Tre nøgletal for hver sygdom

Kliniske databaser skal spille en stor rolle i den faglige udvikling og kvalitetsovervågning i H:S.

Inden for hvert af de 35 specialer skal der udvikles kliniske indikatorer, dvs. målepunkter som siger noget om den faglige kvalitet.

Inden for mave-tarm-kirurgien kan en klinisk indikator f.eks. være andelen af patienter, der får epidural smertebehandling. Inden for apopleksibehandlingen kan det f.eks. være andelen af patienter, der bliver udskrevet til eget hjem.

Den ambitiøse plan går ud på, at hvert speciale skal udvikle tre indikatorer for hvert af de tre vigtigste sygdomsområder.

Dvs. at der skal oprettes databaser, hvor afsnittene løbende registrerer deres resultater på ni udvalgte indikatorer.

Planen indebærer, at der skal udvikles over 300 kliniske indikatorer for i alt 105 sygdomsområder.

Det er et kæmpearbejde, for en indikator

Side 14 

er ikke bare noget, man vælger. Det skal dokumenteres, at netop dette forhold siger noget væsentligt om den faglige kvalitet. Indikatoren skal afprøves, registreringen skal organiseres, der skal udvikles edb-løsninger osv.

Derfor holder H:S nu en pause. Der er foreløbig udviklet indikatorer for 18 sygdomsområder, fordelt på 15 specialer. Sidste efterår besluttede direktionen, at man i første omgang skal koncentrere kræfterne om at få registreringen i gang på disse områder.

Krav ved akkreditering

I 2002 var H:S gennem det store kvalitetstjek, da organisationen fik sin internationale akkreditering.

Ifølge planen skal 15 specialer være i gang med indikatormålinger, inden H:S skal akkrediteres næste gang i 2005.

Indikatormålinger og kliniske databaser er ikke noget, akkrediteringsorganisationen Joint Commission har fundet på.

Men de indgår som væsentlige redskaber for kvalitetsovervågningen.

”Joint Commissions internationale standarder kræver stadige forbedringer, og man har bl.a. efterlyst, at vi har bedre styr på den kliniske kvalitet,” siger ledende overlæge Johan Kjærgaard, H:S´ Enhed for Klinisk Kvalitet.

Som nævnt er det meningen, at der kun skal registreres ganske få nøgletal, tre indikatorer for hvert sygdomsområde. I de fleste af de fungerende kliniske databaser bliver der registreret på mange flere indikatorer, men en del af udviklingsarbejdet går netop på at begrænse antallet.

”Når formålet er overvågning, handler det om at finde de ganske få udvalgte indikatorer, der belyser kvaliteten,” siger Johan Kjærgaard.

Det udelukker ikke, at afdelingerne frivilligt registrerer mange flere oplysninger i egne databaser, som de kan trække på, hvis de f.eks. vil belyse baggrunden for et bestemt problem.

”I geriatrien er faldfrekvensen f.eks. en indikator. Hvis den pludselig stiger, må man indsamle ekstra data for at undersøge baggrunden,” uddyber Johan Kjærgaard.

”Der vil der stadig være lokale databaser, hvor der foregår en mere omfattende registrering i forbindelse med projekter eller forskning.”

Ventetid på feedback

H:S´ sundhedsfaglige råd for det enkelte speciale arbejder sammen med Enhed for Klinisk Kvalitet om at udvikle indikatorerne. Enheden er specielt oprettet til at varetage H:S´ arbejde med kliniske databaser.

Enheden har udviklet et databaseprogram, Klinisk MåleSystem, som også gør data op og omformer dem til resultatrapporter.

Nu er de første afdelinger begyndt at modtage resultatrapporter. Det har taget meget lang tid at nå så vidt, og det beklager Johan Kjærgaard.

”Alle ved jo, at der skal være feedback, hvis folk skal blive ved med at lægge data ind.”

Der har været tekniske problemer, og enheden er en ganske lille afdeling, som i lang tid kun havde tre medarbejdere. Men der skulle også træffes mange valg, før man kunne lægge sig fast på en standardiseret måde at rapportere tilbage på.

Grundlæggende er der tre måder, man kan præsentere resultaterne på:

• Den enkelte afdelings egne resultater sammenlignet over tid.
• Den enkelte afdelings resultater sammenlignet med et landsgennemsnit.
• Ranglister, hvor alle afdelinger sammenlignes med alle andre.

”I H:S har vi valgt at stille den enkelte afdeling op mod et gennemsnit af alle,” siger Johan Kjærgaard. ”Ranglister gør det ganske vist muligt at lave benchmarking, altså at udpege de rigtig gode afdelinger for at finde ud af, hvad de gør.

Men der er meget store statistiske problemer forbundet med den model. Der kan forekomme udsving, som er helt tilfældige.

Det er ranglister, der har politikernes store interesse. Men det her er et redskab til intern kvalitetsudvikling og ikke beregnet på offentliggørelse, i hvert fald ikke i første omgang.”