Etniske kolleger er tavse og usynlige

"Når jeg møder nye mennesker, har de automatisk en forestilling om, hvordan jeg er som, fordi jeg kommer fra en anden" Özlem Cekic. Foto: Morten Nilsson.

Kun få sygeplejersker med indvandrerbaggrund bliver direkte udsat for racisme i det daglige arbejde, men der er temmelig mange, som føler sig marginaliseret, udelukket og diskrimineret. Det viser en norsk rapport, bestilt af det norske sygeplejerskeforbund NSF.

Sygeplejerskerne støder på en række forhold, der blokerede for deres videre udvikling mht. kompetence, løn, arbejdsvilkår, ansættelser og forfremmelser. Det er som at løbe panden mod en mur, synes de. Resultatet er, at sygeplejersker med indvandrerbaggrund i Norge er blevet en gruppe, som både er tavs og usynlig.

Forfatteren til rapporten, antropologen Tone Danielsen, understreger, at de etniske sygeplejersker, som medvirker i projektet, har de samme formelle kompetencer som deres norske kolleger. Dermed burde der være lige vilkår og samme regler og standarder for alle, fastslår hun. Men det er der bare ikke i praksis. Ofte bruges der forskellige spilleregler og normer for ”os” og ”de andre,” og det betyder ifølge Tone Danielsen, at ”de andre” ikke bliver defineret ud fra professionen, men ud fra hudfarve og kulturel baggrund. 

Tone Danielsen oplevede også under sit arbejde med projektet, at den flerkulturelle arbejdsplads er et slags ikke-tema i sundhedsvæsenet, ligesom de norske sygeplejersker er påfaldende tavse, når deres etniske kolleger bliver udsat for irrelevant forskelsbehandling - enten fra de ansatte selv eller fra patienterne. Ingen skrider ind, når deres integritet krænkes, eller de udsættes for dumme vittigheder.

”I vores stræben efter lighed, glemmer vi nogle gange ligeværdet. Myterne om, at vi nordmænd er så tolerante, antiracistiske, ligestillede og globale - og med en central plads i internationale fredsforhandlinger - holder ikke. I hvert fald slår denne rapport nogle sprækker i nogle af disse sandheder,” fastslår hun.

Tone Danielsen havde lejlighed til at præsentere sit arbejde på det årlige møde i SSN - Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden. Mødet var i år henlagt til Oslo, hvor formanden for de norske sygeplejersker Bente Slaatten erkendte, at hun bestemt ikke var stolt over alt, hvad der stod i rapporten.

”Men jeg er stolt over, at vi har taget initiativ til projektet om den flerkulturelle arbejdsplads,” sagde hun og tilføjede: ”Selv om vi som sygeplejersker beskæftiger os med omsorg og pleje og opfatter os selv som humanister, er vi ikke spor bedre end andre mennesker. Rapporten viser, at de norske sygeplejersker afspejler alle de holdninger, som også findes i det omgivende samfund, dvs. fra racisme til accept.

Samme indstilling i Norden

Den norske organisation peger bl.a. på, at kolleger generelt og især ledere og tillidsrepræsentanter må spille med i en konstruktiv ændringsproces.

Og netop denne parathed til at ændre på tingene er baggrunden for at, at SSN nu tager forholdet op i et nordisk perspektiv. For ligesom hos de norske sygeplejersker finder vi ifølge deltagerne i SSN-mødet de samme forhold og de samme indstillinger hos sygeplejersker i de øvrige nordiske lande - dog måske lige med undtagelse af Færøerne.

Den færøske formand kunne fortælle, at man slet ikke har sygeplejersker med fremmed kulturbaggrund. I Finland, hvor man ifølge den finske organisation ikke er særlig åbne over for fremmede kulturer med kun to pct. indvandrere, er der også en aldersracisme at kæmpe imod. Finland vil blive hårdt ramt af sygeplejerskemangel inden for de nærmeste år, hvor en stor del af landets sygeplejersker går på pension, så her er der også brug for at ændre holdninger.

Netop sygeplejerskemanglen, som er et generelt fænomen i de nordiske lande, er en stærkt medvirkende årsag til, at de nordiske organisationer nu har sat fokus på det flerkulturelle arbejdsmiljø. Indstillingen er, at ingen potentielle udenlandske sygeplejersker skal holdes ude fra arbejdsmarkedet - både af etiske grunde og af hensyn til integrationen, men sandelig også fordi sundhedsvæsenet mangler deres arbejdskraft generelt og i forhold til de mange nye patientgrupper med anden etnisk baggrund end nordisk.

Det svenske Vårdförbundet har også haft et udredningprojekt og arbejder nu ud fra en national strategi for ”bedre at kunne varetage den etniske mangfoldighed.” Vårdförbundet er det forbund inden for det svenske sundhedsvæsen, som har flest medlemmer med udenlandsk baggrund, nemlig 7,7 pct. Alligevel er det alt for få, mener forbundet, der nu vil gøre en ekstra indsats for at få flere etniske kolleger i arbejde.

”Vi må vise dem, at vi behøver deres viden og kompetence,” hedder det.

Et skridt kan være at integrere nogle af dem i Vårdförbundets interne organisation som tillidsvalgte. En undersøgelse viser nemlig, at det er svært for de etniske medlemmer at vinde gehør i forbundet i spørgsmål om diskriminering. Henvendelser fører ofte til frustration og skuffelse. Forbundet opfattes som en organisation, der er uvidende om de fremmede kulturer, og hvis engagement er mangelfuldt. De etniske medlemmer oplever tillige, at tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen meget sjældent vil have en konflikt med arbejdsgiverne pga. den enkelte indvandrers problem. Derfor er det oplagt at få uddannet tillidsrepræsentanter med indvandrerbaggrund, mener forbundet.

For at gøre det lettere er der oprettet ”Fagligt Aktive Indvandreres Forening” (FAI), som ikke er et alternativ til Vårdförbundet og de øvrige faglige organisationer i Sverige, men et supplement, hvor indvandrere, som gerne vil være mere fagligt aktive, kan få støtte - måske fordi de mangler baggrundsviden om, hvordan det faglige arbejde fungerer i Sverige, måske fordi de føler sig alene med deres problemer og gerne vil dele deres erfaringer med andre.

Budskaber pakkes ind

At der også er brug for en integrationsproces i det danske sundhedsvæsen viser en rapport fra Hvidovre Hospital, som blev præsenteret i Oslo i forlængelse af den norske rapport. Her har antropologen Grete Brorholt haft fokus på rekruttering, kompetenceudvikling og ansættelse, når det gælder etniske minoriteter. En af hendes konklusioner er, at det er svært at bevæge sig ind i sundhedsvæsenets arbejdspladskultur, når man kommer med en anden kulturel baggrund. F.eks. er der udbredt mistillid til de udenlandske uddannelser, ligesom udlændingenes kompetencer problematiseres i stedet for at blive værdsat. Personer, som er af anden etnisk oprindelse end dansk, udfordrer simpelthen vores ideal om den danske national-identitet, fastslår hun og peger på, at mange af vores budskaber pakkes ind, så udlændinge har svært ved at afkode dem. Også danske sygeplejersker og andre i sundhedsvæsenet forholder sig anderledes over for de nye kolleger, end de gør over for deres gamle arbejdskammerater. Der forskelsbehandles, og fordommene florerer, fordomme, som danskerne ikke selv mener er fordomme.

Gensidig kulturforståelse

For Dansk Sygeplejeråd er der ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet skal være multietnisk.

”Vi skal afspejle det samfund, der omgiver os. Derfor handler det om at flytte grænser i organisationen og give plads til medlemmernes forskellighed,” fastslog Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow i Oslo.

Dansk Sygeplejeråd mener bl.a. med baggrund i en udtalelse fra kongressen i 2002, at sygeplejersker med forskellig etnisk baggrund kan styrke både sundhedsvæsenet og udviklingen af sygeplejen i Danmark. Derfor vil sygeplejerådet arbejde for, at medlemmerne er parate til at tage imod alle sygeplejersker og sygeplejestuderende - uanset etnisk baggrund. Ligeledes vil man søge at skabe en gensidig kulturforståelse, så opfattelsen af sygdom og sundhed får en kulturel bredde, så sundhedsvæsenet bliver rummeligt for alle medarbejdere og brugere.

Sygeplejerådet har taget forskellige initiativer, der skal styrke det flerkulturelle arbejdsmiljø. Bl.a. er der blevet gennemført et projekt for bosniske sygeplejersker, ligesom der er udbudt kurser for danske sygeplejersker om flygtninges og indvandreres møde med det danske sundhedsvæsen. På bedding er et nyt tværfagligt projekt ”Best Practice in Multicultural Institutions,” der retter sig mod efter- og videreuddannelse af danske sygeplejersker og andre med henblik på at fremme integrationen på det flerkulturelle arbejdsmarked.