. Alle respondenter havde en højere uddannelse. Deltagerne blev interviewet via telefon efter en struktureret interviewguide tre gange i løbet af et år. Interviewene blev optaget på bånd, renskrevet og analyseret.

Analysen afslørede tre temaer: ”Hvordan opfatter jeg min fremtræden,” ”Jeg har følelser omkring min seksualitet,” og ”For mig medfører seksualitet både positive og negative følelser.” Kategorierne er analyseret i forhold til Roys adaptationsmodel.

Seksualitet var et væsentligt område for sklerosepatienterne, og støtte og vejledning kunne være nødvendig og aktuel, efterhånden som sygdommen skred frem. Undersøgelsen gav nogle bud på, hvilke problemer der kunne være forbundet med at have sklerose i forhold til personens seksualitet. 

Af Preben Ulrich Pedersen sygeplejerske, ph.d.