Kludder i hormonerne

Af en eller anden grund får mange kvinder med natarbejde kræft. Fire forskellige undersøgelser (se boks) dokumenterer, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem arbejde i de mørke timer og forekomsten af bryst- og tyktarmskræft.

Men hvilken sammenhæng det helt præcis er, ved man ikke, fortæller seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen:

”Når man snakker om brystkræft, ved man f.eks., at alkohol er en risikofaktor. Man ved også, at dem, som arbejder om natten eller aftenen, drikker lidt mere end gennemsnitskvinder gør. Man kan også forestille sig, at kvinder med aften- og natarbejde får færre børn end andre kvinder. Få eller ingen børn er den væsentligste kendte risikofaktor for brystkræft. Men det kan i sig selv ikke forklare hele den øgede risiko,” siger han. 

For lidt søvnhormon

En mulig biologisk forklaring er, at mennesker, der er vågne og udsættes for lys om natten, ikke producerer den portion søvnhormon, de ellers ville, hvis de lå og sov. Og søvnhormonet, som også hedder melatonin, beskytter tilsyneladende mod kræft. I særdeleshed mod brystkræft, for hormonet er med til at sænke produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, som medvirker til brystkræft. Teorien er altså, at fordi man danner mindre melatonin, mister man en naturlig beskyttelse.

”Det er det samme, der sker, når man har jetlag. I teorien ville det ikke være noget problem, hvis man altid havde natarbejde på de samme tider med samme søvnrytme og nedrullede gardiner. Men når man f.eks. arbejder i skift og skubber den ene periode over i den anden, går der kludder i det fintfølende system. Det gælder også tyktarmskræft, for melatonin er med til at regulere vores fordøjelse. Hvis man danner mindre melatonin, bliver tarmens indhold længere i selve tarmen, og det kan eventuelt give kræft,” siger Johnni Hansen. 

Den kønsmæssige risiko

Tre af de fire undersøgelser om natarbejde og kræft fokuserede på brystkræft. I januar 2001 kom Kræftens Bekæmpelse med en dansk undersøgelse, der pegede på en sammenhæng mellem natarbejde og den frygtede kvindekræftform, og umiddelbart efter forelå en stor amerikansk undersøgelse med samme resultat. Den amerikanske undersøgelse var baseret på data fra 200.000 sygeplejersker, som gennem 20 år havde rapporteret om deres helbred og arbejdsmiljø - herunder deres arbejdstider.

I en tredje undersøgelse, som også er amerikansk, blev kvinder i forskellige job interviewet om deres helbred og skifteholdsarbejde - med samme udfald. Den fjerde undersøgelse kom i 2003. Den baserede sig igen på tal fra de 200.000 amerikanske sygeplejersker, men denne gang pegede pilene i retning af øget risiko for tyktarmskræft.

Man skal dog huske, at undersøgelserne mest fokuserer på kvinder, fordi kvinderne dominerer sygeplejefaget, mener Johnni Hansen:

”Vi ved ikke reelt, om det går mere ud over kvinderne. Men i Danmark er vi så småt i gang med en undersøgelse af prostatakræft, som også er en hormonfølsom Side 19
 

kræftform. Man kunne forestille sig, at der skete det samme som med brystkræft, men det ved man ikke endnu,” siger han. 

Fordel arbejdet bedre

Et godt råd til arbejdspladserne om planlægning lyder, at den enkelte kvinde skal have så lidt natarbejde som muligt. Nattevagterne skal simpelthen fordeles bedre mellem de ansatte. ”Netop sygeplejersker kan jo ikke undgå at arbejde om natten. I modsætning til f.eks. industrien, hvor man altså ikke behøver at lave karameller om natten,” siger han.

Johnni Hansen understreger, at løsningen med kun at have fast natarbejde og aldrig arbejde om dagen, ikke holder i længden. Til det er de sociale konsekvenser ofte alt for store.

Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse har siden 1999 arbejdet på en undersøgelse, der skal kortlægge eventuelle arbejdsrelaterede årsager til den forøgede forekomst af brystkræft blandt danske sygeplejersker med natarbejde. Resultaterne foreligger i slutningen af 2004.
 

Natten har sin egen charme

”Hvis det ikke lige var, fordi man var på arbejde, hvor tit ville man så bemærke stjernernes gang over nattehimlen og nyde sommerens tidlige daggry, mens den første solsort sætter i med sin morgensang? (...) Det har sin helt egen charme at kunne sætte sig på cyklen og trille hjem en kold og regnfuld mandag morgen, når gaderne vrimler med søvnige, forkomne skikkelser, der er kommet alt for tidligt op. Og hjemme venter den skinbarlige luksus. Måske et glas rødvin, mens slutningen af filmen fra i aftes sættes på videoen og benene slænges op i sofaen?”

Sygeplejerske Jette Lautrup Bojsen, i Sygeplejersken nr. 39/2003.