Resuméer af international forskning

Aftrapning af respiratorbehandling i en pædiatrisk intensiv afdeling

Keogh S, Courtney M, Coyer F. Weaning from ventilation in paediatric intensive care: an intervention study. Intensive Crit Care Nurs 2003;19(4):186-97.

Formål: At standardisere metoden for respiratoraftrapning i det pædiatriske team.

Metode: Undersøgelsen strakte sig over to år og havde et ”time series” design, hvilket vil sige, at målinger blev foretaget før og efter interventionen frem for at benytte en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Der indgik 220 patienter i undersøgelsen (præintervention n = 107 og postintervention n=113). De uafhængige variable var respiratorbehandlingstid (RBT), aftrapningstid (AT), indlæggelsestid (IT), samt kvalitetsindikatorer såsom mislykket aftrapning og reintubation.

Resultater: Præinterventionsanalysen viste, at både RBT og IT var forlænget i postinterventionsgruppen, mens AT var uændret. Til gengæld var kvalitetsindikatorerne forbedret, og en Kaplan-Meier overlevelsesanalyse viste, at postinterventionsgruppen havde reduceret sandsynlighed for at blive respiratorafhængige.

Konklusion: Aftrapning af respiratorbehandling hos børn kan gennemføres ved hjælp af tværfaglige guidelines. Selv om respiratorbehandlingstiden og indlæggelsestiden blev forøget efter interventionen, viser undersøgelsen, at patienterne klarer sig bedre i det lange løb.

Ingrid Egerod adjunkt, cand.cur., ph.d.

Rekonstruktion af institutionssygeplejen i distriktsygeplejen

Magnusson A, Severinsson E, Lützén K. Reconstructing mental health nursing in home care. J Adv Nurs 2003;43:351-9.

Formålet med denne undersøgelse er at beskrive, hvordan psykiatriske sygeplejersker oplever at arbejde i distriktspsykiatrien sammenlignet med at arbejde på institution eller hospital. 11 erfarne psykiatriske sygeplejersker indgik i en undersøgelse, hvor grounded theory blev brugt som metode. Baggrunden for undersøgelsen var den omorganisering af psykiatrien fra primær til sekundær tjeneste, der er foregået gennem de seneste årtier.

Undersøgelsen viste, at sygeplejerskerne forsøgte at være bevidste om, at psykiatrisk sygepleje var anderledes, men at de trods det kom til at rekonstruere institutionsplejen i distriktssygeplejen. De manglede simpelthen den nye viden, der skulle til for at yde optimal distriktssygepleje.

Undersøgelsen peger på tre forhold, der var fundamentalt forskellige i distriktsplejen i forhold til hospitalsplejen: 1. Andre værdier var styrende. 2. Beslutninger og handlinger blev derfor foretaget på andre præmisser. 3. Måden at skabe en relation til patienten på foregik på helt anderledes måde. Ligeledes var sygeplejerskens rolle helt forskellig. Hospitalssygeplejen var kontrolleret af sygeplejersken, hun administrerede sygeplejen. Distriktssygeplejersken var omvendt en, der forhandlede plejen, i hjemmet var plejen patientcentreret.

Forfatterne konkluderer, at distriktssygeplejen skal have sin helt egen model, den kan ikke være en gendannelse af den pleje, der foregår på institution og hospital.

Elisabeth O.C. Hall lektor, ph.d.

Erfaringer med spiseproblemer efter slagtilfælde

Perry L, McLaren S. Coping and adaptation at six months after stroke: experiences with eating disabilities. Int J Nurs Stud 2003;40:185-95.

Formålet med undersøgelsen var at øge forståelsen for, hvordan patienter mestrede spiseproblemer seks måneder efter et slagtilfælde.

Ud af 324 engelske patienter, der blev testet med et instrument, som afdækker spiseproblemer og spisehandikap, havde 136 patienter problemer med at spise efter deres slagtilfælde. Af disse var det muligt at interviewe 113. Patienternes gennemsnitsalder var 65,5 år, og 58 pct. var kvinder. Der blev benyttet en semi-struktureret interviewguide. Interviewene blev optaget på bånd og renskrevet, og der blev foretaget en tematisk analyse af teksten. Analysen blev valideret af en uafhængig forsker. Ved analysen fremkom to hovedtemaer ”At klare sig” og ”Komme tilbage til normaltilstanden.” En række undertemaer handlede om appetit, vægt, fysiske spiseproblemer, praktiske forhold, psykologiske forhold og måltid i samvær med andre.

Undersøgelsen er væsentlig, fordi den har øget forståelsen for, hvor stor betydning og indflydelse spiseproblemerne og et spisehandikap kan have for den enkelte patient og dennes dagligliv.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.