Sygeplejersken
Reglerne om helbredsoplysninger
Læger og andet sundhedspersonale behøver ikke at spørge patienten for at udveksle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb.
Sygeplejersken 2003 nr. 5, s. 16
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Her ligger der et underforstået samtykke i, at patienten har søgt behandling. Patienten kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage og kan f.eks. frabede sig, at der gives oplysninger til en bestemt sundhedsperson (en læge, patienten er raget uklar med, en sygeplejerske, han er i familie med, mv.).
Hvis det ikke kan lade sig gøre at spørge patienten, f.eks. fordi han er bevidstløs, må oplysninger videregives uden patientens samtykke, hvis det er nødvendigt for at give den bedste behandling. Patienten skal orienteres om videregivelsen, så snart det kan lade sig gøre.
En læge, der fungerer som stedfortræder for patientens praktiserende læge (vikar, vagtlæge, anden praktiserende læge), må videregive oplysninger til patientens egen læge uden at spørge
Patienten skal spørges, hvis der skal videregives oplysninger om afsluttede forløb, typisk tidligere indlæggelser.
Ved udskrivelse må en sygehusafdeling sende oplysninger til egen læge uden at spørge patienten, hvis de er nødvendige for fortsat behandling hos egen læge.
Hvis behandlingen er afsluttet ved udskrivelsen, skal patienten spørges, før egen læge får en epikrise.
Patientens samtykke skal være informeret. Dvs., at patienten skal have et grundlag for at vurdere, hvad han eller hun tager stilling til.
Reglerne står i Lov om patienters retsstilling, §§ 24-32.