Resuméer af international forskning

Musik øgede patienters velvære ved hjertekaterisation

Thorgaard B, Henriksen BB, Pedersbæk G, Thomsen I. Specially selected music in the cardiac laboratory - an important toll for improvement of the wellbeing of patients. Eur J Cardiovasc Nurs 2004;3:21-6. 

Formålet med denne danske undersøgelse var at finde frem til, om særlig udvalgt musik medvirkede til at øge patienternes følelse af velvære under et invasivt indgreb på et kardiologisk laboratorium. 

193 patienter blev randomiseret til en gruppe, der lyttede til musik under deres ophold i afdelingen, eller til en gruppe, der fulgte afdelingens hidtidige rutine. Patienterne var fra 30-89 år og 64 pct. var mænd. Musikken var valgt på baggrund af resultater fra andre undersøgelser og efter rådgivning fra en musikkyndig person. Umiddelbart efter undersøgelsen blev patienterne interviewet efter et struktureret spørgeskema. Spørgsmålene handlede om patienternes opfattelse af lyde i omgivelserne, muligheden for at kunne lytte til musik og deres følelse af velvære. 

Svarene viste, at flere patienter i gruppen, der havde lyttet til musik under forløbet, angav, at lydmiljøet var behageligt (91 pct.), 82 pct. ønskede mulighed for at lytte til musik, og 68 pct. angav, at musikken var en væsentlig grund til, at de følte velvære under forløbet. 

Det er en spændende dansk undersøgelse, der peger på betydningen af det lydmiljø, patienternes befinder sig i. Undersøgelsen dokumenterer lydmiljøets indflydelse for oplevelsen af velvære. Resultaterne kan sandsynligvis benyttes i andre afdelingstyper, hvilket det vil være værd at undersøge. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.

Brug af det ubevidste i psykiatrisk fortolkning   

Crowe M. The place of the unconscious in mental health nursing. Int J Ment Health Nurs 2004;13:2-8. 

Begreber relateret til det ubevidste har i en årrække været marginaliserede i det amerikanske psykiatriske klassifikationssystem DSM. Grunden er, at det ubevidste ikke lader sig observere empirisk, hvilket er en betingelse for at kunne genkende noget som en sygdom. I den seneste udgave af DSM, IV-TR, optræder begrebet forsvarsmekanismer som et muligt undersøgelsesområde for kliniske, diagnostiske undersøgelser, og ifølge Marie Crowe indebærer det en genintroduktion af det ubevidste, da det ubevidste fungerer gennem forsvarsmekanismerne.

Crowe hævder, at psykiatriske diskurser har større indflydelse på den psykiatriske sygepleje end andre diskurser, inklusiv sygeplejefaglige. Hun fremfører synspunktet, at psykiatriske sygeplejersker skal bruge skiftet i DSM IV-TR som en opfordring til at udvikle deres psykoterapeutiske færdigheder i relationen til patienterne. Inden for den psykiatriske sygepleje fremstår Peplau som banebrydende i forhold til at teoretisere relationen til patienten, men Peplau, og traditionen efter hende, arbejdede ikke eksplicit med det ubevidste.

Peplau fandt i højere grad sin inspiration i lærings- og motivationsteori samt i teori om interpersonelle relationer end i psykoterapien. I artiklen analyseres en casebeskrivelse ved hjælp af Freuds og Lacans begreber for det ubevidste. Crowe mener, at en teoretisk konsistent interesse for de ubevidste konflikter, der ligger til grund for patienters adfærd, bl.a. kan bruges til at styrke patient-sygeplejerskerelationen og til lettere at kunne acceptere usunde adfærdsmønstre. 

Af Niels Buus, sygeplejerske, cand.cur. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.

Patienters angst ved operation - en litteraturgennemgang   

Mitchell M. Patient anxiety and modern elective surgery: a literature review. J Clin Nurs 2003;12:806-15. 

Formålet med litteraturgennemgangen var at få beskrevet den eksisterende viden om patienters angst i forbindelse med et elektivt kirurgisk indgreb. 

Der blev søgt litteratur for perioden 1990-2002. I alt fremkom 34 artikler indekseret i MEDLINE, CINAHL, Cochrane Library, PsychInfo og Scirus.com. Nøgleordene ved søgningerne var: Angst, stress, kirurgi, anæstesi, og frygt. 12 studier var gennemført i USA, 20 i Europa og to i resten af verden. Undersøgelserne omfattede totalt 3.754 patienter, der havde fået foretaget deres kirurgiske indgreb under indlæggelse eller på et dagafsnit. 

I analysen af litteraturen fremkom tre hovedtemaer: 1. Årsager til angst, 2. Bekymringer af klinisk karakter og 3. Behandling af angst. Hvert tema diskuteres, og der bringes eksempler og henvisninger til relevante studier. Gennemgangen afsluttes med en opsummering af hovedfund med perspektivering i forhold til fremtidig forskning. 

Den systematiske litteraturgennemgang er et godt udgangspunkt for at tilegne sig opdateret viden om patienter angst i forbindelse med et elektivt indgreb. Denne viden er nødvendig for at kunne at udvikle og intensivere plejen til patienter, der skal gennemgå et dagkirurgisk indgreb eller følger et accelereret patientforløb. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.