Plejehjemsbeboere får den medicin, de skal have

 Plejehjemsbeboere får meget medicin, men får de for meget? Det er nødvendigt at udføre en systematisk gennemgang af ordinationerne med regelmæssige mellemrum med henblik på at reducere eller justere medicinen.

En undersøgelse på plejehjemmet Præsthøjgården og Boller Slot i Horsens Kommune viser, at beboerne her ikke får unødvendig medicin.

Undersøgelsen dokumenterer udviklingen i medicinforbruget for den enkelte beboer på afdelingsplan og på hele institutionen. Der sammenlignes med medicinforbruget på landsplan.

Registreringen og dataindsamlingen er udført i perioden september til november. Registreringen har omfattet 64 kvinder og 29 mænd, hvilke lægemidler der var ordineret til dem inden indflytningen, og hvilke lægemidler de fik på undersøgelsestidspunktet. Registreringen blev lavet afdelingsvis på de fire involverede afsnit mhp. at undersøge tendenser og forskelle.

Medicinen er i undersøgelsen opdelt i otte hovedgrupper, og resultatet af registreringen foreligger i tekst og diagrammer, hvorved forskellene er tydeliggjort.

Den beboer, som fik mindst medicin, fik en tablet dagligt, og den beboer, som fik mest medicin, fik 23 tabletter dagligt.

Mindre end landsgennemsnit

Konklusionen på undersøgelsen er, at beboerne på Præsthøjgården og Boller Slot får mindre sovemedicin, nervemedicin og antidepressiv medicin end på landsplan.

Det mindre forbrug af sovemedicin skyldes større tryghed i forbindelse med indflytning på plejehjem, hvorfor medicinen i flere tilfælde kan seponeres. Endvidere medfører diagnosticering af en demenssygdom eller depression og medicinsk behandling heraf ofte, at tidligere ordineret sovemedicin bliver seponeret.

Forklaringen på, at der er et mindre forbrug af antidepressiv medicin end på landsplan, kræver en grundigere undersøgelse end denne registrering. Det fremgår af undersøgelsen, at 17 beboere af de i alt 93 har fået ordineret antidepressiv medicin efter indflytning. Årsagen er, at mange gamle har en udiagnosticeret depression, som udredes, når de flytter på plejehjem. Det samlede antal beboere, som får antidepressiv medicin, er 54.

Medicinforbruget i alle øvrige undersøgte grupper stiger generelt efter indflytning, fordi beboerne oftest er svage gamle, som har det dårligt fysisk og psykisk, når de flytter på plejehjem. De mange diagnoser og symptomer, som den ældre har, kan gøre en medicinsanering vanskelig. Endvidere betyder den korte gennemsnitstid for ophold på plejehjem ( i 2002 2,6 år og 2001 4,6 år), at det i de korteste forløb kan være svært at nå at foretage de nødvendige observationer med henblik på, om ordinationerne er relevante. Det øgede forbrug er veldokumenteret og bygger på observationer og samarbejde mellem beboer, pårørende, personale, egen læge og andre eksterne samarbejdspartnere.

Det fremgår af undersøgelsen, at der iværksættes udredning med henblik på diagnosticering, hvis der er behov for det, hvorved lægerne kan sikre en optimal medicinsk behandling.

Undersøgelsen viser sidst, men ikke mindst, at vores kvalitetssikring vedr. medicinadministration fungerer og bliver fulgt.

Fremover vil en sådan registrering blive foretaget årligt, så vi kan følge udviklingen og fortsat have dokumentation for, at beboerne får medicin, men ikke for meget.

Else Marie Rasmussen er centerleder ved plejehjemmet Præsthøjgården i Horsens.