Patienthotellet: Her snakker vi meget lidt om sygdom

Diagnosen er den samme, uanset om man er tilknyttet en af Århus Kommunehospitals afdelinger eller hospitalets patienthotel. Men hotelpatient Anne Olsen, som er i behandling for sin kræftlidelse, synes alligevel, der er forskel:

”På patienthotellet virker det, som om folk ikke er så syge som på afdelingen, siger hun og tilføjer:”Måske skyldes det, at vi taler meget lidt sygdom her.”

Det samme synes Bente Diemer, der ligesom Anne Olsen er i behandling for en kræftlidelse. Begge kommer langvejsfra, og netop transporttiden fra hhv. Struer og Ringkøbing er afgørende for deres valg af patienthotellet.

Det meste af dagen ville gå med transport, hvis de skulle behandles ambulant, og det ville være næsten ulideligt, synes de, når man som de begge er i strålebehandling og for Anne Olsens vedkommende også i kemoterapi.

Nu bor de to kvinder på patienthotellet med alt, hvad det indebærer af faciliteter og omsorg. Begge skal være flere uger på hotellet. Derfor har der også været tid til at knytte venskab:

”Allerede den første dag på hotellet hørte jeg, at Bente også skulle være her i fem uger ligesom jeg selv. Hende må jeg snakke lidt med,” sagde Anne Olsen til sig selv.

Nu går de to hotelpatienter ofte en formiddagstur inden behandlingerne om eftermiddagen, og i hotellets restaurant har de deres lille stambord, hvor de ses i dagens løb. Restauranten er et rigtigt trækplaster for de to, for her venter lækre måltider og samvær med de øvrige hotelpatienter og pårørende.

Begge fremhæver et andet aktiv for hotellet, nemlig muligheden for at have et privatliv i modsætning til en hospitalsafdeling. Det at have sit eget værelse, hvor man kan trække sig tilbage, er skønt, synes de. Det giver tid og ro til at samle tankerne og slappe af efter en behandling:

”Om aftenen hygger jeg mig med en bog, strikketøjet eller fjernsynet,” siger Bente Diemer.

”Jeg nyder simpelthen at være mig selv.”

En følelse af ansvar

Peter Ullström peger på en anden indlysende fordel ved at være hotelpatient, måske særligt i hans tilfælde, hvor der endnu ikke er stillet nogen diagnose, og hvor han må sidde i kørestol med et

Side 9

Billede

Side 10 

ben, der er blevet lamt fra tåspids til hofte:

”Ved at være så tæt på behandlingsstedet kan jeg meget bedre styre processen end hjemme i Skanderborg, hvor der altid vil gå en rum tid, inden en aftale er i hus,” siger han. Fra hotellet kan han selv lave aftaler om behandling, f.eks. fysioterapi, ligesom han med hotelsygeplejerskens hjælp hurtigt kan få en opklarende snak med en læge. Han nyder også at kunne træne i hotellets motionsrum hver eftermiddag. Det giver en følelse af at have ansvar for sig selv, siger han og tilføjer:

”Jeg føler mig faktisk mindre syg her end derhjemme eller på hospitalsafdelingen, hvor folk næsten ikke snakker om andet end sygdom.”

Birgit Nielsen fra Skagen tøver ikke med at kalde patienthotellet et enestående sted. Hun døjer efter et fald med en skulder, som lægerne har opereret på adskillige gange i løbet af de sidste tre år, og som nu har fået isat et nyt knoglestykke. Birgit Nielsen er 72 år og har sin mand med på hotellet:

”Ellers ville det være vanskeligt for mig at være her. Min mand har haft et par blodpropper og har svært ved at klare sig selv alene,” siger hun.

Ægteparret bor i et af patienthotellets komfortable dobbeltværelser, og manden får nu for 165 kr. i døgnet samme gode hotelservice som sin kone. Hans skinnebenssår tilses og plejes af en hjemmesygeplejerske fra Århus Kommune.

”Det kan måske lyde mærkeligt, at der kommer en sygeplejerske udefra til sådan en opgave, men det hænger sammen med vores koncept. Vi tilstræber, at folks ophold her skal ligne deres dagligdag derhjemme mest muligt. For Birgit Nielsens mand betyder det, at han er vant til en hjemmesygeplejerske, så derfor skal han selvfølgelig have sådan et besøg, mens han opholder sig her,” siger hotelchef og sygeplejerske Ella Abraham.

Hotelchefen foretrækker faktisk at ansætte sygeplejersker fra hjemmeplejen, når der en gang imellem skal besættes et ledigt sygeplejerskejob på hotellet - netop fordi hjemmesygeplejerskerne er mere fortrolige med at omgås folk i privatsfæren end kollegerne på en hospitalsafdeling, synes hun.

Ella Abraham er stadigvæk sygeplejerske med stort S trods den fine titel. Hun er uddannet sundhedsplejerske og også i besiddelse af en MPH fra Hälsovårdhögskolan i Göteborg:

”Den baggrund gør, at jeg ikke er så sygdomsorienteret,” siger hun og bekræfter, at man ikke taler meget sygdom på hotellet trods hotelpatienternes ofte alvorlige diagnoser.

Æstetikken i højsædet

Det er ikke tilfældigt, at den amerikanske sygeplejeforsker Jean Watsons bog ”Art and Aesthetics” ligger på Ella Abrahams skrivebord.

”Æstetikken har en enorm betydning,” siger hun.

”Vi tror på, at omgivelserne kan være med til at fremme hotelpatienternes sundhedstilstand. Derfor har vi gjort ekstra meget ud af indretningen på hotellet. Her er lyst og luftigt, rent og lækkert. Der er grønne planter og kunst på væggene, og i restauranten er bordene smukt dækket med lys og servietter. Alt skal se godt ud,” kommer det med eftertryk fra hotelchefen, der ikke har spor imod sit kælenavn ”Hotella.”

Når Ella Abraham siger ”alt,” så mener hun alt:

”En sjusket klædt sygeplejerske tror man ikke kan være fagligt dygtig.

Derfor bestræber vi os alle på at se ordentlige ud. Vi har en uniformsetikette for alle personalegrupper. For sygeplejepersonalet indebærer det en type stewardesseuniform, blå med pastelfarvede bluser. Kun Dansk Sygeplejeråds firkløvernål indikerer, at vi er sygeplejersker,” siger hun.

Også det adfærdsmæssige har hotelchefen en ganske bestemt mening om:

”Som personale skal vi ganske enkelt opføre os ordentligt. Være venlige over for patienterne og tage godt imod dem.

Side 11 

Modtagelsen er simpelthen det vigtigste af alt. Den sygeplejerske, der møder patienten, skal også have patientsamtalen og i det hele taget introducere vedkommende til huset,” siger hun og peger på, at man som personale hele tiden skal være opmærksom på blinde pletter i de daglige rutiner.

Sygeplejerskearbejdet på et patienthotel indebærer nyt arbejdsindhold og en helt ny arbejdskultur. Derfor er Ella Abraham nu sammen med patienthotellet i Odense i gang med at søge EU-midler til at oprette en særlig efteruddannelse for sygeplejersker, der gerne vil arbejde på et patienthotel. Uddannelsen, der bliver på fem uger, får naturligt nok fokus på service og vil i det hele taget hente erfaring fra landets hotelbranche.

Prestige i et hotel

Ella Abraham holder fast i, at patienthotellet er et hotel og ikke en hospitalsafdeling.

”Jeg har været ude for, at en af afdelingerne spørger, om man ikke kan få en hospitalsseng ind hos os, og jeg ved fra et andet patienthotel, at personalet kan flytte med patienterne på hotel og nærmest etablere et hospitalsafsnit på hotellet. Den slags går ikke her. Det er ikke ondt ment, men hvis et patienthotel langsomt bliver ”hospitaliseret,” er der jo ikke meget af konceptet tilbage. Omvendt er vi jo et hotel for patienter, der er i behandling på hospitalet, og mange kunne heller ikke bo her, hvis det netop ikke var fordi, vi havde sygeplejersker ansat,” siger hun og tilføjer:

”Det har faktisk været en lang proces at få hospitalspersonalet til at forstå vores hoteltanke, men nu går det fint.”

På samme måde har det været lidt af en lærings- og opdragelsesproces at få de hotelansatte sygeplejersker til at forstå, at de ikke bare kan ringe til patientens stamafdeling efter oplysninger uden patientens vidende.

”Jeg spørger altid, om patienten nu ved, at der bliver ringet,” siger Ella Abraham, der sætter en ære i at kende samtlige hotelpatienter. Til forskel fra hospitalsafdelingerne så mener hun, at hotellets sygeplejersker ved mere om patienterne end det, man kan læse i kardex og lægejournaler, måske fordi fortroligheden her er større, end den kan være på en stresset hospitalsafdeling.

Jobbet som hotelchef kan ligestilles med en oversygeplejerskes, og Ella Abraham er da naturligt nok med i hospitalets oversygeplejerskeråd, der mødes hver anden uge. Her er det muligt at informere om patienthotellets tilbud, ligesom hotellets sygeplejersker hver har ansvaret for kontakten til de forskellige afdelinger, der bruger hotellet:

”Men jeg kommer også selv rundt på afdelingerne og snakker med kollegerne,” siger Ella Abraham.

Hun tror fuldt og fast på, at patienthotellerne har en stor fremtid for sig i Danmark. Endnu er der kun få patienthoteller - Rigshospitalet fik landets første - men politikerne er ikke i tvivl om, at de kan svare sig økonomisk. Alt andet lige er det billigere med en hotelseng end en hospitalsseng. På Århus Kommunehospital har man taget konsekvensen og f.eks. nedlagt alle sengepladserne på hospitalets øjenafdeling. I stedet kommer patienterne på hotel. I det hele taget synes der at være gået prestige i hoteltanken i Århus Amt. Både Skejby Sygehus, Århus Amtssygehus og Centralsygehuset i Randers har hver deres patienthotel.

Ella Abraham mener, det ligger i tiden, at brugerne ønsker større og større komfort, og her er patienthotellet et godt tilbud.

”På den anden side bliver vores patienter ofte overraskede over de gode forhold, de møder på hotellet. Mange roser os nærmest til skyerne og taler ligefrem om, at atmosfæren her er helbredende i sig selv. Vi er naturligvis glade for den positive feedback, men med flere og flere hoteller vil det nok blive, hvad forbrugerne forventer.”