Man skal hele tiden være en tand bedre

Özlem Cekic, dansk uddannet sygeplejerske med kurdisk baggrund, har sit eget personlige engagement i den flerkulturelle arbejdsplads. Hun ved, hvad det vil sige at være ”etnisk” i det danske uddannelsessystem og i det danske sundhedsvæsen:

”Man skal hele tiden have med i baghovedet, at man er anderledes og derfor skal være en tand bedre end de andre,” siger hun. I studietiden følte hun især, at hun skulle tænke nøje over, hvad hun foretog sig. ”Jeg kunne ikke bare gøre, hvad jeg havde lyst til, fordi det ville påvirke de andre studerendes holdning til det at være indvandrer.

Derfor prøvede jeg at give et godt indtryk af den kultur, jeg kom fra, og det gjorde, at jeg mistede noget af min individualitet og spontanitet,” siger hun og peger på, at hun stadig oplever, at nye folk, hun møder, automatisk har en forestilling om, hvordan hun er som person, fordi hun kommer fra en anden kultur.

”Folk spørger, hvor jeg kommer fra, og om jeg er muslim, og på den måde signalerer de med det samme, at jeg er anderledes end dem,” siger hun. har dog fundet sig til rette i systemet og arbejder i dag på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Her er hun tillidsmand for 70 sygeplejersker, fordelt på syv afdelinger og et ambulatorium. Hun er også nyvalgt medlem af bestyrelsen i Hovedstadens amtskreds under Dansk Sygeplejeråd. Sammen med en række kolleger fra Norden - alle med udenlandsk baggrund - var hun inviteret til at deltage i SSNs årlige møde i Oslo, hvor der blev sat fokus på etnicitet i sundhedsvæsenet. Her bidrog hun og kollegerne med input fra det virkelige liv rundt om i systemet, hvor meget kan blive bedre, når det drejer sig om at integrere indvandrerne på arbejdspladsen.

Vi er alle etniske

Selv er Özlem Cekic en velfungerende ung kvinde, der har formået at tilegne sig det bedste fra sine to kulturer: ”Jeg følte mig presset, da jeg studerede, men nu har jeg vedtaget med mig selv, at min indvandrerbaggrund er en styrke. Jeg kan noget, som mine kolleger ikke kan. Omvendt kan de også noget, som jeg ikke kan, og det kan jeg så lære af. Men den proces kræver selvfølgelig, at man har et overskud af ressourcer,” siger hun og fortæller, at hun selv er blevet meget opmærksom på forholdene for de udenlandske kolleger, hun arbejder sammen med. Hun har kolleger f.eks. fra England og Sverige, og de er lige så etniske som hun selv:

”Mange synes, at man etnisk, når man er brun i huden og kommer fra Tyrkiet eller Pakistan, men det drejer sig altså om, at man skal falde til i en ny sygeplejerskekultur, hvad enten man kommer fra Indien, Norge eller USA. Det er godt at få præciseret.”

Özlem Cekic vil gerne opfordre til, at man sætter den flerkulturelle arbejdsplads på dagsordenen i de enkelte afdelinger og institutioner:

”Det er vigtigt, vi har fokus på den kulturelle dimension i arbejdsmiljøet. Derfor foreslår jeg, at der bliver holdt temadage og undervisning i emnet. Vi skal i det hele taget have nogle åbne diskussioner om etnicitet. Når det kommer til stykket handler det jo om vores fælles hverdag. Vi skal kunne fungere sammen i et fællesskab, også de kolleger, som har en anden etnisk baggrund end flertallet. Disse kolleger har nogle ressourcer, som er en styrke for hele arbejdspladsen. Jo mere mangfoldigheden er repræsenteret på en arbejdsplads, jo mere produktiv er den. Det viser erfaringerne,” fastslår hun.

Udover at have større viden om hinanden som kolleger mener Ôzlem Cekic, at sygeplejersker generelt skal have større viden om de kulturer, som patienterne kommer fra:

”De etniske patienter fylder mere og mere i systemet. Derfor er der behov for mere information, så vi som sygeplejersker kan yde den rigtige pleje og behandling. Jeg efterlyser ikke særhensyn til disse patientgrupper, slet ikke, men respekt og baggrundsviden, så vi kan møde de etniske patienter uden fordomme.”

Kulturforståelse skal med andre ord fylde mere på sygeplejeskolernes skemaer, mener hun. Og så skulle der efter hendes mening meget gerne uddannes nogle flere sygeplejersker med en anden etnisk baggrund end dansk.

Desværre er vi slet ikke kreative nok, når det drejer sig om rekruttering til sygeplejerskeuddannelsen, mener hun. Hvad med at lave hvervekampagner f.eks. gennem de medier, de etniske minoriteter bruger?