Dødshjælp eller hjælp til at leve

Hvad er din holdning til aktiv dødshjælp? Det blev 999 danskere spurgt om i en undersøgelse, som PLS Rambøll udførte for Jyllandsposten i foråret 2002.

68 pct. gik ind for aktiv dødshjælp. 20 pct. var imod, og 12 pct. svarede ”ved ikke.”

Der kan være flere grunde til at stille sig kritisk over for en undersøgelse, hvor livet reduceres til et ja/nej spørgsmål, og der ikke er plads til tvivl og forudsætninger. Og ved de 999 adspurgte, hvad aktiv dødshjælp indebærer?

På den anden side skal man ikke lukke øjnene for, at undersøgelsen tilsyneladende viser nogle tendenser og synspunkter. Jeg ville gerne stille de 999 adspurgte nogle supplerende spørgsmål:

Hvad er det, der får nogle til at sige, at de foretrækker at få hjælp til at dø frem for at få hjælp til at leve?

Er døden blevet en provokation i det moderne liv, som modbeviser, at jeg kan bestemme alt i mit liv? Et ønske om selvbestemmelse for enhver pris?

Er ønsket om aktiv dødshjælp udtryk for ønsket om at tæmme døden i stedet for at erkende vores sårbarhed, skrøbelighed og afhængighed af hinanden?

Er ønsket om aktiv dødshjælp udtryk for, at sygeplejersker og andre, der arbejder med døende, ikke tydeligt nok viser, hvad pleje og behandling kan gøre for alvorligt syge og døende? Ved de ikke, hvad vi gør, og hvad hensigten er?

Når den specielle viden og erfaring om lindrende pleje, som findes blandt hospicepersonale, ikke ud til de hjem, plejehjem og sygehusafdelinger, hvor man plejer døende?

Eller er det en frygt for, at selv om viden og erfaring findes, er der nok ikke tilstrækkeligt med tid og rum til mig, når jeg skal dø?

Er ønsket om aktiv dødshjælp udtryk for manglende kendskab til lovgivning og Sundhedsstyrelsens vejledninger på området? Er det de pårørende, eller er det den døende, der har brug for aktiv dødshjælp?

Hvorfor var svarene i Rambølls undersøgelse afhængig af alder?

78 pct. af de 18-25-årige gik ind for aktiv dødshjælp, mens procentandelen faldt med alderen til kun 54 pct. af dem over 65 år?

Til slut ville jeg spørge dem, om de tror, man kan lovgive sig ud af lidelse?

Man kan ikke lovgive sig ud af lidelse, men lindrende omsorg kan hjælpe os til at leve, indtil vi dør. I Danmark læner den palliative omsorg sig op ad Verdenssundhedsorganisationen WHOs opfattelse (1).

Total, aktiv omsorg

Lindrende eller palliativ omsorg er den totale, aktive omsorg for patienter, hvis sygdom ikke kan helbredes. Formålet med palliativ omsorg er, at patienten og dennes familie opnår den højest mulige livskvalitet.

Palliativ omsorg bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces. Det betyder f.eks., at sygeplejersker er med til at skabe rammer for en god hverdag, hvor den døendes særlige vaner og behov tænkes med i plejen. Palliativ omsorg respekterer den døendes behov for ro og fred og giver den døende mulighed for at nå det, hun eller han gerne vil nå, inden det er slut.

Palliativ omsorg hverken fremskynder eller udsætter døden, men lindrer smerter og andre plagsomme symptomer. Palliativ omsorg omfatter medmenneskelighed og skaber mulighed for, at den døende kan realisere sine åndelige behov. Palliativ omsorg støtter den døende i at leve så aktivt som muligt, indtil døden indtræffer, og yder hjælp, så den døende kan bruge sine kræfter på det, han mest ønsker.

Palliativ omsorg omfatter støtte til familien undervejs og efter dødsfaldet.

I den lindrende pleje og behandling er tværfaglighed væsentligt for at komme den døendes mangesidige behov i møde. Der kan være tale om samarbejde mellem fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, psykologer, præster, socialrådgivere, sekretærer og alternative behandlere inden for de samme rammer og mellem hospitalsvæsen og primær sundhedssektor. Den døende og de pårørende skal føle sig trygge ved overflytning mellem de to sektorer.

Borgerne skal oplyses

Meget skal forbedres, hvis sundhedsvæsenet skal kunne yde hjælp til at leve, indtil man dør.

Sygeplejersker skal være tydelige i deres sygepleje og målet med den. Hverken sygeplejersker, patienter eller pårørende må være i tvivl om, med hvilken hensigt der gives smertestillende eller lufthungerdæmpende medicin. Det skal være forbudt at sige til patienten, at der ikke er mere at gøre. Der er

Side 25 

uendelig uendelig meget, man kan gøre for at lindre en døendes lidelser. Døende skal have reelle muligheder for at vælge mellem hospice, sygehus, plejehjem eller at dø hjemme.

Både i egne rækker og i offentligheden skal sygeplejersker medvirke til at klargøre, hvad ”Lov om patienters retsstilling § 16 og 17” (2) indebærer i praksis. De skal klargøre muligheder og begrænsninger og komme med præcise eksempler på, hvordan loven kan tolkes.

Borgerne skal have kendskab til livstestamentelovgivningen og dens betydning i den sidste fase i livet. Begrebet ”uafvendeligt døende” skal præciseres, så alle ved, hvad begrebet indebærer - også i pjecen om livstestamenter.

Døende og deres pårørende skal kende til muligheden for at afvise en behandling, der kun kan udskyde døden. De skal vide, at de kan få de smertestillende og beroligende midler, som er nødvendige for at lindre, selv om disse kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Den døende bør have mulighed for at være bekendt med reglerne for, at pårørende kan tage beslutninger på deres vegne, hvis de ikke selv er i stand til det. Derfor er det vigtigt, at man får fortalt sine pårørende, hvad man ønsker, hvis/når man mister evnen til at tage beslutninger selv.

Alle sygeplejersker bør have mulighed for at holde sig ajour med udviklingen inden for palliativ pleje og behandling. Der er dokumenteret et stort uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling både i primær og sekundær sektor. Grunduddannelse til sygeplejerske eller læge er ikke nok til at arbejde med lindrende pleje og behandling (3).

Sygeplejersker skal være med til at aflive de misvisende begreber ”passiv og aktiv dødshjælp.” Ingen kan definere begreberne præcist. Det er i forvejen ulovligt at slå ihjel. Begreberne forplumrer debatten om en værdig død.

Etiske retningslinjer

Det Sygeplejeetiske Råd har i dette efterår udarbejdet et forslag til ajourføring af ”Sygeplejerskers fagetiske retningslinjer.” Heri står bl.a.:

• Sygeplejersken skal medvirke til at beskytte og bevare liv, indtil det er afsluttet.
• Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død.
• Sygeplejersken skal medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke påbegyndes.
• Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død.

Vi forventer, at forslaget vil blive debatteret i amtskredsene i løbet af vinteren, og at forslaget behandles på Dansk Sygeplejeråds kongres maj 2004.

Eutanasi er for fattigt et tilbud til den døende. Lindrende pleje og behandling har uendelig meget mere at tilbyde den døende. 

Hanne F. Mortensen er formand for Det Sygeplejeetiske Råd.

Litteratur

1. WHO. Cancer Pain Relief and Palliative Care. Report of a WHO Expert Committee. Geneve: Technical Report Series 804; 1990.
2. Lov om patienters retsstilling Lov 482 af 1. juli 1998.
3. Vejlgaard TB. Uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling. Ugeskr Læger 2003; (36).