Fra kuvøse til klinik

Denne artikel har fokus på nyuddannede sygeplejerskers læringsbehov og læringsbetingelser ved deres ansættelse i hospitalspraksis. Vi er begge sygeplejersker og har gennem mange år beskæftiget os med uddannelse og udvikling i praksis i relation til sygeplejersker såvel prægraduat som postgraduat, og vi har i et masterspeciale fordybet os i den nyuddannede sygeplejerskes møde med hospitalspraksis.

Via fokusgruppeinterview med en gruppe nyuddannede sygeplejersker samt deres afdelingssygeplejersker afdækkede vi, at der var et stort misforhold mellem de kvalifikationer, de nyuddannede sygeplejersker opnår gennem sygeplejestudiet, og de kvalifikationer arbejdspladsen efterspørger. De nyuddannede sygeplejersker gav i fokusgruppeinterviewet udtryk for, at de ofte følte sig afmægtige, frustrerede og inkompetente, hvilket kan være en konsekvens af det nævnte misforhold.

Vores fokusgruppeinterview viste, at de nyuddannede sygeplejersker brugte mange ressourcer på at lære at fungere i den aktuelle organisation. De var således meget optaget af primært at lære administrative og proceduremæssige opgaver, hvilket frustrerede og irriterede flere af dem.

Interview med sygeplejestuderende i sidste del af studiet (1) viser bl.a., at de studerende ikke betragter de sygeplejersker, der anvender meget tid på administrative opgaver, som rigtige sygeplejersker. Det er ude ved patienterne, man skal være som sygeplejerske. Dette billede af den ideelle sygeplejerske kan måske være med til at forklare den konflikt, der karakteriserer den nyuddannede sygeplejerskes situation, fordi hun føler sig nødsaget til at anvende megen tid og mange ressourcer på at lære netop de administrative arbejdsopgaver.

Vi finder det derfor relevant at sætte fokus på, hvilke vilkår man som sygeplejestuderende har for at lære at fungere kompetent som sygeplejerske, samt hvilke vilkår man som sygeplejerske har for fortsat at kunne lære.

Forskel på praksis

Både de nyuddannede sygeplejersker og arbejdspladsen forventer, at de nyuddannede sygeplejersker har lært at fungere i praksis gennem deres grunduddannelse. Vi kan konstatere, at der er meget stor forskel på praksis, når man er sygeplejestuderende, og når man er sygeplejerske, og at der er meget stor forskel på hvilke vilkår man har for at lære som sygeplejestuderende og som sygeplejerske (se figur 1).

Figuren viser de krav og forventninger, der er til henholdsvis de sygeplejestuderende, når de er i praktik, og til sygeplejersker ansat i organisationen. Figuren viser, at de studerende skærmes fra den konkrete praksis, mens de som nyuddannede sygeplejersker på meget kort tid skal leve op til en mængde krav og forpligtelser, som organisationen - forstået som sygehuset - stiller.

Omgivelserne erkender og tager højde for, at de sygeplejestuderende er meget skrøbelige og derfor har brug for at blive beskyttet, bl.a. fra den virkelige sygehusverden. Formålet med at skærme de studerende kan være at sikre rekruttering til faget og at fastholde studerende i uddannelsen, hvilket isoleret set er udmærkede tiltag. Men en konsekvens af denne organisering kan blive, at de studerende fortrinsvis lærer om praksis og ikke i praksis.

På den anden side forventes fra arbejdsgiver, at man som sygeplejerske kan varetage de opgaver, man er pålagt, i kraft af at man er sygeplejerske. Men det forventes også, at sygeplejersken kan varetage opgaver, som ikke direkte har noget med hendes aktuelle uddannelsesmæssige baggrund at gøre (se figur 1). Desuden skal alle de nævnte opgaver varetages inden for nogle rammer og betingelser, som arbejdspladsen fastlægger, og som er væsentligt forskellige fra de vilkår, sygeplejestuderende møder i deres praktikuddannelse.

Anderledes læringsbehov

En af følgerne af den kuvøselignende tilstand kan være, at de nyuddannede sygeplejerskers læringsbehov er væsentligt anderledes, end de selv og den ansættende myndighed forventer. De vanskeligheder, som de nyuddannede sygeplejersker oplever at have, kan bl.a. være resultatet eller bivirkningen af de tilsyneladende gode initiativer, der gøres for at styrke de sygeplejestuderendes læring i praksis. (2).

De sygeplejestuderendes praktikforløb er struktureret, så det giver de bedst mulige forhold for at kunne studere, men det er ikke ensbetydende med, at de bliver gode sygeplejersker, hvem der så kan og skal definere det. Det kan få den konsekvens, at de nyuddannede sygeplejersker kommer i klemme imellem idealer og realiteter, forstærket af den iscenesatte praktik i deres grunduddannelse. De nyuddannede sygeplejersker står ifølge interviewet ofte med valget mellem at skulle gøre det, de gerne vil, og som de finder væsentligt, og skulle Side 43
 

gøre det, som organisationen kræver af dem. Det forstærker deres frustration, fordi de ikke ved, hvordan de skal prioritere.

Vanskelige dilemmaer

På en konference i Sammenslutningen af Sygeplejersker i Norden (SSN) om fremtidens sygepleje (3) blev der argumenteret for, at sygeplejeskolerne - og vi kan tilføje praktikstederne - skal forberede de sygeplejestuderende til at kunne prioritere deres arbejde, når de ikke kan nå alt det, de gerne vil. Ifølge artiklen skal uddannelsen desuden sikre, at de sygeplejestuderende opnår kompetencer, der gør dem i stand til at argumentere for deres synspunkter. På den måde kan de udvikle den kliniske sygepleje og dermed efterleve Bekendtgørelsen om Sygeplejerskeuddannelsen, § 1: ”Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde” (4).

En undersøgelse fra Norge har afdækket, at de nyuddannede sygeplejersker mangler organisatorisk kompetence (5). Orvik inddeler organisatorisk kompetence i organiseringskompetence, som forfatteren beskriver som en handlingsrettet kompetence og organisationskompetence, som forfatteren beskriver som refleksiv kompetence.

Organiseringskompetence omhandler bl.a. det at kunne organisere sit arbejde på en hensigtsmæssig måde under de konstant ændrede forhold, der eksisterer i praksis, og omhandler at kunne indgå i mono- og tværfagligt arbejde. Som det fremgik af vores fokusinterview med nyuddannede sygeplejersker, havde de meget vanskeligt ved at overskue deres egen arbejdstilrettelæggelse og frygtede at overse væsentlige data.

Organisationskompetence omhandler bl.a. det at kunne forstå, hvordan organisationen fungerer og dermed forstå samspillet mellem sygepleje, patient og produktivitet. De nyuddannede sygeplejersker gav i vores fokusgruppeinterview udtryk for, at Side 44

de ofte stod i vanskelige dilemmaer mellem de ressourcer, der var til rådighed, de behov, patienterne havde og de faglige idealer, de havde fra deres grunduddannelse. Flere af deltagerne gav udtryk for, hvordan det kom bag på dem, at der var så mange opgaver, de skulle tage sig af som sygeplejersker.

Orvik konkluderer, at den manglende organisatoriske kompetence kan skyldes en manglende opmærksomhed på området, såvel i studieforløbet som ved introduktionen og oplæringen som nyuddannet og nyansat sygeplejerske.

Uhensigtsmæssig kuvøsetilstand

Vi vil på den baggrund spørge, om det er hensigtsmæssigt, at man som studerende skærmes fra de organisatoriske rammer, betingelser og krav, man som ansat er nødsaget til at fungere i og under. Man kastes fra en kuvøselignende tilstand som studerende til en verden næsten uden sikkerhedsnet som nyuddannet og nyansat sygeplejerske. Vi mener ikke, kuvøsetilstanden er hensigtsmæssig. Selv om man kan rekruttere flere studerende til faget og fastholde disse under studiet ved hjælp af disse tilstande, vil dette ikke nødvendigvis sikre, at de nyuddannede sygeplejersker vil blive på arbejdspladsen - måske tværtimod - fordi forskellen mellem studiet og praksis er så stor. Hvis man som studerende skærmes fra den verden, man skal fungere i som sygeplejerske, ser vi en stor risiko for, at praksischokket som nyuddannet sygeplejerske kan have den konsekvens, at man vælger at forlade faget. For at minimere de nyuddannede sygeplejerskers dilemma i mødet med hospitalspraksis anbefaler vi, at man ændrer på kuvøsetilstanden og på forholdene for nyuddannede sygeplejersker.

I forhold til kuvøsetilstanden kan man

• ændre på læringsindhold og læringsbetingelser under sygeplejestudiet, så studiet i højere grad ligner det, man skal fungere i som nyuddannet sygeplejerske.

I forhold til den nyuddannede sygeplejerske kan man

• ændre på de vilkår, der eksisterer i sygehusvæsenet i relation til de nyuddannede sygeplejerskers læringsmuligheder.

Vi vil foreslå, at man som sygeplejestuderende regelmæssigt og i stigende grad skal deltage i afdelingens normale arbejdsrytme og arbejdsopgaver, hvorved de sygeplejestuderende opnår autentiske erfaringer (6). Disse erfaringer vil således være genkendelige og dermed ikke skabe den angst og frustration, som de nyuddannede sygeplejersker giver udtryk for i fokusgruppeinterviewet. Ligeledes skal man under studiet gøre mere ud af at diskutere og undervise i sygehuset som organisation og arbejdsplads, og hvilke krav det stiller til sygeplejersker og til praksisfællesskabet.

Man skal desuden ændre på arbejdsbetingelserne for nyuddannede sygeplejersker, som ansættes på sygehuse. Vi vil foreslå, at nyuddannede sygeplejersker i de første tre måneder skal indgå normeringsmæssigt med f.eks. 70 pct. i stedet for de nuværende 100 pct.

Således vil de kunne få tid, rum og ro til at lære det, de skal og har behov for med henblik på at kunne fungere kompetent som sygeplejersker.

Tidligere afspejlede plejepersonalets uniform, hvilken position den ansatte havde. Man kan overveje at genindføre denne eller en tilsvarende distinktion hos nyuddannede sygeplejersker under oplæring svarende til badgen ”Ny i Job” hos Netto. Faren ved dette forslag er, at man risikerer at fastholde de nyuddannede sygeplejersker i en kuvøselignende tilstand. Denne fare kan minimeres ved at gøre tiden og indholdet i oplæringsfasen meget individuel og målrettet med tydelig beskrivelse af de forventninger, der fra arbejdsgivers side er til de nyuddannede sygeplejersker.

Lars Thrysøe er klinisk sygeplejelærer på Kardiologisk afdeling B og Enheden for Grunduddannelser ved Odense Universitetshospital. Mette Kjerholt er forsknings- og udviklingssygeplejerske i udviklingsfunktionen på Amtssygehuset i Gentofte.

Litteratur

1. Graubæk A-M. Den ideelle sygeplejerske. Sygeplejersken 1996.(36)
2. Dahler- Larsen P. At fremstille kvalitative data. Odense: Odense Universitetsforlag; 2002
3. Bjørnsson K. Undgå praksischok. Sygeplejersken 2002(48)
4. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr. 232 af 30/03/2001.
5. Orvik A. Organisatorisk kompetence motvirker realitetssjokket. Sykepleien 2002 (8).
6. Helleshøj H. Er sygepleje en videnskab, et fag, en profession - refleksionsniveauer i sygepleje? In Weicher I, Laursen PF editors. Person og profession: en udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger. Værløse: Billesø og Baltzer; 2003.

Det er relevant at sætte fokus på, hvilke vilkår man som sygeplejestuderende har for at lære at fungere kompetent som sygeplejerske.