Overvægtige patienter belaster sundhedsvæsenet

Ekstra brede kørestole, ekstra kraftige personlifte og rollatorer, der kan bære op til 250 kg.

Sygehuse og kommuner oplever et stigende behov for hjælpemidler til meget overvægtige mennesker, og behovet skønnes at blive større i fremtiden. Samtidig bruger sundhedspersonalet særligt mange ressourcer på disse patienter, som typisk har flere lidelser som følge af deres ekstreme overvægt.

På godt 10 år er antallet af fede danskere (med et body mass index (BMI) på over 30) steget med næsten 75 pct. 350.000 voksne danskere lider i dag af fedme, og flere er sandsynligvis på vej. Fedmeeksperter forudser ”amerikanske tilstande” i Danmark, og udviklingen i fedme blandt børn og unge tyder kun på en yderligere belastning af danskernes helbred og dermed sundhedsvæsenet. Ifølge det statslige organ Ernæringsrådet går 5-8 pct. af det totale sundhedsbudget til overvægtsrelaterede sygdomme.

De sygehuse, kommuner og hjælpemiddelcentraler rundt om i landet, som Sygeplejersken har talt med, melder alle om et stigende forbrug af udstyr og hjælpemidler til overvægtige mennesker.

På Bispebjerg Hospital har man foreløbig investeret i hjælpemidler og inventar til to meget overvægtige patienter.

”De senere par år har vi set flere svært overvægtige patienter på 170-180 kg, og nu har vi været nødt til at købe særligt udstyr. Vi har købt to specialbyggede senge, to ekstra brede bade/bækkenstole, to lifte, to hvilestole, en ekstra bred rollator og en ekstra bred kørestol,” fortæller Alf Lewkovitch, sikkerhedschef på Bispebjerg Hospital.

Udstyret løber op i ca. 150.000 kr. F.eks. koster en specialbygget seng til overvægtige det dobbelte af, hvad en standardseng koster.

”En almindelig hospitalsseng kan godt tage en svært overvægtig patient, men den er ikke stabil nok, når personen skal vendes. Sengen tilter, når der kommer sådan en voldsom vægt ud i en af siderne,” siger Alf Lewkovitch og tilføjer, at hvis en patient har behov for at have en stor mængde udstyr omkring sig, kan det betyde, at en enestue bliver for lille.

Han forventer, at hospitalet vil komme til at opleve endnu flere meget overvægtige patienter, men regner med, at udstyret til to patienter foreløbig er nok.

Føler sig til byrde

Samtidig med at Bispebjerg Hospital købte specialudstyret i foråret 2003, blev en arbejdsgruppe nedsat for at ruste personalet til de meget overvægtige patienter. I gruppen sidder forskellige faggrupper, bl.a. afdelingssygeplejerske Henriette Madsen, geriatrisk afdeling G30. Hun har været med til at udarbejde nogle retningslinjer på området for personalet på Bispebjerg Hospital.

”Det er ikke så tit, vi passer meget overvægtige patienter, og derfor er det vigtigt, at vi kan slå op og få vejledning, når vi får en ekstra stor patient ind. Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om det udstyr, vi kan bestille, og om ergonomisk hjælp til at bruge udstyret og til at sørge for gode arbejdsstillinger. Der er også information om ernæring, mobilisering og kropssprog,” fortæller Henriette Madsen.

Hun har tidligere plejet svært overvægtige patienter og ved, at de kræver øgede ressourcer.

”Rent personalemæssigt koster de flere ressourcer, f.eks. er vi nødt til at være to, måske tre om patienten. Der er også et større behov for at drøfte patientens psykiske og fysiske situation, fordi de store patienter ofte har andre og flere problemer. De kan have problemer med hjerte og kredsløb, de kan have problemer med at komme af med urin og afføring, og de kan have hudproblemer, f.eks. svamp. De har tit stofskifteforstyrrelser, så der skal tænkes på ernæring og diætist, og når patienten skal hjem, skal vi have kontakt til hjemmeplejen om f.eks. specielle hjælpemidler,” siger Henriette Madsen.

Hun husker et patientforløb, hvor sygeplejerskerne løbende fik supervision, fordi de skulle lære at opbygge et tillidsforhold til den overvægtige patient, der var særligt følsom, fordi vedkommende følte sig som en belastning og var meget hjælpeløs pga. sin overvægt.

”Store patienter har det svært. De ligger tungt i deres senge og kan ikke vende sig, og de føler, at de ligger os til byrde. I respekt for patienten skal man passe på, hvad man udtrykker med sit kropssprog. Man skal ikke stå og stønne og pruste, mens man løfter vedkommende, eller f.eks. sige til sin kollega: ”Nu kan jeg altså ikke holde det her ben mere, du må hente noget hjælp,” siger Henriette Madsen og nævner en anden balancegang, der i særlig grad gælder for sygeplejersker, der har med overvægtige patienter at gøre:

”Skal vi se igennem fingre med, at en patient ligger og spiser fem guldbarrer i sengen, mens blodtrykket stiger? Hvor meget skal vi blande os i folks liv? Og hvor meget kan vi tillade os at sige til de pårørende, som måske har taget sig af patienten, så godt de har kunnet?”

Større sædebredder

Der findes ikke noget samlet tal for, hvor meget specialudstyr til overvægtige, der forbruges i Danmark, men på hjælpemiddelcentraler rundt om i landet vurderes det, at der de sidste 2-3 år er sket en stigning i forbruget. Mary Petersen, fysioterapeut på Hjælpemiddelcentralen for Københavns Amt siger:

”De sidste par år eller tre har der været en tendens til, at hjælpemidlerne skal være større. Hvor kørestole normalt kun skulle have en sædebredde på omkring 40 cm, er det efterhånden mere normalt med 45 cm. Og vi kommer jævnligt op på sædebredder på 50-55 cm.”

Ud over kørestolene mærker hjælpemiddelcentralerne en efterspørgsel fra amter og kommuner på bredere bad/toiletstole og stokke og rollatorer, der kan klare ekstra stor personvægt. Og produktudvalget er tilsyneladende blevet udvidet inden for de sidste år:

”Når vi er på messer for hjælpemidler, ser vi i højere og højere grad forskellige udbydere af produkter til store mennesker,” fortæller Mary Petersen.

Efterspørgsel vil stige

Firmaet Cobi i Dragør ved København har i fem år forhandlet hjælpemidler beregnet til ekstremt overvægtige fra 160 kg og opefter. Allerede inden firmaet havde fået trykt sin første brochure for den type produkter, begyndte de første kunder at melde sig. Cobis direktør Keld Jørgensen fortæller, at der har været en stigning i efterspørgslen på hjælpemidlerne, men han tør ikke sige, om stigningen skyldes, at firmaet de senere år har været bedre til at markedsføre sig.

”Jeg tror, at vi i første omgang har lukket et hul, men jeg tror også, at efterspørgslen kommer til at stige de kommende år,” siger Keld Jørgensen og henviser bl.a. til, at det i USA vurderes, at 30 pct. af alle udgifter i sundhedsvæsenet er forbundet med overvægt.

Flere af Cobis produkter stammer fra USA og Canada, hvor man ser flere ekstremt overvægtige i gadebilledet, end man gør i Danmark. Keld Jørgensen mener, at mange svært overvægtige danskere mest holder sig hjemme, hvor de på bedste beskub bliver passet af f.eks. familiemedlemmer.

”Som regel opdager kommunen først, at der er brug for særlige hjælpemidler, når den overvægtige har været indlagt på sygehuset og bliver udskrevet igen,” siger han.

Keld Jørgensen mener, at danske sygehuse har brug for mere udstyr til overvægtige, end de er i besiddelse af i dag:

”Mange hospitaler er ikke klædt godt nok på til at modtage store patienter. De har ingen eller kun få stole og senge, og de får problemer, når de meget overvægtige patienter melder sig. Jeg oplever tit, at det foregår under stor panik, når de pludselig står og skal købe noget hos mig i en fart.” Han tror, at hvis de spurgte de forskellige afdelinger, så ville de opdage, at der var et udækket behov. ”Jeg gætter på, at hospitalerne er tilbageholdende pga. deres økonomi,” siger Keld Jørgensen.