Sygeplejerskens filosofiske værktøjskasse

Filosofi må ikke blot forstås som gamle mænds teorier om livet set fra månen. Filosofiske teorier må i lige så høj grad ses som redskaber, der kan bruges i praksis. For at begribe praksis og for at få greb i praksis kan sygeplejersken sammensætte sin egen filosofiske værktøjskasse. Hun må selv overveje, hvilke redskaber værktøjskassen skal indeholde og vide, hvordan værktøjet kan bruges. Filosofien kan således give en lang række bidrag til sygeplejerskens kliniske praksis.

Etik

Et af redskaberne er etikken, som er den del af filosofien, der omhandler den rette handlemåde eller det, jeg/vi har at rette os efter. Etikken kan bruges, hvis lægen forpligter sygeplejersken til en handling, som hun er dybt uenig i. Eller i mødet med patienten, som modsætter sig en sengevask, og selvbestemmelsen bliver sat på en hård prøve. Det kunne være i mødet med den pakistanske kvinde, der ikke vil plejes af en mandlig sygeplejerske, eller i situationen, hvor den kræftramte kun ønsker døden som sidste begæring. 

Som underviser på en sygeplejeskole i faget ”filosofi og etik” er det min erfaring, at stadig flere etiske konflikter finder vej til sygeplejerskens hverdag, hvor jura og etisk praksis ikke altid stemmer overens. Jeg hører studerende fortælle om svært demente patienter, der sætter sygeplejerskens normer og værdier på en hård prøve. Her formes ofte nye normer, der ikke indfanges af juraen. Etikken er her det filosofiske redskab, der giver rum for refleksion og omtanke: Bør jeg handle ud fra mine pligter, sandsynlige konsekvenser, samtaler med kolleger, mine dyder fra klinisk praksis eller snarere handle spontant i enhver situation? Blandt studerende hersker der ofte en frugtbar uenighed, hvor horisonten udvides med et forbedret greb i praksis som resultat.

Erkendelsesteori

Med erkendelsesteorien som redskab kan sygeplejersken spørge ind til patientens forandrede situation, når dagligdagen opleves anderledes end sædvanligt. Afstanden ud til toilettet opleves pludselig uendelig lang. Maden smager ikke, som den plejer. Dynen føles overraskende tung og ubekvem. Side 27
 

Lyset, der før var rart, skærer nu skarpt i øjnene. Erkendelsesteorien er et middel, hvor målet er den gode omsorg. Det er f.eks. ikke nok at kende til astmatikerens fysiologiske tilstand eller genkende den hos den astmatiker, der indlægges dagen efter med lignende symptomer. Sygeplejersken må også forsøge at erkende den ændrede tidsopfattelse, mange astmatikere oplever under et anfald.

Metafysik

Metafysikken er i familie med erkendelsesteorien. Metafysikken kan bruges, når sygeplejersken forsøger at nærme sig patientens identitet. I forbindelse med sygdom bliver kroppen pludselig fremmed for mange patienter. Det samme gælder for sygdommen, der opleves som noget fremmed, der har invaderet kroppen og derfor ikke identificeres som en del af patientens selv. Når patienten derfor hævder at være ”ude af den” eller ”fra mig selv,” kan sygeplejersken med metafysikken medtænke nye måder, hvormed helheden kan generobres, så helbredelsen ikke blot forbliver et fysisk fænomen.

Det er ofte relevant at få klarhed over, hvordan en kropslig forandring skaber en mental forandring og omvendt. Metafysikken kan bruges til at forstå, hvordan patienten forener krop og bevidsthed. Det kan sætte fokus på forholdet og enheden mellem den fysiske og psykiske pleje.

Videnskabsteori

Videnskabsteorien hører også til i den filosofiske værktøjskasse. Med dette redskab anskues forskellige måder, hvormed der kan skabes viden om patienten. Sygeplejerskens spørgsmål kan lyde: Bør jeg i en bestemt sammenhæng hovedsagelig anvende min erfaring eller fornuft, og hvordan forbinder jeg disse fænomener i praksis? Hvordan skaber jeg forståelse for de fænomener, patienten oplever, og hvordan forklarer jeg patientens situation? Videnskabsteorien kan hjælpe sygeplejersken til at få svar på sådanne spørgsmål.

At forholde sig til sygeplejen

Sygeplejerskens filosofiske værktøjskasse er vigtig, når hun skal forholde sig til sit eget fagområde. At forholde sig til sygeplejen vil sige, at der stilles dybdegående spørgsmål til ens profession. Hvad er god sygepleje? Hvad forstår jeg ved omsorg? Det kunne være en undrende tilgang til praksis, hvor der stilles stadig mere præcise spørgsmål i forholdet til patienten. Det er vigtigt at spørge til, hvordan Hr. Petersen oplever sin sygdom anderledes end Hr. Hansen, hvis empatien skal finde nye veje ind i sygeplejen. Filosofien kan lære den studerende, hvordan disse spørgsmål stilles præcist og udbytterigt.

At forholde sig kan være at perspektivere sygeplejen, at få øje på faglige skyklapper, så horisonten udvides med øget fagforståelse som mål. At forholde sig er også at abstrahere, dvs. at trække sig væk fra praksis for bedre at kunne placere sig i praksis. Man kan lulle sig ind i en hverdag uden at kunne se sig selv udefra. Filosofien kan her sætte nye øjne på dagligdagens procedurer og indøvede gøremål. Med filosofien stopper man op og reflekterer over den situation, man står i, inden man drager videre.

Værdier

Med den filosofiske værktøjskasse kan man positionere sig fagligt: Hvad er mit udgangspunkt? Hvad er sygeplejens væsentligste omdrejningspunkt? Hvilke værdier bygger mine aktiviteter på.

Værdier kan få en langt større placering i praksis med en fortløbende og tilbagevendende vurdering af sygeplejehandlinger. Hvad er godt og skidt, rigtigt og forkert, smukt og grimt? Herigennem får sygeplejersken et personligt forhold til faget og en mere bevidst fagidentitet. Hun handler ikke blot ud fra det, andre siger er rigtigt og forkert eller den praksis, teorierne udstikker rammerne for. Nej, sygeplejersken mener også selv, at det er rigtigt at pleje patienten på lige denne måde i netop denne situation.

Via den filosofiske praksis løses der op for mange af de etiske konflikter, der i stadig større grad bliver diskuteret i sygeplejen. Etiske konflikter defineres ofte som værdikonflikter. Hvis sygeplejersken gør sig klart, hvilke værdier hun står inde for i praksis, vil hun være klædt bedre på, når de vanskelige spørgsmål stiller sig i dagligdagen. På den måde kommer etikken ikke kun udefra, men bliver også en sædvane, der vokser op indefra.

Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykolog. Han underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole og er forfatter til lærebogen ”Filosofi & sygepleje,” anmeldt i Sygeplejersken i nr. 4/2004.

Hjemmeside: www.dialektik.dk