5 faglige minutter: Sygepleje eller ydelser

Velfærdskommissionen har talt. Fremtiden er nær. Om 20 år er der flere personer uden for end i arbejdsstyrken. Vi vil til enhver tid have den bedste pleje og behandling ved sygdom, og vi vil behandles individuelt og respektfuldt. Alt tyder på, at vi kommer til at leve meget længere. Skrupskøre amerikanere lever frivilligt på sultegrænsen i håb om, at de ligesom sultende laboratorierotter kan blive tudsegamle. Kan vi få betalt høreapparater, vil vi også have betalt briller, tandbehandling og kosttilskud. Kan vi ikke lide lugten i bageriet, flytter vi til et andet sygehus. Unge vil selv bestemme. De vil empowerment, og mon det bliver anderledes, når de unge bliver ældre? 

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Sundhedsprofessionelle er lige så krævende og smaskforkælede. Yderamterne kan ikke få speciallæger, fordi postnummeret ikke er godt nok, og sygeplejestuderende vil uddannes i universitetsbyer med hippe caféer. Og så vil vi for øvrigt også have mere i løn og mere fritid og ikke have hænderne i snavs. 

Summa summarum: Vi vil have mere og bedre og i længere tid, men får hverken mandskab eller penge til det. Der skal prioriteres og tænkes nye tanker, men det er dog ikke i sig selv en ulykke. Kan folk blive bedre til at passe på sig selv og deres helbred, så de forbliver sunde og selvhjulpne langt op i årene, er der ingen grund til at protestere.

Vi må vænne os til helt nye måder at konsultere og bruge sundhedsvæsenet på. Sundhedscentre er godt på vej. Ansvar, selvstændighed, varierede opgaver, et arbejde i tråd med sygeplejens idealer om helheder, forebyggelse og sundhedsfremme. 

Godt nok kan vi regne med at blive ældre og sundere, men på et tidspunkt kommer finalen, og til den tid vil vi helst af sted på businessclass. De meget syge, svært handicappede og demente skulle også gerne plejes og behandles på businessniveau og helst i eget hjem. Pleje af ældre i eget hjem har vi masser af erfaringer med. 

Og hvad er det så, de unge individualister kan se frem til, når de bliver ældre? 

Den forebyggende sygeplejerskes åbne samtale kan f.eks. kombineres med visitatorrollen. Kan du selv tage strømper på? Kan du gå til første sal uden at blive forpustet? Vis mig dit køleskab? Den forebyggende visitator kan krydse af i sine skemaer, om borgeren lever sundt nok og hvor mange minutters hjælp til hvad, borgeren er berettiget til.

Opgaverne krydses af, efterhånden som en af de kortærmede får dem udført efter at have skannet sig ind hos borgeren. Fælles Sprog og kørelister på computer, tilsyn, krav til sagsbehandling og dokumentation. Følingen med tingene er væk, siger en hjemmesygeplejerske i artiklen ”Vi har ikke længere en hovedrolle” i Sygeplejersken nr. 15-16/2004. ”Mange informationer går til gruppelederne, som ikke nødvendigvis er sygeplejersker, og til visitatorerne i stedet for til os.” ”Der er meget at observere hos beboerne på plejecentrene _ Men dér kommer hjemmesygeplejerskerne alt for lidt på banen.” 

Nederst i BUM-hierarkiet har vi modtageren af den individuelle hjælp. Sygeplejen er nu blevet til ydelser, der kan beskrives med stregkoder. Etikken er skam medtænkt, for De Sygeplejeetiske Retningslinjer er blevet operationaliseret, så de også kan krydses af som en standardplejeplan. 

Og nu sidder jeg og tænker her i de sidste sekunder af de fem minutter: Hvor er sammenhængen?