Sygeplejersken
Sygeplejerske - også i fritiden
Alle har pligt til at hjælpe ulykkesramte, de støder på i deres fritid, men sygeplejersker kan blive straffet hårdere end andre, hvis de ikke griber ind.
Sygeplejersken 2003 nr. 41, s. 10-12
Af:
Lotte Havemann, journalist
En sygeplejerske er på vej hjem fra arbejde. På motorvejen ser hun en bil, der er kørt galt. Passagererne er tilsyneladende hårdt kvæstede, og ingen andre er endnu på stedet. Har hun pligt til at komme evt. tilskadekomne til hjælp og er hun yderligere forpligtet, fordi hun er sygeplejerske?
Svaret er ja og ja. Alle borgere har en pligt til at hjælpe mennesker i visse nødsituationer, men en sygeplejerske, der ignorerer denne pligt, vil blive dømt hårdere i en evt. retssag.
Ifølge straffeloven kan den, der undlader at hjælpe en person, som er i live og i åbenbar livsfare eller i fare for betydelig legemsbeskadigelse, straffes. Loven præciserer, at man har pligt til at hjælpe ”efter evne.” Det betyder, at en sygeplejerske, hvis hun undlader at gribe ind, kan risikere at blive straffet hårdere end en person, som f.eks. ikke har anden sundhedsfaglig baggrund end et bedaget førstehjælpskursus.
Når loven nævner evnen til at hjælpe, betyder det også, at sygeplejersker vil blive vurderet forskelligt af en domstol. Der vil f.eks. ikke blive forventet lige så meget af en sygeplejerske, som de sidste 10 år har arbejdet på en geriatrisk afdeling, som af en opdateret intensivsygeplejerske.
”Pligten bliver set i forhold til den faglige indsigt, og derfor kræves der mere af
Side 11
en sygeplejerske. Man vil vurdere en sygeplejerskes muligheder for at hjælpe, og man vil formentlig se alvorligere på det, hvis hun ikke kommer en person til hjælp, hvor øjeblikkelig hjælp er påkrævet,” siger Mette Hartlev, lektor i sundhedsjura på Københavns Universitet. Hun tilføjer, at hun ikke kender til sager, hvor en sygeplejerske er blevet anklaget for at forholde sig passivt i forbindelse med en ulykke.
Enhver borger skal hjælpe nødstedte personer efter evne.
Straffeloven § 253:
”Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.”
Hjælpen kan bestå i at yde førstehjælp, herunder at tilkalde hjælp. Hvis andre allerede er i gang med at yde førstehjælp eller tilkalde hjælp, er det ikke strafbart at forholde sig passivt, men hvis de øvrige tilstedeværende forholder sig passivt, har man pligt til at handle.
Er man i tvivl om, hvorvidt personen er død eller ej, er man også forpligtet til at handle. Men hvis man tror, at personen er død, er det ansvarsfrit at undlade at yde førstehjælp eller tilkalde hjælp.
Særregler for læger og politi
Ud over at være forpligtet af straffeloven til at handle, selv om man har fri, er visse medarbejdergrupper også omfattet af andre nedskrevne regler. Det gælder f.eks. læger og politi.
Lægeloven påbyder læger at yde den første nødvendige lægehjælp, også i deres fritid. En læge har derfor pligt til at yde lægehjælp, medmindre en anden kan yde den rettidige lægehjælp eller han har ”gyldigt forfald.”
På samme måde er politiet forpligtet af tjenestemandsloven. Den siger, at tjenestemanden ”såvel i som uden for tjenesten” skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Derfor skal en politimand gribe ind, hvis han overværer en lovovertrædelse i sin fritid.
Der findes ingen officiel bagatelgrænse for, hvor alvorlig lovovertrædelsen skal være, men i praksis vil en politimand uden for arbejdstid formentlig kun handle i forbindelse med grove overtrædelser, f.eks. et bankrøveri. I sådan et tilfælde er det tilstrækkeligt, at politimanden tilkalder hjælp ved at anmelde røveriet.
For sygeplejersker derimod er der ingen særlige regler ud over straffeloven. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer skal sygeplejersker godt nok medvirke til, at der i befolkningen er tillid og respekt om faget, men der står ikke noget om sygeplejerskers rolle, når de har fri.
Det gør der til gengæld i den faglige adfærdskodeks, som den engelske statslige styrelse, Nursing Midwifery Council, har udarbejdet for sygeplejersker og jordemødre i Storbritannien. Af den såkaldte ”Code of professional conduct” fremgår det, at ”i en nødsituation, i eller uden for tjenesten, har du en professionel pligt til at yde pleje.
Ifølge Lov om udøvelse af lægegerning har en læge pligt til at yde lægehjælp ”på begæring,” f.eks. når han eller hun er passager på et fly.
Lægeloven § 7:
”Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordemoderhjælp ikke kan skaffes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er han dog fritaget for den omhandlede forpligtelse.”
Politi på arbejde i fritiden
Tjenestemænd, herunder politifolk (og visse sygeplejersker), har pligt til at gribe ind over for (alvorligere) lovovertrædelser uden for deres arbejdstid.
Tjenestemandsloven § 10:
”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.”
Plejen vil blive bedømt ud fra, hvad der med rimelighed vil kunne forventes af nogen med din viden, kunnen og kompetence i den pågældende situation.” Retningslinjerne trådte i kraft den 1. juni 2002. De afløste nogle retningslinjer, som ikke var formuleret så præcist om sygeplejerskers pligt i fritiden. Nursing Midwifery Council argumenterede med, at de nye regler i utvetydige vendinger udtrykker det, de gamle regler implicit havde indeholdt, nemlig at sygeplejersker også skal yde påkrævet pleje, når de har fri. Den nye kodeks bragte alligevel sindene i kog hos mange
Side 12
sygeplejersker. Ifølge det engelske tidsskrift Nursing Standard var der heftig debat på Nursing Midwifery Councils hjemmeside, hvor mange udtrykte bekymring for, at kodeksen tvang sygeplejersker ud i farlige situationer.
Dansk Sygeplejeråd har ingen planer om at nedfælde særregler om danske sygeplejerskers adfærd. Straffelovens bestemmelser er tilstrækkelige, siger direktør i Dansk Sygeplejeråd, jurist Kirsten Kenneth Larsen.
”Sygeplejerskers adfærd er underlagt en strengere bedømmelse efter straffeloven, så reelt gælder der særlige regler for sygeplejersker. Desuden har vi ikke oplevet, at der skulle være brug for andre regler, end dem vi har,” siger Kirsten Kenneth Larsen.
Hendes erfaring er, at sygeplejersker handler samvittighedsfuldt i de ulykkestilfælde, de bliver vidne til, hvad enten der er retningslinjer på området eller ej:
”Jeg synes, det er stærkt, at sygeplejersker ikke behøver eksplicitte, nedfældede regler for at handle, som de åbenbart gør.”