Synspunkt: Familiesygeplejersken må på banen

Aldrig før har sygeplejerskers faglige argumenter været vigtigere, for at patienter og borgere kan få en sundhedsfremmende støtte, som styrker deres egenomsorg og livskvalitet.  

Man skærer ned på ydelserne i sundhedssektoren, og samtidig øger man behandlingstilbuddene til borgerne. Et ejendommeligt økonomisk paradoks, der visualiserer effekten af den medicinske indflydelse på landets politiske scene. Behandlersamfundet er med andre ord kommet til kort, derfor må sygeplejersker skabe sig indflydelse på fremtidige sundhedspolitiske strategier for at nuancere tidens opfattelse af sundhed og præge den praktiske realisering af sundhedsarbejdet i landet. 

Sundhedsfremmende og forebyggende arbejde har en begrænsende effekt på antallet af behandlingssøgende mennesker, hvis der tages udgangspunkt i menneskers livsvilkår og selvforståelse, men sundhedsvæsenet har - med læger ved roret - udformet et sundhedsmønster, der vægter behandling frem for sundhedsfremme, hvilket har skabt en afhængig og uselvstændig brugergruppe, der ikke tør eller kan tage stilling til deres egen sundhed. Sundhed betragtes derved som en medicinsk standard, den enkelte kan måle sig efter i stedet for et personligt anliggende, der udspringer fra en tilstand af velvære med fokus på glæden ved at være sund og rask. 

Angsten for at fejle noget er stor, og vi dulmer sorg og smerte med medicin og psykologsamtaler, for i takt med behandlersamfundets fremmarch er der over tid skabt en individualisering væk fra familie og netværk. Vi kommer hinanden ved i en eller anden udstrækning, men helst ikke for meget. Familiesygeplejersken efter WHOs model kan styrke sygeplejerskers indflydelse på tidens sundhedsopfattelse og sundhedssektorens udvikling. 

Denne overbygningsuddannelse for sygeplejersker giver teoretisk indsigt og handleredskaber til at agere for sundhedsfremme inden for vort fag. På det grundlag kan sygeplejersker forandre sundhedsrådgivningens unuancerede medicinske vurdering til en bredt funderet sundhedsvejledning og dermed fremme reel brugerindflydelse. Der skal med andre ord skabes en balance mellem menneskets kulturværdier og videnskaben, så den enkelte kan genvinde sit ansvar for egen sundhed.  

Uddannelsen til familiesygeplejerske rummer teori om kultur- og samfund, der tilfører sygeplejersken et kritisk perspektiv på sundhedsarbejdet i lokalsamfundet, og den rummer en formidlingskompetence, der giver hende redskaber til at deltage i samfundsdebatten. Uddannelsen rummer også temaet selvsikkerhed i sygeplejerskerollen, så familiesygeplejersken kan og tør agere, begrunde, formidle og tage beslutninger om sundhedstiltag ud fra sygeplejens værdier.  

Dutter Folkerman er cand.cur., BA, exam.TQM og sygeplejefaglig vejleder