Resuméer af international forskning

Spiseproblemer hos cancerpatienter efter strålebehandling

Larsson M, Hedelin B, Athlin E. Lived experiences of eating problems for patients with head and neck cancer during radiotherapy. J Clin Nurs 2003;12:562-70.

Formålet med undersøgelsen var at opnå en dybere forståelse for, hvilke spiseproblemer patienter med cancer i hals og nakke oplevede efter at have gennemgået strålebehandling. Formålet var også at øge forståelsen for de konsekvenser, spiseproblemerne havde for patienternes daglige liv, og for de strategier, patienterne anvendte for at mestre problemerne.

Otte patienter fra to svenske afdelinger for stråleterapi blev interviewet. Patienterne indgik i undersøgelsen, hvis det var forventeligt, at de udviklede spiseproblemer som sidevirkning til stråleterapien. Der deltog fem mænd og tre kvinder i alderen fra 43 til 74 år, hvoraf seks var gift. Hvert interview varede 45-60 minutter, blev optaget på bånd og renskrevet. Patienterne blev interviewet to gange. Første gang to til tre uger efter påbegyndelse af strålebehandling og anden gang fem uger efter endt strålebehandling.

Spiseproblemerne blev oplevet som to forbundne hovedtemaer: ”Evnen til at tygge og synke” og ”Vilje og ønske om at spise.” Spiseproblemerne havde en række konsekvenser for patienternes dagligliv. Når måltidet blev opgivet, forsvandt også samvær med familie og venner.

Undersøgelsens resultater er væsentlige for sygeplejersker, som ønsker en dybere forståelse for, hvordan patienter oplever spiseproblemer i forbindelse med stråleterapi, en forståelse der er væsentlig ved planlægning og individualisering af plejen.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Patienters ønsker om viden efter myokardieinfarkt

Timmins F, Kaliszer M. Information needs of myocardial infarction patients. J Cardiovasc Nurs 2003;2:57-65.

Formålet med undersøgelsen var at sammenligne patienternes opfattelse af behov for information umiddelbart efter et myokardieinfarkt med deres ønsker om information seks uger efter infarktet. Formålet var også at sammenligne patienternes ønsker om information med, hvad sygeplejerskerne anså som væsentligt for patienterne.

27 irske patienter udfyldte et spørgeskema tredje dag efter deres myokardieinfarkt, og 18 af patienterne udfyldte igen et skema seks uger efter. Spørgeskemaet indeholdt 37 spørgsmål inden for otte kategorier. Patienterne angav, hvor væsentligt de syntes, det var at få viden inden for et bestemt område. Ved hvert spørgsmål graduerede de deres svar i en af fem klasser fra ”meget vigtigt at vide” til ”ikke vigtigt at vide.” Plejepersonalet fik samme spørgeskema, hvor de angav, hvor vigtigt de mente, det var for patienten at få viden inden for det pågældende område. Svarene kunne derefter rangordnes og sammenlignes.

Resultaterne viste, at der på en række områder var forskellig opfattelse af vigtigheden af viden. Det drejede sig bl.a. om ”at kunne genoptage bilkørsel,” ”at kunne genoptage sexliv,” og ”at kunne vende tilbage til arbejdet.” Patienterne prioriterede viden inden for disse områder lavere end plejepersonalet. På en række områder inden for kategorien ”symptomer og behandling” var patienterne og personalets scorer overensstemmende.

Undersøgelsen påviste, hvor vigtigt det er at afdække informations- og undervisningsbehovet, inden der gives undervisning og information. Ellers er der stor risiko for, at både patienternes og personalets tid spildes.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Patient-sygeplejerskeinteraktion ved myokardieinfarkt

White AK. Interactions between nurses and men admitted with chest pain. European Journal of Cardiovascular Nursing 2003;2:47-55.

Formålet med undersøgelsen var at identificere mænds umiddelbare reaktioner på at blive indlagt med brystsmerter. Undersøgelsen skulle endvidere afdække, hvad der påvirker mænds fortolkning af brystsmerter, og hvilken rolle sundhedspersonalet spillede i forhold til mændenes oplevelser.

Undersøgelsen blev gennemført som feltobservationer og interviews på et engelsk distriktshospital. 25 patienter blev inkluderet, hvoraf det var muligt at følge 10 under hele indlæggelsen. Data blev indsamlet ved feltobservationer på en akut modtageafdeling og et koronarafsnit. Fem uger efter udskrivelsen blev en mindre gruppe mænd interviewet. Der blev anvendt grounded theory.

Af observationerne fremgik det, at mænd og sygeplejersker var deltagere i et komplekst samspil, hvori der blev identificeret tre hovedtyper af interaktioner. Disse var af støttende, kontrollerende eller undervisende art. Interaktionen med sundhedspersonalet havde stor betydning for mændenes oplevelse af deres situation.

For sygeplejersker er det væsentligt at være bevidst om, hvilken type interaktion de har med patienten, og at de kan påvirke patientens videre forløb. Artiklen afsluttes med en god teoretisk diskussion.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.