Bedre planlægning - mindre sygdomsrisiko

Nattevagter slider på kroppen - sådan er det bare. Men der findes metoder til at mindske generne. Vender man døgnet rundt mere end fire nætter i træk, har det konsekvenser for helbredet. Så ved at ændre på vagtplanerne, kan man ændre på noget af sygdomsrisikoen ved natarbejde.

Dét viste sig i 2000 på Aalborg Sygehus, hvor seks afdelinger indgik i et forskningsprojekt ved navn Narfe. Projektet var opkaldt efter en jætte, som var stamfader til døgnets skifte - hans datter var den lyse dag og dattersøn den mørke nat.

Forskerne bag Narfe-projektet, læge Henrik Bøggild og psykolog Hans Jeppe Jeppesen, som sammen med flere kolleger stod bag det nu nedlagte Center for ArbejdsTidsforskning, arbejdede ud fra et princip om, at personalet maksimum måtte have fire nattevagter i træk. Disse maksimumportioner skulle fordeles over flere perioder. Desuden skulle hver medarbejder kun arbejde med to vagttyper, dvs. skift mellem dag og aften, eller dag og nat - og få et ekstra fridøgn efter den sidste nattevagt. Som to yderligere principper var regelmæssighed og færrest mulige nattevagter i weekenderne en del af projektet.  

Sværere for kroppen

Mange tror, det er bedst, at få så meget natarbejde som muligt overstået på én gang. Måske fordi det føles godt at have mere samlet fritid, når man tilrettelægger arbejdet sådan. Men hvis kroppens biologiske rytme, som f.eks. udsvinget mellem kroppens nattemperatur og dagtemperatur, forstyrres i mere end tre-fire nætter, begynder den at vende sig om.

Det bliver således sværere og hårdere for kroppen igen at vende tilbage til ”dagsorientering,” og derfor er det bedre at tage mindre portioner natarbejde ad gangen.

Som en del af projektet fulgte personalet på et akut modtageafsnit alle principperne i et helt år. Da de begyndte at ændre på vagtplanerne, tog man blodprøver, der bl.a. blev testet for indhold af triglycerid og LDL-kolesterol. Begge stoffer kan medvirke til at ”fedte” blodårerne til - hvilket igen kan føre til hjertesygdom.

Undervejs i forsøget ændrede de ansattes blodprøver sig markant. Efter et halvt år kunne man se et fald på 5 pct. i glykeret hæmoglobin, der anvendes som markør for stress.

Der var også et fald i det totale kolesterol på 8 pct. og et fald i LDL-kolesterol på 15 pct. Desuden var der en stigning i HDL-kolesterolet, som betegnes ”det gode kolesterol,” på 9 pct. i forhold til før, nattevagterne blev spredt.

Resultaterne pegede altså på, at personalet, der ændrede organiseringen af deres nattevagter, formindskede risikoen for hjertesygdom.  Side 20
 

Tolv-ugers-planlægning

Det sværeste for personalet var at opgive de sammenhængende fridage, de var vant til. Men efter prøveperioden viste det sig, at alle ville arbejde efter de nye principper. De 6-7 nattevagter, som hver medarbejder i modtageafsnittet havde i en fire-ugers plan, blev omlagt i blokke med fire i den ene, og to eller tre i den anden.

Senere gik personalet fra fire-ugersplaner til tolv-ugersplaner. Det gjorde det lettere at overskue og sikre, at medarbejdernes friweekender aldrig blev rykket eller byttet, og at dem, der ville, kunne tage deres børns ferie bedre i betragtning.

Både forskere og de medvirkende i projektet anbefaler, at man tager sig tid til at omstrukturere vagtplanlægningen, og hører alles mening, før man kaster sig ud i en forsøgsperiode. Den skal i øvrigt helst løbe over et år eller halvandet, før man kan mærke de reelle effekter af at arbejde mere jævnt. 

Kilder: Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljørådets Service Center