Boganmeldelser

Regler, regulering og omhu

Karenlene Ravn
Ansvar i sygepleje
Rettigheder og pligter
København: Munksgaard Danmark 2003
228 sider, 248 kr.

Der sker så meget inden for sygeplejerskers ansvarsområde, at der ca. hvert 10. år er behov for en ny bog herom f.eks. nu, hvor sygeplejerskeuddannelsen er ændret til en professionsbacheloruddannel­se, og lov om patienters retsstilling blev vedtaget i 1998. 

Som noget nyt er der i ”Ansvar i sygeplejen” en grundig gennemgang af regulering af virksomhedsudøvelse. Reglerne er til for at beskytte borgerne mod at blive udsat for unødig fare i sundhedsvæsenet. Overordnet har regulering betydning for at nå samfundets mål for befolkningens sundhed. 

Det er også en ramme for det sundhedsfaglige personales pligter og rettigheder. Idealet er, at samfundet kan lede, styre, afgrænse og kvalitetssikre faggruppernes indsats uden at indskrænke deres muligheder for at træffe beslutninger inden for deres kompetenceområder. Monopolisering og grænsedragning er ikke i samfundets interesse. Inden for sygeplejen er formålet - foruden passende kontrol - at tage hensyn til borgernes sundhed og sikkerhed, at yde kvalitet og faglig udvikling af dem, der udøver sygepleje. 

Foruden formel regulering med autorisation, finder også professionel regulering sted med kollektiv og individuel selvregulering. De forskellige reguleringer er gensidigt afhængige og påvirker hinanden. 

Sygeplejerskelovens tilblivelse gennemgås historisk, så lovtekstens temaer træder frem, og udviklingen tydeligt fornemmes. Forfatteren kommenterer teksterne, og væsentlige områder er læsevenligt indrammet. Virksomhed som sygeplejerske får en særlig kærlig gennemgang, hvor Karenlene Ravn pointerer, at virksomhed som sygeplejerske skal forstås som en virksomhed med mange dimensioner og muligheder for at åbne virksomheden.

Modsætningen hertil ville være at afgrænse til opgaver, der ikke må udføres, og således gå glip af nye muligheder. Karenlenes Ravns holdning er i klar modstrid til det ofte fremførte synspunkt om, at sygeplejersker ikke skal påtage sig opgaver, der ligger uden for deres fagområde. Et sådant synspunkt ville være indskrænkende og stivne virksomheden, mener Karenlene Ravn. 

Autorisationsbegrebet gennemgås, og sideløbende præ­senteres autoriserede sundhedspersoners muligheder for frit at kunne bevæge sig på arbejdsmarkedet i EU. 

Formålet med Lov om Patienters Retsstilling er at sikre patienters ret til værdighed, integritet og selvbestemmelse, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed. Specielt har hele informationsområdet foranlediget stor aktivitet, fordi patienten har ret til at blive informeret om sin helbredstilstand. Men det er værd at huske, at patienten også har ret til at frabede sig information. 

I sygeplejen savner Karenlene Ravn et regelsæt fra sundhedsmyndighederne for uddannelse på højt klinisk niveau, herunder generelle og specifikke standarder for uddannelse på højere niveau end grunduddannelse. Læger og tandlæger har lovfæstede krav til specialistuddannelser. I lighed hermed kunne man ønske regler for uddannelse på højeste niveau i væsentlige kliniske sygeplejeområder. 

”Ansvar i sygeplejen” bør studeres, og man skal give sig tid til den, for den indeholder megen lovtekst og andet faktuelt indhold. Bogen er blevet mig en god ven, jeg med stor fornøjelse vender tilbage til igen og igen ved forberedelse og inspiration til timerne i jura, organisation og ledelse, fordi den redegør udtømmende for de lovgivningsmæssige rammer for sygeplejen. Nøgleordene er omhu og samvittighedsfuldhed, og bogen er skrevet i samme ånd. 

Af Hanne Nissen Hugod, sygeplejelærer på CVU-Esbjerg, Ribe Amts Sygeplejeskole.

Fornuftige formaninger 

Signild Vallgårda

Folkesundhed som politik

Danmark og Sverige fra 1930 til i dag

Århus: Aarhus Universitetsforlag 2003
299 sider, 248 kr.

Signild Vallgårdas bog om folkesundhedspolitik i Sverige og Danmark i det 20. århundrede er med i rækken af Magtudredningens udgivelser. Måske derfor er fokus rettet mod det offentlige som en magtinstans, der ufortrødent forsøger at manipulere med folkets forhold til det sunde og det usunde liv. Grunden til statens anstrengelser er ifølge forfatteren ikke borgernes blå øjne, men en kraftige skelen til statens sundhedsbudgetter, der frygtes at svulme, hvis der ikke kontinuerligt rundsendes fornuftige formaninger. 

Koblingen til magtbegrebet giver adskillige anledning til at reflektere over, om der egentlig er noget forkert i sundhedspræventive tiltag, der nok kan være i vejen for den enkeltes frie valg, men til gengæld gavner fællesskabet. Det kan det i hvert fald kun være gennem en særlig politisk optik. 

Det første eksempel, der falder en ind, er sundhedspolitikken i forbindelse med f.eks. tobak, alkohol. Her kan den enkelte forhindres i sit frie valg, men gevinsten er ikke kun på statens side, men også hos den, der bliver tvunget til at udvise mådehold og dermed i mindre grad udsættes for særlige sundhedsrisici. 

Sammenligningen mellem den danske og svenske sundhedspolitik i det 20. århundrede er i den sammenhæng interessant, fordi det bliver ret tydeligt, at svenskerne i hele perioden lægger mere vægt på den sundhedsmæssige betydning af forbedrede levekår end danskerne, som foretrækker at trække på livsstilsbegrebet, der vægter det individuelle ansvar højere. Men forskellen er mest manifest på det verbale plan og mindre tydelig, når man ser på den praktiske udførelse af præventive tiltag. Det ser således ud til, at tidsperioden er mere bestemmende for, hvilke sundhedsemner der tages op, og hvad det udmøntes i, end nationalitet eller politiske forskelle. 

Med hensyn til sammenkoblingen af socioøkonomisk status og helbred er Sverige dog klart først på banen og bruger den ofte dokumenterede sammenhæng mellem social elendighed og dårligt helbred til at legitimere, at det primært drejer sig om at skabe nogle samfundsmæssige rammer, som giver befolkningen mulighed for at leve sundt. 

Arbejdspladser, gode boliger, fritidsmuligheder og sunde fødevarer anses som afgørende for den enkeltes muligheder for trivsel og sundhed. 

Der er dog den hage ved denne indsigt, at det ikke rigtig lykkes for svenskerne at komme de sociale uligheder til livs, som indebærer sundhedsrisici. Derfor er forskellen igen mere teoretisk end praktisk. 

Denne anmelder tilbringer sin arbejdstid med at skrive forslag til, hvordan det offentlige system i alverdens lande kan få bedre styr på folkesundheden, og har i øvrigt svært ved at forestille sig et sundhedssystem, som ikke forsøger at intervenere i sundhedsrelevant adfærd. De initiativer, man fra offentlig side tager for at fremme præventive foranstaltninger, kan man selvfølgelig vælge at udlægge som magtudøvelse, men det kan vel også betragtes som udbredelse af ekspertviden. Det er svært at se bort fra, at der er en fælles interesse for staten og individet i, at så mange som muligt holder sig raske. 

Mange små kritiske bemærkninger til kollektive sundhedsmæssige tiltag i bogen tvinger en til at spørge: Kan man overhovedet tale om folkehelse og sundhedsfremme uden primært at fokusere på fællesskabet? 

Hvis man insisterer på den enkeltes ret til helt frit valg, f.eks. til at æde, drikke, ryge, smitte og rumstere, vil det vel i værste fald kunne udvikle sig til en laden stå til, som ikke bare rammer statens og skatteborgernes pengepung, men også i sidste instans går ud over den enkelte. 

Af Karen Ellen Spannow, etnograf og sygeplejerske.

I myndighedernes søgelys

Kys røgen farvel

- en fotobog udgivet i samarbejde med Folkesundhed i København
København: Munksgaard 2004
64 sider, 200 kr.

Kan det være sjovt at holde op med at ryge? Tja - måske! 

Bogen er en fotomontage, en samling af stemninger i fotos og små historier. Ud over flere personlige skildringer af livet med og uden røg - og vejen dertil - fortælles om det sundhedsfremmende arbejde i København. 

”Sundhed er livsnydelse og gode fælles oplevelser. Mange opfatter for eksempel rygestopkurser som et studie i afsavn og selvfornægtelse, men i virkeligheden handler det om det modsatte. Vi oplever dagligt mennesker, der for eksempel deltager i rygestopkurser, forholde sig til, hvilket slags liv, de har lyst til at leve. Mennesker med livsglæde og store håb for deres fremtid.” 

Bogen følger i tekst og billeder københavnere, som har arbejdet med deres rygevaner eller deltaget i et røgfrit arrangement over en periode på to år i regi af det nuværende ”Folkesundhed i København.” Den giver et fantastisk godt tidsbillede af en del af københavnerne i kvarterer, hvor man ikke tager minkpelsen på, når man går i Netto. Indirekte giver den også et godt tidsbillede at et af de verdensomspændende korstog i det 21. århundrede, krigen mod tobak. Læser man supplerende historien om nydelsesmidlernes kulturhistorie, eksempelvis krydderier, kakao, kaffe, tobak, vin mv., ser man som gennemgående træk, at disse altid har været i myndighedernes søgelys og ofte forbundet med restriktioner. Restriktionerne har fra myndighedernes side været udløst af en bekymring for befolkningens sundhed. 

Georg Orwell skrev i 30´erne bogen ”1984” om et fremtidsscenario, et samfund, hvor myndighederne totalt overvåger borgernes liv og levned. I 1984 kunne det konstateres, at meget af det, Orwell havde skrevet, var blevet hverdag. Hvis den gode forfatter vågnede op til hverdagen i 2004, ville han tabe både næse og mund over, at befolkningerne i den vestlige verden godvilligt finder sig i, at myndighederne nidkært udsætter befolkningerne for øget kontrol og overvågning. Hvor det 20. århundrede var præget at voldelig kamp for at indføre totalitære ideologier, kæmpes der i begyndelsen af det 21. århundrede om at få kontrol over sjælene og borgernes sundhedsadfærd. 

Der er bestemt mange gode argumenter for krig mod tobak, ligesom der er gode argumenter for anden sundhedsfremme. Historisk set er det interessant at afkode, hvad myndighederne anser for trigger for korstog mod en befolknings uvaner, og hvilke sanktioner der iværksættes. Jeg er sikker på, at bogen vil vække jubel blandt forskere om 20 år, når de beskriver danskernes livsforhold anno 2004. Den kan derfor anbefales som sociologisk læsning. 

Vil den få rygere til at kvitte smøgerne? Tja - måske! 

Af Lise Therkelsen, sygeplejerske.