Faglig kommentar: Påtvunget selskab

Hvor tit lægger du dig til at sove i et ganske lille rum ved siden af en svært utilfreds 92-årig dame, der ikke vil hjem? En dement 77-årig, som konstant beder dig om at huske den håndtaske, der ikke hænger på døren, men i hendes fantasi, en 68-årig matrone, som vælter et glas vand klokken tre om natten og sopper rundt som en flodhest i et vadested for at tørre op? 

Ikke så tit, går jeg ud fra, men det kommer du til, hvis du bliver syg i et land, hvor enestuer ikke er standard. På de mest faldefærdige hospitaler i Danmark findes end ikke et fjernsynsstik på stuen og langt mindre da et fjernsyn. Her må mænd og kvinder slås om retten til at se fodbold eller nyheder i en fælles opholdsstue ud fra det styrkeforhold, som kønsroller og interessemodsætninger angiver. 

Diskussionen bølgede i psykiatrien for nogle år tilbage. I dag er det med rette anerkendt, at psykisk syge mennesker i de tilfælde, hvor indlæggelse er nødvendig, bør have eneværelser, fordi ro og fred er en del af helbredelsen. 

Men inden for somatikken er der langt igen. Du kan risikere at mangle søvn i flere døgn, hvis patientklientellet ikke mirakuløst ændrer sammensætning til din fordel. Du skal lytte til hosten og nysen, prutten og fnysen, og hvis formålet er at blive rask, så glem det. Det er umuligt at passe på sig selv i den situation. 

For sart, pivet og forkælet? Måske. Men prøv at fange vor sundhedsminister. Put ham under den rene dyne på en tosengsstue ved siden af en almindelig 73-årig medpatient med kremten, dårligt syn og middelsvær hørenedsættelse. Lad tillige medpatienten have kvalme, og lad hans kone bruge rollator. Lad hans børnebørn tilhøre kategorien, der på mindre end tre splitsekunder hænger i lianerne, klatrer på sengene og kører ræs med tøjkurvene. 

Mon så ikke, der, midt i behandlingsgaranti, Løkkeposer og kvalitetssikring, kan blive plads til enestuer til de trængende. Accelererede forløb, høj produktivitet, effektivitet og service er sagen, men hvis patienten, i dette tilfælde vor sundhedsminister, ikke har sovet i flere døgn og af samme årsag er ved at blive helt rundt på gulvet, er der grænser for accelerationen. 

For mange trange tosengsstuer, hvor sengene kun er adskilt af et tyndt gardin, dur ikke. En tidssvarende indretning af et hospital betyder enestuer med tv som et minimum. Hvis ministeren mener, det er et overdrevent krav at stille, vil jeg seriøst foreslå en testindlæggelse på gule plader. 

For at få råd til at bygge om, kan der udbydes et nyt koncept: Fødselsdag på tosengsstue. Når man kan tilbringe en weekend som flygtning, hvorfor så ikke som patient? 

”Oplev livets skyggesider på Svebølle Sygehus: Inviter max 10 gode venner til 30 års fødselsdag på hospitalet. Kun 3.000 kr. pr. person alt inkl.”

Det bliver en uforglemmelig oplevelse.