5 faglige minutter: Gift over sin stand

”Omtrent så spændende som at høvle hård hud af fødderne,” svarede hun. ”Hvordan var din dag?” 

Travl, udmattende, forfærdelig, sjov og uventet var de første ord, der faldt mig ind. Men ikke kedelig. Aldrig kedelig. 

Og så betroede hun mig, at hun søgte uddannelse inden for omsorgsområdet. Min veluddannede og pænt lønnede korrespondentveninde var træt af at flytte papir og søgte nye udfordringer; noget med mennesker. 

Jeg argumenterede i en time for at lade være, men havde dårlige kort på hånden, da jeg er glad for mit eget arbejde med mennesker. Et af mine argumenter var lønnen. Det er så spændende at få den til at slå til, at man skulle tro, Lars Løkke var i underholdningsbranchen, forsøgte jeg mig. 

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

”Men de 8 timer du er på arbejde,” fortsatte hun. ”Næsten halvdelen af dit vågne liv.” 

”Er du parat til at blive hudløs og lide af kronisk dårlig samvittighed,” prøvede jeg igen. 

”Hellere det end at være tykhudet - og tænk at få kontakt med sin samvittighed igen,” parerede hun og afsluttede med en skånselsløs svada: ”Hvis side er du egentlig på? Og hvorfor er du selv sygeplejerske?” 

Ja, min mor og min mormor var også sygeplejersker, så, øh.... 

Hvor fantasiløst. Sygeplejerske i over 20 år på grund af social arv. Den holder heller ikke. 

Det er de uanede muligheder, der har fastholdt mig i faget. Og det nærmeste, jeg var ”noget med mennesker,” omhandlede i mange år personale, som jo også er en slags mennesker. 

Min far anbefalede et godt job i en bank. Det var før prikkerunderne, og bankkarrieren blev anset for et troværdigt og sikkert ståsted, indtil et agtværdigt mandfolk dukkede op. Helst en håndværker med hænderne rigtigt skruet på. Men min mor og rollemodel var sygeplejerske og var begejstret for sit fag. Hendes overlevelse var dog - som min - delvis baseret på, at hun var gift ”over sin stand.” 

Sygeplejefaget har ikke nogen (synderlig) høj status. På trods af det utrolige antal supplerende uddannelser, der bygges oven på den grundlæggende uddannelse, er det ikke afspejlet i den månedlige afregning fra arbejdsgiveren. Enhver med supplerende uddannelser vil kunne lave et simpelt regnestykke: De timer, jeg har brugt på ekstra uddannelse og ubetalt overarbejde som følge af stillingen, udregnes som almindelig basistimeløn og lægges oven i en almindelig grundløn. Det er en dårlig forretning at videreuddanne sig. Så det er ikke derfor, vi gør det. 

Den særligt uddannede specialist eller leder belønnes med lov til at bruge sin viden. Hvis de sidder tungt på stolene, er det ikke, fordi der er ædelt metal i baglommerne.  

De har valgt at arbejde for en spændende hverdag. Og vil de også ha penge? - Ja, så kan de jo bare gifte sig over deres stand.