Ledelse på Kirsebærbakken

Gerd Johnsen blev ansat som forstander i 1995, og dengang så Kirsebærbakken meget anderledes ud. ”Der var ingen fysio- og ergoterapeuter og ingen sekretærer, da jeg begyndte,” fortæller hun. ”Hele institutionen bar præg af, at jeg kun var den fjerde forstander siden 1919. Der var grimt, der lugtede, og der lå gamle tæpper overalt. Det værste var kulturen. Sygehjælperne måtte ikke røre Kardex, og sygeplejerskerne sad i et bur. Patienterne blev forskelsbehandlet, så der blev gjort særligt meget ud af folk med høj status.”

Gerd Johnsen ser sin største opgave som leder i at holde fast i ligeværdigheden mellem faggrupperne, så ingen gruppe får overtaget. Hun insisterede f.eks. på, at ergo- og fysioterapeuter blev ansat på Kirsebærbakken på lige fod med de øvrige medarbejdere i stedet for at komme som udsendte fra distriktsterapien. De øvrige ansatte er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, husassistenter, sekretærer og en økonoma.

Geriatrisk Selskab har harceleret voldsomt over, at Kirsebærbakken bruger betegnelsen Geriatrisk afdeling, når den er sygeplejeledet, og der ingen geriater er ansat. Det tager Gerd Johnsen helt roligt, afdelingen har heddet sådan siden Rosenbecks tid (se boks om Kirsebærbakken), så det hænger fast.

Medarbejdernes trivsel er uhyre vigtig, understreger Gerd Johnsen, og medarbejderne er også blevet gode til at sige til, hvis der er problemer. Det mærkes på personaleudskiftningen, der ikke er særlig høj på Kirsebærbakken.

”Vi har et højt mål: at vi er parate og altid kan tage imod,” siger Gerd Johnsen. ”Sommeren har været presset, fordi mange sygehus- og genoptræningsafdelinger i Frederiksborg Amt lukkede ned i sommerferien. På en uge havde vi 14 ind- og udskrivninger. Patienterne var meget komplicerede og havde store behov for sygepleje, lægelig behandling og genoptræning. Dette i kombination med hele rapport- og dokumentationsarbejdet gjorde, at der ingen fællespause var, da alt skulle være så effektivt. Af hensyn til arbejdsmiljøet måtte vi lægge fællespauser ind i hverdagen med kaffe, chokolader og udveksling af nyt.”

Der er lavet meget om på Kirsebærbakken siden 1995. Antallet af pladser på Geriatrisk afdeling er øget. Organisationskulturen er ændret, medarbejdersammensætningen er ændret, og de fysiske rammer er ændret.

”Her skal være pænt,” siger Gerd Johnsen, der investerer i pæne møbler, vedligeholdelse, maling, planter m.m. I forhallen står en stor voliere på hjul fyldt med kvidrende fugle. I gårdhaven står gamle træer, der er sat bænke op og indrettet grillplads. Rundt om på fællesarealerne står gamle mahognimøbler, som stammer fra det tidligere borgmesterkontor og byrådssalen. Det var Gerd Johnsen, som i 1992 med stor succes installerede et lille lam, moderen ikke ville vide af, blandt de gamle på plejehjemmet Birgittehjemmet (1). Hendes forkærlighed for får og uld genfindes i hendes filtede billeder, der hænger flere steder på Kirsebærbakken.

1. Vesterdal A. Lammeterapi. Sygeplejersken 1992;(28):4-7