Sygeplejersken
Henvisningsret til sygeplejersker
Der skal være plads til nye roller og opgaver til sygeplejerskerne, sagde Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow og anslog dermed temaet for en lang række faglige oplæg på Sygeplejefagdagen.
Sygeplejersken 2003 nr. 48, s. 12
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Om fem år vil diagnosticering, ordination og henvisning ikke længere være forbeholdt læger.
Det er områder, hvor sygeplejersker også vil have fået formelle rettigheder i et eller andet omfang, forudså Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow i åbningstalen til Sygeplejefagdagen i Odense den 17. november.
”I England og Sverige ser man sygeplejersker diagnosticere og ordinere i et vist, begrænset omfang, og det er et felt, vi også må kigge på.
Det handler ikke om, at sygeplejersker skal være mini-læger, men om hvordan patienterne får det bedste forløb.
Får de det ved, at sygeplejersker uformelt påtager sig opgaverne, mens lægerne stadig formelt har ansvaret? Eller skal vi også formelt have et ansvar?
Jeg tror på, at sygeplejersker i overskuelig fremtid vil få henvisningsret. Lægens gate-keeper funktion vil vi kunne se sygeplejersker varetage i et begrænset omfang.”
Penge til sundhedsfremme
Connie Kruckow omtalte de tre store initiativer fra Dansk Sygeplejeråd, som har skabt offentlig opmærksomhed i år:
- Bearbejdelsen af den internationale hvidbog, der dokumenterer, at manglende sygepleje giver længere indlæggelser, flere komplikationer og fejl og højere dødelighed.
- Inspirationskataloget med 44 eksempler på god arbejdstilrettelæggelse i sundhedsvæsenet.
- Udspillet om sundhedscentre, som Dansk Sygeplejeråd har søsat sammen med Sundhedskartellet, og som efterhånden har fået opbakning fra mange andre aktører i sundhedsvæsenet.
”Til januar skal Strukturkommissionen komme med sine anbefalinger til, om amter og kommuner fortsat skal se ud som nu,” sagde Connie Kruckow.
”I den debat er sundhedsvæsenet et omdrejningspunkt, og derfor må sygeplejersker blande sig - ikke i hvor stregerne skal tegnes på papiret, men i indholdet.
Fremtidens sundhedsvæsen skal indeholde økonomiske incitamenter til sammenhængende patientforløb og til sundhedsfremme og forebyggelse. Det skal ikke være som nu, hvor man kun får økonomi, hvis man producerer.
Og så skal der være plads til nye roller og opgaver til sygeplejersker.”
De gamle bliver flere, patienter med kroniske sygdomme lever længere, flere nyfødte overlever med store handikap. Livsstilssygdommene breder sig, det samme gør samlivs-problemer og stress. Det er de overordnede tendenser, der vil påvirke fremtidens behov for sygepleje, som de blev opridset på Sygeplejefagdagen af professor Marit Kirkevold, Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Som eksempel på den faglige udvikling, der bliver nødvendig, fortalte hun om et landsdækkende norsk projekt, der omfatter et samarbejde mellem sygeplejeskoler, universitet og ni ”undervisningsplejehjem.”
Til resultaterne hører bedre pleje på områder som ernæring, tandsundhed, urininkontinens og omsorg for døende.
Der er samtidig skabt forbedringer af behandlingsmæssig og socialpædagogisk karakter, f.eks. i forholdet til demente og voldelige beboere og i forholdet til de pårørende.
Projektet er imidlertid også et eksempel på den konflikt, der med Marit Kirkevolds ord kan opstå, når økonomien begrænser mulighederne for at yde den omsorg, som patienterne har behov for, og sygeplejerskerne har viden til at give.
”Projektet har givet øget brugertilfredshed, større vilje hos personalet til at ændre tilbuddene og større evne til at forholde sig konstruktivt til problemer og kriser. Det har givet øget faglig selvtillid og stolthed - men også øget frustration over ikke at kunne arbejde, som man gerne vil,” sagde Marit Kirkevold.