Fik mere i løn fordi hun taler arabisk

Grete Brorholt, antropolog og ansat i uddannelsesafdelingen på Hvidovre Hospital, kender til en sygeplejerske, der udover dansk taler arabisk og lige netop af den grund har fået lønforhøjelse. 

Det er dér, vi skal hen, synes hun, når vi taler integration og etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. I stedet for at tage afstand fra alt det, der er anderledes i forhold til os selv, skal vi bruge folks forskelligartede kvalifikationer og kompetencer, fremhæver hun. 

”Selvfølgelig er der grænser for, hvor stor fleksibiliteten og kreativiteten kan blive, når det drejer sig om patienter, procedurer og information, men erfaringerne viser, at mangfoldighed på arbejdspladserne i sundhedsvæsenet er en styrke. Det både styrker organisationen, forhøjer produktiviteten og forbedrer patientplejen.” Grete Brorholt har været leder på projektet ”Etniske minoriteter - Rekruttering, Kompetenceudvikling og Ansættelse” på Hvidovre Hospital, der siden er fulgt op med et kompetenceforløb for udenlandsk uddannet sundhedspersonale og en evaluering. Det har givet hende indsigt i, hvordan danske sygeplejersker kan agere, når de får en kollega med udenlandsk baggrund. Derfor var det oplagt at invitere hende som oplægsholder til SSNs årlige konference i Oslo om det flerkulturelle arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet. 

”Sygeplejersker ser nok mindre på det stringent faglige og vurderer i stedet hinanden efter de sociale roller, de har i forhold til kollegerne,” siger hun. En mulig forklaring kan være, at det er mere kulturelt betinget at yde pleje og omsorg, end det f.eks. er at være læge og stå i operationsstuen og fjerne en blindtarm. 

Grete Brorholt har også hæftet sig ved, at den lighedsideologi, vi hylder så meget, ofte konverteres til en slags ensartethed. Vi skal helst ligne hinanden mest muligt, også sprogligt:

”I England er der mennesker, der taler engelsk med indisk accent, amerikansk accent, australsk accent - det spiller ikke den store rolle. Men i Danmark kan vi kun snakke én slags dansk, og det kan være med til at hæmme integrationen på arbejdspladsen og i nogle tilfælde også blive et slags dække for mangel på tolerance,” siger hun og mindes sin egen studietid i København. 

Når tingene pakkes ind 

Grete Brorholt vedgår gerne, at sproget er en nøgle til vellykket integration på arbejdsmarkedet, men projektet i Hvidovre viser, at der også er andre veje. Nogle af de medvirkende udlændinge var udover at være fagligt dygtige også meget dygtige til at aflæse afdelingskulturen og på den måde tilpasse deres kompetence til den danske kontekst - uden at være perfekte til dansk. 

I det hele taget afslører projektet, at det daglige samvær mellem sygeplejersker meget præges af alt det uudsagte og ofte med implicitte hentydninger. Det kan f.eks. være kritik, der er pakket ind, eller anerkendelse, der udtrykkes gennem kropssproget. Et krav til de nye er, at de skal tilpasse sig praksisfællesskabet (sådan gør vi her) og underkaste sig de eksisterende hierarkier. Som en dansk sygeplejerske formulerer det i rapporten. ”De skal gøre lige som os. Det er deres opgave at stikke en finger i jorden og sørge for at finde ud af, hvad der sker.” Der er med andre ord ikke plads til at gøre ting på en anden måde end den danske, og det er de fremmedes pligt at lære at gøre som os, konkluderer Grete Brorholt. 

Hun fremhæver her ”Undre-bogen,” som hun hørte om gennem en sociolog. Det er en bog, alle nyansatte får i et firma, og som de er forpligtet til at skrive i, når der er noget, der undrer dem på den nye arbejdsplads. 

”Se, det er et konkret redskab til forandring og fornyelse. De nye kan se ting i kulturen, som de gamle ikke kan,” siger hun. 

Grete Brorholt understreger, at de faggrupper, der har medvirket i undersøgelsen, alle går ind for etnisk ligestilling. Ingen ønsker at diskriminere personer med anden etnisk baggrund end dansk. Men denne åbenhed og tolerance, der passer så godt til den danske selvforståelse, resulterer alligevel i, at der sker forskelsbehandling, når det kommer til praksis. F.eks. kan de udenlandske sygeplejersker opleve, at de på den ene side skal være fagligt meget dygtige, på den anden side får de ofte kun tildelt det mindre attraktive arbejde. Som en af de udenlandske sygeplejersker fortæller til Grete Brorholt:

”Det mest frustrerende er, at jeg i England eller i mit hjemland nu ville være ledende sygeplejerske. Her må jeg tage de dårligste job på en afdeling med meget svage og omsorgstunge patienter.” Ifølge Grete Brorholt risikerer vi med den adfærd at udvikle en slags a-arbejdere og b-arbejdere, hvor ”b” står for banalarbejdere, dvs. en kategori af ansatte, der tager de opgaver inden for et fagområde, som ingen andre gider tage.