Et sødt smil

I artiklen ”Ældres tænder forsømmes” (1) kan man bl.a. læse, at sød saft, nedsat spytsekretion og mangelfuld mundhygiejne er de almindeligste årsager til, at mange plejekrævende ældres tænder nedbrydes utrolig hurtigt. Det efterlader de ældre med knækkede tænder, gener og smerter, som de ikke altid kan give udtryk for, at de har. Desuden mangler plejepersonalet viden om, hvad kulhydratrig kost og saft betyder for udviklingen af tandsygdomme. Det er en slutning, man kan komme til, når man ser de kolossale mængder af sukkerholdig saft, der bliver stillet foran de ældre på danske plejehjem og i hjemmeplejen.

​Tandsættet hos en ældre plejehjemsbeboer fotograferet med tre års mellemrum. Et eksempel på en mund- og tandpleje, der ikke har været tilstrækkelig. ​

At der er tale om kolossale mængder bekræfter en dansk undersøgelse af godt 100 plejehjemsbeboere, der viser, at hvidt sukker - primært i form af sød saft - udgør 17 pct. af de ældre beboeres daglige energiindtag. Hos hver tredje af de ældre udgør hvidt sukker over 20 pct. af energiindtaget, og de ældre indtager dermed mere hvidt sukker end danske børn (2). 

Hvidt sukker indeholder ingen vitaminer og mineraler og er såkaldt tomme kalorier. Et højt indtag af saft og lignende vil derfor betyde, at de ældre får vanskeligt ved at få dækket deres behov for vitaminer og mineraler. Undersøgelsen viser da også, at næringsstoftætheden (dvs. kostens indhold af de fleste vitaminer og mineraler) falder med stigende sukkerindhold i kosten, og forfatterne anbefaler derfor, at de tomme kalorier fra sød saft m.m. skal erstattes af drikkevarer, der både indeholder energi, vitaminer og mineraler, f.eks. sødmælk, koldskål og kakao (2).

Men er det foreneligt med god mundhygiejne? 

Og hvordan med de andre kostråd, der gælder, når der er tale om småtspisende ældre i dårlig ernæringstilstand, som der findes mange af blandt ældre på plejehjem og i hjemmeplejen, se boks 1.

Ifølge disse kostråd skal man ikke spare på de søde sager, ligesom det er vigtigt at satse på mellemmåltiderne, ikke mindst de sene (3,4). I praksis har det vist sig, at netop tilbud om mellemmåltider i form af energirige drikkevarer er særdeles effektivt, når det gælder om at øge de ældres indtag af mad og drikke (5-8). Betyder det, at man i forsøget på at forbedre de ældres ernæringstilstand ved at servere en sukkerholdig godnatdrik kan være medvirkende til at gøre et andet stort problem endnu værre? Det vil denne artikel forsøge at give svar på. 

Syre og kariesudvikling

Helt banalt kan man sige, at for at få huller i tænderne skal følgende tre faktorer være til stede samtidigt, nemlig tænder, bakterier samt mad (herunder drikke). 

Tænder
Flere og flere ældre har i en høj alder naturlige tænder. Disse ældre har gået regelmæssigt til tandlæge, og mange har ofret store summer på deres tænder. De har mange fyldninger, krone- og broerstatninger, og mange har desuden delproteser fæstnet til de naturlige tænder. Tandlægerne er også begyndt at se implantater, der kræver særlig vedligeholdelse. Jo mere, de naturlige tænder er repareret, jo vanskeligere er de at holde rene, idet der vil være flere kanter, som belægningerne kan hæfte til. 

Så hvis de ældre oven i købet er afhængige af andres hjælp til Side 39

personlig pleje, har plejepersonalet virkelig en stor og vanskelig opgave at varetage. 

Bakterier
Bakterierne i munden nedbryder maden og danner bakteriebelægninger (plak) og syre. Plakken sætter sig alle de steder, hvor der er fred og ro i munden, dvs. langs med tandkødet, i alle ujævne fyldningsovergange og i tandmellemrummene. Mange ældre har endvidere lange tænder med blottede rødder, som er særligt sårbare overfor karies. Rødderne mangler nemlig den beskyttende emalje, og derfor udvikler karies sig lynhurtigt, hvis der er belægninger på rødderne.

Mad (herunder drikke)
Når man har spist eller drukket blot en enkelt mundfuld, går bakterierne i gang med at nedbryde maden, og der dannes syre. Hos mennesker med normal spytsekretion tager det ca. en halv time for spyttet at neutralisere den dannede syre. Man kan sige, at spyttet fungerer som mundens brusebad. Mange ældre har nedsat spytsekretion, og hos disse vil det tage væsentligt længere tid, før syren er neutraliseret, og syren forårsager således større skade. Sidder den ældre og drikker små mundfulde sød saft dagen igennem, kan man sige, at tænderne ligger i syrebad i alle den ældres vågne timer. 

Hjælp til plejepersonalet
En billedguide, der viser forskellige eksempler på mere eller mindre rene tænder, kan være en hjælp til i det daglige at vurdere, om mundhygiejnen hos den ældre er tilfredsstillende. Det er vigtigt, at mundhygiejnen generelt bliver styrket i den daglige pleje.
​Tilfredsstillende (ingen eller få belægninger). Kilde: Århus Kommunale Tandpleje	Belægninger langs tandkødet og mellem tænderne.Behov for: Hjælp til tandbørstning 1x daglig.​	Kraftige belægninger og rødt ellerblødende tandkød.Behov for: Intensiv hjælp i to uger, dvs. tandbørstning morgen og aften med klorhexidin i pastaform (Corsodyl, fås på apoteket).Efter to uger: Hjælp til tandbørstning 1x daglig, en uge ad gangen med hhv. klorhexidin i pastaform og tandpasta.​

Mindre karies i rene tænder
Det er vigtigt, at plejepersonalet er gode til at børste de ældres tænder, og at man er bevidst om, at man har et stort ansvar.

De ældre, der er i dårlig ernæringstilstand, og som derfor skal

Side 40
 

have mange mellemmåltider, skal have børstet tænder efter alle tre hovedmåltider. Mellemmåltider - både mad og drikke - vil ikke være så farlige, når tænderne er rene.

En del ældre har endvidere i forbindelse med deres sygdom mistet evnen til at rense munden aktivt med tungen. Disse ældre skal have munden renset for mad, inden tænderne børstes.

Nogen tænker nok, at alt dette ikke kan lade sig gøre på alle - og især ikke hos de demente. Men der er rigtig mange, der gerne vil have hjælp. Man skal huske på, at mange ældre har prioriteret tænderne højt og været vant til at passe dem godt, da de endnu var raske. (En engelsk undersøgelse blandt plejehjemsbeboere viser, at selv om en tredjedel af de ældre sagde, at de gerne ville have hjælp til tandbørstning, så var det kun 10 pct., der fik det (9)).

Man hører ofte, at der er barrierer hos plejepersonalet, når det gælder tandbørstning, men formodentlig drejer det sig mere om, at personalet skal føle, at de magter børsteopgaven lige så dygtigt og professionelt, som de varetager al anden personlig pleje og hermed går ligeså naturligt til opgaven. 

Plejepersonalet skal vide, at hvis en ældre skal have hjælp til personlig pleje, så kan man som hovedregel forvente, at der også skal gives hjælp til mundpleje. Man bør i højere grad sige ”Nu er vi kommet til tænderne, og nu skal der børstes tænder,” og ikke give tilbuddet som et valg, som især de demente siger nej til. 

Tandbørstekurser er nødvendige

Ligesom træning i anden personlig pleje bør alle plejeuddannelser indeholde kurser i praktisk udførelse af tandbørstning. Side 41
 

Kurser, hvor plejepersonalet i grupper på 15-20 øver tandbørstning på hinanden og superviserer hinanden, virker vældig godt. Plejepersonalet skal opleve, hvor hårdt der skal børstes for at få rent imellem tænderne, og hvordan man får den bedste arbejdsstilling og bedst kan se, hvor man børster. Endelig bør man opleve, hvor meget lettere det er at børste og se, hvis den ældre ligger på sengen, mens der børstes. 

Mellemmåltiderne kan ikke undværes

Det er vigtigt, at plejepersonalet ved noget om mad og drikkes betydning for kariesudviklingen og kan tage de nødvendige forholdsregler. Det er generelt en god ide at udskifte alle de søde drikke imellem hovedmåltiderne. 

Hvis den ældre er i god ernæringstilstand (dvs. har BMI >24, holder vægten og har god appetit), kan den søde saft erstattes med vand eller sukkerfrie produkter. Desuden kan der tilbydes mellemmåltider i form af brød med magert pålæg. 

Hvis den ældre er i dårlig ernæringstilstand (dvs. har BMI mindre end 24, taber i vægt og/eller er småtspisende) skal vedkommende i stedet for den søde saft tilbydes mellemmåltider i form af energirige drikke som f.eks. koldskål, kakao med flødeskum, sødmælk osv. 

Efter de berigede mellemmåltider bør den ældre slutte af med at drikke vand, idet syretiden så bliver kortere. Med en mundfuld vand fortyndes sukkeret og syren i munden, og kariesrisikoen mindskes. Endvidere bør det være en selvfølge, at dagens sidste mellemmåltid - også hvis det er kl. 24 - følges op af tandbørstning. 

Hvis plejepersonalet er opmærksom på disse forhold, vil servering af en sukkerholdig godnatdrik til de undervægtige og småtspisende ældre have en gavnlig effekt på deres ernæringstilstand uden at ødelægge tænderne.

Kirsten Kragelund er afdelingstandlæge i Århus Kommune tandpleje.
Anne Marie Beck er seniorforsker på afdelingen for ernæring, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning.

Litteratur

1. Kragelund K. Ældres tænder forsømmes. Sygeplejersken 2002;2:30-1.
2. Beck AM, Ovesen L. Added sugars and nutrient density in the diet of elderly Danish nursing home residents. Scan J Nutr 2002;46:68-72.
3. Beck AM, Elsig M, Ovesen L, editors. Uden mad og drikke_del 1-3. Fødevarerapport 2002;14-16 (kan læses på www.altomkost.dk)
4. Pedersen A, Ovesen L (editors). Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarerapport 2000;08 
5. Beck AM, Ovesen L, Schroll M. Homemade oral supplement as nutritional support of old nursing home residents, who are undernourished or at risk of undernutrition based on the MNA. A pilot trial. Aging Clin Exp Res 2002;14:212-5.
6. Færgeman K. Screeningsundersøgelse af ældre og undersøgelse af tilfredsheden med madudbringning I Silkeborg Kommune. Silkeborg: Silkeborg Kommune; 2003.
7. Henriksen VB, Andersen KF, Jørgensen L. Kostprojekt Damgårdsparken maj 2002-februar 2003. Stenløse: Stenløse Kommune; 2003.
8. Olin AÖ. Armyr I, Jerström S, Classon I, Cederholm T, Ljunggren G, Ljungqvist OI. Energy-dense meals improve energy intake in elderly residents in a nursing home. Clin Nutr 2003;22:125-31.
9. Simons D, Kidd EAM, Beighton D. Oral health of elderly occupants in residential homes. Lancet 1999;353.1761.
10. Beck AM, Kofod J. Måltidsservice på plejecentre. Fødevarerapport 2003;04 (kan læses på www.altomkost.dk
11. Indenrigsministeriet, Bekendtgørelse om tandpleje, 521116, 2003.