Stafetten: Visum til England

I min familie har der ikke været tradition for, at man uddannede sig inden for det samfundsorganiserede omsorgsarbejde. Det er derfor ret tilfældigt, at jeg blev sygeplejerske.

Jeg er født og opvokset i det sydlige Afrika. Jeg er den førstefødte i en søskendeflok på ni børn. Jeg deltog aktivt i pasning af mine søskende, jeg gjorde rent i og uden for huset. Jeg købte ind og lavede mad, og jeg vaskede familiens tøj.

Det siges, at jeg var god til at underholde mine søskende. En af mine bedste underholdningsseancer var, når jeg samlede mine søskende og andre børn fra nabolaget til en simuleret gudstjeneste. Jeg klædte mig ud som præst og brugte saftevand som altervin og kiks som brød. Jeg er god til at observere, derfor kunne jeg meget præcist gennemføre ”gudstjenesten,” som jeg havde set den i den rigtige kirke.

Ægte menneskelighed

Jeg er opvokset i et storbymiljø, men var i længere perioder i skoleferierne på ferie hos mine bedsteforældre, som boede på landet i rigtige hytter. På det tidspunkt var der ikke indlagt vand eller elektricitet i husene på landet. Under min opvækst forsøgte jeg at skabe balance mellem mentaliteten i et bymiljø med udpræget hang til de materielle goder og i et landsbymiljø, som var præget af andre normer og værdier.

Folk på landet udstrålede for mig liv og ægte menneskelighed.

Menneskene i bymiljøet så for mig ud, som om de bar maske. Masken var med til at skjule den enkeltes sande jeg.

Min mors side af familien var meget politisk engagerede. Det oplevede jeg på meget nært hold ved at overvære en del politiske aktiviteter i mit hjem, som lå i hovedstaden. Det var specielt min mors far og hans fætter, der var aktive, og som initierede disse politiske aktiviteter. Deres mål var at ændre den politiske konstellation i landet og at ophæve apartheid. Efter endt skolegang i en kommuneskole tog jeg studentereksamen fra en privat kostskole.

Herefter rejste jeg til Skotland. Jeg skyndte mig at søge optagelse på en sygeplejeskole i Edinburgh i Skotland. På den måde fik jeg visum til England.

Efter endt sygeplejerskeuddannelse arbejdede jeg en kort periode på et af Edinburghs universitets hospitaler. Her mødte jeg en dansk sygeplejerske, som var i gang med at uddanne sig til jordemoder. Vi er senere blevet gift og har holdt vores 31. bryllupsdag. Vi har tre dejlige børn sammen.

Mindre i løn

Efter nogle år sammen i Skotland besluttede vi os for at rejse til Danmark for at bosætte os der.

Jeg fik uden de store problemer ansættelse som sygeplejerske ved Herning Sygehus. På det tidspunkt kunne jeg ikke et ord dansk. Jeg fik da også kun tre fjerdedele af, hvad de andre sygeplejersker fik i løn. Men efter tre måneder fik jeg løn på lige fod med de andre.

Min plan var at læse medicin, men jeg havde behov for at etablere mig i det nye land og lære sproget og kulturen at kende. I tre år læste jeg medicin på Aarhus Universitet, men havde samtidig vagter som sygeplejerske.

Som årene gik, blev sygeplejen en naturlig del af min hverdag. Mine planer om at læse medicin fortonede sig, og jeg stoppede studiet til fordel for sygeplejen.

Jeg har haft gode, lærerige år i sygeplejefaget, hvor jeg hovedsagelig har haft lederjob. Jeg har taget SD og SA-studiet fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus. I slutningen af 1990 tog jeg en Master of Public Management ved Syddansk Universitet.

Som leder arbejder jeg ud fra en situationsbestemt og værdibaseret grundholdning. Det bunder måske i min opdragelse, men ikke mindst i min personlige holdning til mine medmennesker.

Stephen Motsi er tilsynsleder i Århus Kommune. Han har givet stafetten videre til Jette Lautrup Bojsen, sygeplejerske, fast nattevagt, som vil besvare spørgsmålet: Hvordan klarer jeg en nattevagt?