Resuméer af international forskning

Støtte til pårørende til hjertepatienter 

Tarkka M-T, Paavilainen E, Lehti K, Åstedt-Kurki P. In-hospital social support for families of heart patients. J Clin Nurs 2003;12:736-43. 

Formålet med undersøgelsen var at beskrive den støtte, som familier til indlagte hjertepatienter modtog fra sygeplejerskerne og at identificere faktorer, der relaterede sig til psykosocial støtte. 

Denne finske undersøgelse blev gennemført ved hjælp af spørgeskemaer, som blev tilsendt pårørende til hjertepatienter, indlagt på to forskellige medicinske afdelinger. I alt indgik 161 personer, svarende til 49 pct. af de adspurgte pårørende. Besvarelserne stammede fra ægtefæller (77 pct.) og kvinder (76 pct.). Spørgeskemaet var udviklet og testet tidligere. Data er bearbejdet statistisk bl.a. ved hjælp af regressionsanalyse. 

Omkring 40 pct. af de pårørende var utilfredse med den konkrete hjælp, og 30 pct. var utilfredse med den emotionelle støtte, der var ydet. Yderligere analyser viste, at familiestruktur, patientens alder, den pårørendes køn og indlæggelsessymptomer var indikatorer for den støtte, der blev givet. Undersøgelsen viste, at støtte til familiemedlemmer er et område, der fortsat trænger til at blive forsket i af hensyn til patientens videre velbefindende. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.

Tavshed ved spædbarnsdød 

Lauterbach SS. Phenomenological silence surrounding infant death. Int J Human Caring 2003;7(2):38-43. 

At føde et dødfødt barn er en oplevelse, som for evigt vil huskes af moderen. At gennemleve denne oplevelse er ofte en ensom affære, der kan strække sig over flere år, og det er ikke noget, man taler om. Moderen bærer alene på sorg og tab. Forfatteren til denne artikel har i mere end et decennium indgående beskæftiget sig med temaet ”Et ønskebarns død.”

Hun har interviewet kvinder, der har født et dødfødt barn, kort tid efter fødslen og igen fem år senere, og hun har interviewet ældre kvinder med samme oplevelse. Forskningen har vist, at der råder tavshed omkring dette emne til trods for, at sorg og tab har mediernes bevågenhed. Mødrene fortalte, at sorgen over tabet varede meget længere, end de havde troet. Ældre kvinder, der har mistet et nyfødt barn beskrev, at de stadig havde skyldfølelser over, at de gennem årene havde fortiet oplevelsen.

Med alderen, når kvinderne begyndte at tænke på egen død, vendte det mistede spædbarn og tavsheden om det imidlertid levende tilbage til kvinderne. Denne stiltiende tavshed bliver beskrevet med flere eksempler fra mødrene. Endvidere problematiserer forfatteren tavsheden, diskuterer den fænomenologiske metode, hun har brugt, og inddrager tanker fra filosofferne Merleau-Ponty og Sartre. Ikke mindst diskuterer hun, hvordan man gennem tiderne har forholdt sig til spædbarnsdød og det sociale stigma, som tilsyneladende hersker omkring denne oplevelse.

Artiklen kan ses som et fænomenologisk billede over emnet. Forfatteren ønsker at stimulere sygeplejersker til betænksomhed i forhold til disse patienter. Uden tvivl har artiklen derfor betydning for alle sygeplejersker, der møder døden i deres arbejde. 

Af Elisabeth O.C. Hall

Vurdering af tildelt patientpleje

Sellick KJ, Russell S, Beckmann JL. Primary nursing: an evaluation of its effect on patient perception of care and satisfaction. Int J Nurs Stud 2003;40:545-51.

Formålet med undersøgelsen var at belyse følgende to hypoteser:

1. Patienter, der blev plejet i en afdeling, der benyttede tildelt patientpleje, ville angive højere patienttilfredshed end patienter, der blev plejet under et plejesystem, der var styret af opgavetildeling.
2. Sygeplejersker, der arbejdede i en afdeling, der benyttede tildelt patientpleje ville angive højere jobtilfredshed end sygeplejersker, der arbejdede under et plejesystem, der var styret af opgavetildeling.

Hypoteserne blev testet på to almenmedicinske afdelinger i Australien. Den ene afdeling havde i et halvt år arbejdet med tildelt patientpleje, den anden fortsatte med at benytte sig af en plejeform med opgavetildeling. Patienttilfredshed og jobtilfredshed blev undersøgt ved hjælp af spørgeskema til henholdsvis patienterne og sygeplejerskerne. Patienterne var sammenlignelige i forhold til alder og køn mellem de to afsnit. Sygeplejerskerne havde ikke indflydelse på patientfordelingen, da denne blev foretaget af en medicinsk specialist.

Undersøgelsen viste, at på langt de fleste områder inden for patienttilfredshed angav patienter fra afsnittet med tildelt patientpleje signifikant højere tilfredshed end patienterne på det modsvarende afsnit. Sygeplejerskerne, der arbejdede på afsnittet med tildelt patientpleje, angav på de fleste områder inden for jobtilfredshed signifikant højere tilfredshed end sygeplejersker på det modsvarende afsnit. Artiklen indledes med en god gennemgang af tidligere undersøgelser om tildelt patientpleje.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.