En god stol og et vækkeur

Foto: Nicolai Howalt

Tidligere var det en direkte bortvisningsgrund at sove på vagten, men for plejepersonalet på Rigshospitalets Intensivafdeling 4131 har en 20 minutters lur, en såkaldt powernap, været en del af arbejdsrutinen siden sommeren 2003 (se boks 1). 

Ordningen har vist sig at være en stor succes, idet plejepersonalet har oplevet færre gener ved natarbejdet end tidligere. Desuden er ordningen meget nem at implementere og må forventes at blive kopieret andre steder.

Powernapping er blevet et kendt begreb herhjemme inden for de senere år. Første gang fænomenet for alvor kom i fokus, var, da Hillerød Kommune i 2002 under stor mediebevågenhed igangsatte et større forsøg med powernapping for sine ansatte. Forsøget var dengang det første af sin slags i hele Skandinavien. Siden har der været flere andre forsøg med powernapping. 

”Projekt Powernapping” på Rigshospitalet er dog det første danske forsøg, der fokuserer på løsningen af de problemer, medarbejderne oplever i nattevagten, frem for om powernapping har en gavnlig indflydelse på kvaliteten og mængden af det udførte arbejde.

Gener ved nattevagter

Det er videnskabeligt dokumenteret, at personer, der har nattevagter i kortere eller længere perioder, oplever en række fysiske og psykiske gener i forbindelse med deres arbejde. Det kan være søvnforstyrrelser, svimmelhed, koncentrationsbesvær og mangel på energi under og efter natarbejdet. Det er disse gener ved natarbejde, der har været i fokus ved afprøvningen af powernapping i afdeling 4131. 

Til formålet blev der opstillet en hypotese om, at powernapping kunne medvirke til både at forbedre personalets trivsel og indstilling til nattevagter, samtidig med at generne ved vagterne blev reduceret. 

Hvis hypotesen holdt stik, kunne resultaterne også tænkes at have betydning for fastholdelsen af personale, da natarbejde er én af de faktorer, der igennem de senere år har gjort det sværere at fastholde plejepersonalet på hospitalerne. Undersøgelsen sigtede altså både på nogle umiddelbare og mere langsigtede mål. 

Af rapporten fremgår, at de sygeplejersker, som i forsøgsperioden fik mulighed for at powernappe, oplevede at sove bedre end kontrolgruppen, når de kom hjem fra natarbejde. Desuden havde de mere energi og overskud end normalt til at deltage i sociale aktiviteter, ligesom de havde nemmere ved at vende tilbage til normal døgnrytme efter nattevagtsperioder sammenlignet med kontrolgruppen. Undersøgelsen viser, at powernapping har virket positivt på plejepersonalets velvære. Derfor har personalet for alvor taget ideen til sig og er fortsat med at benytte sig af muligheden for en powernap efter forsøgsperiodens udløb. Ifølge sygeplejerske Heine Nielsen er der således stadig mange, der benytter sig af tilbuddet, når der er tid til det. Det er også opfattelsen i projektgruppen, der mener, at tilbuddet i sig selv har betydning for medarbejderne. Den opfattelse deles af sygeplejerske Claus Mortensen, som mener, at friheden til at tage en lur nok er det bedste ved en powernap. Til gengæld indikerede forsøgene ikke en egentlig ændring i personalets syn på nattevagter, ligesom holdningen til powernapping var den samme både før og efter forsøgene. 

Forsøgsgruppen sover

Aften- og natarbejde er en uundgåelig del af arbejdet på et hospital, men samtidig den del af arbejdet som personalet er mindst motiveret for at påtage sig. Det fremgik bl.a. andet af Abdominalcentrets arbejdspladsvurdering (APV) fra maj 2001, og det var på den baggrund, at ”Projekt Powernapping” - blev iværksat. Arbejdet med projektet blev varetaget af en arbejdsgruppe, der blev nedsat af Abdominalcentrets sikkerhedsudvalg (se boks 2). 

Før forsøgsperiodens start var powernapping allerede blevet indført for alle medarbejdere i nattevagt. På den måde havde de fleste medarbejdere selv prøvet at tage en powernap - eller var i det mindste bekendt med, hvad det indebar.

I forsøgene deltog 60 medarbejdere, som på baggrund af et spørgeskema blev inddelt i to homogene grupper; en kontrol- og en forsøgsgruppe. Kontrolgruppen skulle fortsætte arbejdet som normalt, mens forsøgsgruppen måtte powernappe, hvis der var tid til det i vagten. Både før, under og efter forsøgsperioden skulle alle medarbejdere løbende udfylde spørgeskemaer om personalets velvære og indstilling til nattevagter og powernapping. 

Side 35
Billede

Side 36 

Fokus på medarbejderne

Ifølge afdelingssygeplejerske Hanne Dahl er en god grund til forsøgets relative succes, at det har været meget nemt at implementere. Sammen med resten af projektgruppen peger hun på, at en afgørende årsag har været de ansattes velvilje overfor tiltaget: 

”For en gangs skyld er der her tale om et tiltag udelukkende for de ansattes skyld og ikke som vanligt et tiltag med fokus på hospitalets økonomi, patienternes velbefindende eller lignende,” siger hun.

En anden årsag er, ifølge projektgruppen, at selve tiltaget er meget simpelt og hverken kræver store eller dyre ændringer af arbejdspladsen. Som led i forsøget på afdeling 4131 indrettede man to egnede hvilepladser til powernapping. Den ene plads blev en massagestol, man lånte sig til, og den anden en briks på et kontor. De eneste krav til hvilepladsen er, at der er mulighed for at få fuldkommen ro og for at slukke lyset. Desuden bør powernapperen have et godt vækkeur til sin rådighed, så han/hun ikke bekymrer sig om at sove over sig.

Retningslinjerne for powernapping har også været nemme at overholde for alle parter: Hver enkelt person har lov til én powernap a 20 minutter pr. nattevagt, hvis der er tid og mulighed for det.

Et skridt i den rigtige retning

Indførelsen af powernapping har ikke ændret plejepersonalets holdning til nattevagter, fremgår det af rapporten. Det var ellers en af arbejdsgruppens hypoteser, da projektet blev sat i gang. Desuden har plejepersonalet ikke ændret holdning til powernapping efter at have prøvet det. Begge konklusioner kan virke besynderlige, når man betragter de mange positive konsekvenser, der har været i forbindelse med ordningen. Derfor kom resultaterne også bag på arbejdsgruppen, der gav udtryk for, at konklusionerne dog skal ses i en større sammenhæng.

”Powernapping udgør kun en enkelt faktor, der kan være med til at lette natarbejdet, men som trods alt ikke rykker grundlæggende ved, hvordan man trives ved nattevagter,” lyder det i rapporten. Derfor har powernapping på områder som bedre søvn, mere energi og større velvære på arbejdet vist sig at være yderst effektivt, men det er ikke nok, hvis holdningerne i forhold til natarbejde skal ændres. I den sammenhæng er powernapping dog et skridt i den rigtige retning, konstaterer arbejdsgruppe .

Frederik Georg Stage er studentermedhjælper i H:S, Bedriftssundhedstjenesten.