Statusrapport hjælper hjerneskadede

Rehabilitering af hjerneskadede kræver en indsats på mange fagområder. I Frederiksborg Amt har sygeplejersker været med i projekt ''God Praksis,'' hvor de har udviklet og testet en statusrapport baseret på WHOs klassifikation International Classification of Functioning (ICF). Statusrapporten følger patienten hele vejen gennem rehabiliteringsforløbet.

ICF har til formål at skabe et fælles sprog om de konsekvenser, som f.eks. en hjerneskade kan påføre et menneske. Funktionsevnen er i fokus, og både patienten og de pårørende inddrages i arbejdet med statusrapporten. Der bliver også udformet en handleplan på baggrund af rapporten, hvor patienten og de pårørende får indsigt i og indflydelse på, hvad der skal ske videre i forløbet.

Styrket tværfaglig dialog

Nina Petersen arbejder på Hillerød Apopleksiafdeling. Som sygeplejerske har hun været tovholder på statusrapporten og sørget for, at alle faggrupper får udfyldt rapporten. Den består både af konkrete scoringer og tekst. Nina Petersen ser det som en stor lettelse, at de mange rapporter nu bliver til én.

Før kunne de skrive de samme ting fire steder, og nogle gange kom der modstridende oplysninger med, fordi rapporterne ikke blev stemt overens.

Arbejdet med statusrapporten har også styrket den tværfaglige dialog både til gavn for det daglige arbejde og for patientens videre forløb i systemet.

Bedre samarbejde

Statusrapporten letter patientens overgang til andre sektorer, fordi den sikrer, at f.eks. kommunen bedre kan danne sig et helhedsbillede af patientens udvikling. Rapporten beskriver ikke bare forløbet, men også hvilke tiltag der er behov for. Nina Petersen har f.eks. oplevet, at en patient med økonomiske problemer langt hurtigere end normalt fik et møde med en socialrådgiver.

Hanne Hoff-Jessen er sygeplejerske i Helsingør Kommune. Hun arbejder som systemkonsulent med bl.a. udvikling af elektroniske journaler. Hun ser statusrapporten som et vigtigt redskab i forhold til planlægning, faglighed og dokumentation på tværs af faggrupper.

Rapporterne giver et overblik over, hvor mange personer, der er involveret, hvilke problemområder der er, og hvilke behandlingstyper der anvendes.

Når man kan overskue det samlede problemkompleks, bliver det også lettere at finde ud af, hvor man skal sætte ind.

Kræver tilvænning

Når man arbejder med klassificerede udsagn, kan man lave en udvikling baseret på fakta. Rapporten giver mulighed for at lave udtræk, der viser, hvilke problemer en afdeling typisk har. Den internationale dimension i ICF er relevant, især når det gælder vurdering af metoder.

Nina Petersen og Hanne Hoff-Jessen er enige om, at det tager tid at sætte sig ind i det store materiale, som statusrapporten udgør. Det kræver også tilvænning at arbejde med klassificerede udsagn i stedet for fri tekst. Til gengæld oplever de, at tiden er godt givet ud. Det tværfaglige samarbejde fungerer bedre, og statusrapporten skaber et godt helhedsbillede, ikke bare for alle involverede faggrupper, men også for patienten og de pårørende.