Stafetten: Fantastiske muligheder for vidensdeling

Men hvad er det egentlig? Svarer EPJ til velkendte papirsystemer blot i en computer? Eller er det et komplet system bundet sammen på kryds og tværs, nærmest selvtænkende? Svaret er tjah!

Det er vist mest noget midt i mellem. Det system, vi har benyttet i Århus Kommune siden 1998, ligner umiddelbart en papirjournal, men det kan noget, som papirjournaler ikke kan: nemlig genbruge det, der én gang er skrevet, flere steder i journalen. F.eks. når vi opretter en journal, så taster vi blot borgerens cpr-nummer ind. Herefter hentes oplysninger fra folkeregisteret, sygesikringen og pensionssystemet. Hver side i journalen stemples automatisk med borgerens navn, adresse og cpr-nummer.

Tidligere skulle disse oplysninger skrives manuelt på alle sider. Det næste bliver en automatisk besked, når en velkendt borger i ældreplejen indlægges på sygehuset. Det er rart at vide, når hjemmehjælperen kommer til en lukket dør. Samtidig skal der også gå besked tilbage til sygehuset om borgerens kontaktperson i kommunen - alt sammen automatisk og elektronisk - efter borgerens samtykke.

Andre fordele ved EPJ er tilgængeligheden; klinikerne kan til enhver tid få adgang til borgerens journal - den bliver aldrig væk. Samtidig gives der mulighed for bedre overblik over patientdata. Før i tiden havde hver faggruppe eget papirsystem til dokumentation, og det var svært at få et samlet overblik.

Udfordringen nu ligger i at anvende en fælles EPJ tværfagligt. Forskellige faggrupper har forskellige synsvinkler og anvender forskellige faglige begreber. Elektroniske journaler benytter sig delvist af valglister med faste klassifikationer - dette kræver tilvænning. Jeg tror dog på sigt, at det vil gøre dokumentationen lettere og mere kvalificeret. Som sårsygeplejerske har jeg i mange år brugt målebånd og mange ord på at beskrive sår. Det bliver dejligt, når man kan lægge digitale billeder i journalen. Ligeså med forflytningsbeskrivelser. Ofte siger billeder mere end ord.

Der ligger fantastiske muligheder for vidensdeling via internettet. Mange benytter den elektroniske version af Lægemiddelkataloget, og der kopieres flittigt herfra. Nogle EPJ´er er koblet direkte hertil. Sundhedsstyrelsen arbejder på en fælles database (PEM) til registrering af borgerens medicin, uanset om det er egen læge eller sygehuslægen, der har ordineret.

Jeg tror, det kommer til at reducere medicineringsfejl betydeligt, specielt hvis oplysningerne kan hentes ind i relevante systemer. Skejby Sygehus har på sin hjemmeside vejledninger til f.eks. pleje af suprapubisk kateter, som hjemmesygeplejersken og lægen kan anvende. Hvilke potentialer. Tænk på det kvalitetsløft, det giver, når specialafdelingen har fundet frem til den bedste metode, og enhver sygeplejerske fra Gedser til Skagen kan anvende metoden med det samme.

En ting er sikker. It i sundhedsvæsenet er kommet for at blive - og heldigvis for det. 

Hannelise Kristensen er systemadministrator i Århus Kommunes Afdeling for Sundhed og Omsorg. Hun har givet stafetten videre til primærsygeplejerske Mette Amdrup, Århus, som svarer på spørgsmålet ”Hvordan er det som sygeplejerske at få en kronisk sygdom?”