Frem med psykiatrien

De var til at få øje på, de ca. 220 psykiatriske sygeplejersker, der var samlet i Middelfart til konference i sidste uge. I offentlighedens bevidsthed fylder de til gengæld ikke ret meget.

Og for at få indflydelse på fremtidens sygepleje inden for det psykiatriske område bør sygeplejerskerne være mere synlige. I medierne, i den offentlige debat og som forskere.

Det synspunkt udtrykte flere af de oplægsholdere, der deltog på psykiatrikonferencen den 30. september, der var arrangeret af Dansk Sygeplejeråd.

”En aktiv sundhedspolitisk kurs kræver synlighed. Ikke kun af Dansk Sygeplejeråds formænd og af FS11 (den faglige sammenslutning af psykiatriske sygeplejersker, red.) men af alle medlemmer i organisationen,” lød det i velkomsttalen fra Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow.

Hun pegede på, at synlighed naturligvis handler om at skrive debatindlæg og deltage i interview i lokale og landsdækkende medier, men også om at samarbejde med patienter og pårørendeforeninger og deltage i debatmøder.

Herudover blev sundhedspolitikerne kritiseret for at sætte psykiatrien i baggrunden til fordel for ventelisterne til kirurgi.

Karin H. Johannesen, næstformand i FS11 og ledende oversygeplejerske i Roskilde Amt, rettede fokus mod den skuffende kendsgerning, at kun et enkelt læserbrev i tidsskriftet Sygeplejersken siden 2001 havde handlet om psykiatriske patienter.

”Vi skal debattere den psykiatriske patients forhold i skrift og tale, men vi er lidt usynlige i den offentlige debat. Det kan godt være, vi skal turde være mere åbne,” opfordrede hun og erkendte, at hun heller ikke selv har været aktiv i pressen i den seneste debat om brug af tvang.

Og fra Inger Lise Vad, chefsygeplejerske på Psykiatrisk Hospital i Risskov, lød det:

”Det hjælper ikke at have papirer på hylder og i skuffer. Vi skal lade os høre i medierne, på kongresser og i arbejdsgrupper.”

Løft forskningen

Og netop forskning er en akilleshæl for den psykiatriske sygepleje. For få psykiatriske sygeplejersker har mulighed for at tage en kandidatuddannelse og endnu færre en ph.d.-grad. Det resulterer i for lidt forskning på området. Også kvalitetsudviklingen lider under denne virkelighed.

2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Aase Langvad, gav dog udtryk for, at kvaliteten af den psykiatriske sygepleje har fået et gevaldigt løft, siden specialuddannelsen blev indført i 1996. 335 sygeplejersker har hidtil gennemført uddannelsen.

”Jeg synes faktisk, I fortjener et skulderklap. I har været meget opmærksomme på at uddanne jer, være super engagerede, og I brænder for sagen,” sagde Aase Langvad til forsamlingen.

Hun opfordrede til, at fremtidens forskning i psykiatrisk sygepleje tager udgangspunkt i klinikken og bifaldt, at der faktisk finder dokumentation og publikation sted i den psykiatriske sygepleje. Som eksempel nævnte hun de evidensbaserede indikatorområder inden for skizofreni, der indgår i det Nationale Indikatorprojekt og danner grundlag for, at landets psykiatriske sygeplejersker systematisk dokumenterer områderne.

Der var enighed om, at mere forskning kræver uddannelse på et højere niveau. I tråd med denne erkendelse anbefaler Dansk Sygeplejeråds delstrategi for sygeplejeforskning 2003-2008 flere sygeplejersker med en ph.d.-grad og flere kliniske adjunktstillinger, lektorater, professorater og seniorforskerstillinger.