Sygeplejersken
10 minutter ekstra
”Jeg oplever, at kravene til mobilisering er meget højt sat. Det virker lidt demoraliserende, når man hele tiden må svare nej til, om patienten har været fuldt mobiliseret", fortæller sygeplejerske Anne-Marie Bangsgaard, mave-tarm-kirurgisk sengeafsnit K1, Bispebjerg Hospital.
Sygeplejersken 2003 nr. 38, s. 12
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Sygeplejerske Anne-Marie Bangsgaard, mave-tarm-kirurgisk sengeafsnit K1, Bispebjerg Hospital, får en huskeseddel af sin afdelingssygeplejerske, når en af hendes patienter skal registreres i databasen PS-KORK.
”Og det er godt nok lige at blive mindet om, for så er der ting, man skal huske at spørge patienterne om.”
Patienterne skal f.eks. vurdere deres smerter tre gange i døgnet. Det er fagligt relevant, så det opleves ikke som nogen irriterende ekstraopgave.
”Det bliver bare lidt mere slavisk, fordi man skal spørge på bestemte tidspunkter. Og det er ikke altid, man husker det.”
Hver morgen kl. 8 skal døgnets resultater gøres op og tælles sammen på baggrund af, hvad sygeplejerskerne det foregående døgn har noteret - hvad patienten har spist, hvor længe patienten har været ude af sengen, hvor langt patienten ca. har gået osv.
”Så skal kontaktsygeplejersken registrere det på computeren. Som kontaktsygeplejerske er man meget fokuseret på sine patienter, så man husker at spørge.
Men hvis man f.eks. er i aftenvagt og skal spørge patienter, som man ikke er kontaktsygeplejerske for, er det noget, folk tit glemmer.”
Selve registreringen på edb tager Anne-Marie Bangsgaard 8-10 minutter. Hvis alt forarbejdet er gjort, patientens indtag af protein og energi er beregnet i hver af de foregående vagter osv.
Ellers må hun først lave de manglende udregninger.
”Derfor er registreringen tit det, man udsætter, hvis man er i tidnød. Så ender det med, at man først får registreret det hele, når patienten er udskrevet. Jeg har faktisk også oplevet at måtte hente en journal op fra arkivet.”
For Anne-Marie Bangsgaard er registreringen i databasen en opgave som alle andre. Men hun ser frem til, at afsnittet begynder at få tilbagemeldinger om resultaterne.
”Jeg vil i hvert fald være meget interesseret i, hvor mange patienter der har været fuldt mobiliseret,” siger hun.
”Jeg oplever, at kravene til mobilisering er meget højt sat. Det virker lidt demoraliserende, når man hele tiden må svare nej til, om patienten har været fuldt mobiliseret.
Om kravene er realistiske, kunne jeg godt tænke mig en diskussion om.”