Aktivt patientforløb med ligestillede

Patienter, der skal have foretaget hoftealloplastik på Silkeborg Centralsygehus, indlægges i hold på fem. De modtager samme information, opereres samme dag, ligger på samme stue på ortopædkirurgisk afdeling efter operationen, træner sammen og opholder sig i øvrigt det meste af tiden på patienthotellet. Efter fem dages indlæggelse er patienterne klar til udskrivning. Programmet for patientforløbet kaldes ”joint care.” Illustration: Jørgen Saabye

Fordelen ved metoden er, at patienten gøres mere aktiv fra starten og får større indblik i egen behandling. Desuden får patienten et kortere indlæggelsesforløb, og samtidig imødekommes Sundhedsstyrelsens krav om øget patientindflydelse og brugerinddragelse.

Erfaringerne målt som patienternes egne evalueringer viser, at patienterne er særdeles godt tilfredse.

75 patienter har i perioden fra den 1. marts i år og indtil nu taget imod tilbuddet om denne behandlingsform.

Konsekvensen af de positive erfaringer er, at fra oprindeligt at være et projekt er joint care-behandlingen nu blevet et fast tilbud i afdelingen.

Side 31 

Personalet på Ortopædkirurgisk Afdeling er blevet inspireret af joint care-programmet på Vejle Sygehus, der gennem et par år har anvendt programmet på sengeafdelingen, altså uden brug af patienthotel.

I Silkeborg ønsker vi på samme måde at anvende patienternes ressourcer bedst muligt og samtidig udnytte pladserne på patienthotellet. Meningen er, at patienterne skal forblive raske gennem forløbet og ikke inaktiveres i en patientrolle. Det er en forudsætning, at patienterne ikke fejler andet ved indlæggelsen end primært en slidt hofte. Derudover må patienterne være motiverede for at være på hold med fire andre hoftepatienter. Behandlingen skal opfattes som et tilbud til patienten, alternativet er en traditionel behandling med indlæggelse på en almindelig sengeafdeling. Det er et krav, at patienten kan medbringe en støtteperson.

Behandlingen er et tilbud

Patienterne bliver tilbudt at deltage i joint care-programmet allerede ved forundersøgelsen i ortopædkirurgisk ambulatorium. Hvis patienten beslutter sig for tilbuddet om joint care, finder han sammen med sygeplejerske og sekretær dato og tid for operation. Derefter får patienten oplyst samtlige tider og datoer knyttet til forløbet. Patienten får også udleveret en mappe med pjecer om joint care, hoftealloplastik, støttepersonens opgaver, træning, alkohol og rygning samt en seddel om hjælpemidler.

For at kunne være aktive i forløbet må patienterne have en grundig information om indlæggelsesforløbet og vide, hvad der forventes af dem. Patienterne skal bl.a. overholde hofteregimet. Heri indgår, at man ikke må bøje mere end til 90 grader i hoften, og at de ikke må krydse benet over midtlinjen, da hoften ellers kan gå af led (luksere). Derfor er der behov for en række hjælpemidler ved hjemkomsten: en toiletforhøjer, en badebænk, sengeklodser, en god stol at sidde i, en skråkile, to krykkestokke, et langt skohorn, en gribetang (hvis man taber noget på gulvet) og en strømpepåtager. Hjælpemidlernes funktion bliver gennemgået med patienten på informationsmødet af ergoterapeuten, før behandlingen indledes. Hjælpemidlerne anvendes af patienten i de første tre måneder efter operationen.

Patienterne sørger selv for at anskaffe hjælpemidlerne fra det sygehus, de bopælsmæssigt hører til.

Inden operationen møder patienterne sammen med støttepersonen til et informationsmøde. Her deltager et erfarent team bestående af projektsygeplejersken, en sygeplejerske fra sengeafdelingen, fysioterapeut, ergoterapeut, kirurg, anæstesilæge, anæstesisygeplejerske og sekretær. Patienterne informeres om indgrebet og præsenteres for de forskellige faggruppers forventninger til det pleje- og behandlingsmæssige forløb. Derefter er der fælles frokost med mulighed for at stille spørgsmål.

Der optages individuel anæstesijournal, og der er en individuel samtale med ergoterapeuten om hjælpemidler. Patienterne vises rundt på patienthotellet, får demonstreret de specielle hvilestole i opholdsstuen, introduceres til VAS-skalalinealen og de skriftlige mål for, hvor meget patienten skal genoptræne hver dag under opholdet. Desuden gives der smagsprøver på proteindrik og energidrik (PreOP).

Indskrives på hotellet

Patienterne kommer ambulant på patienthotellet fredagen før operationen. Efter ankomsten følges op i fællesskab på tidligere informationer, der holdes en individuel indlæggelsessamtale, og der tages blodprøver m.m. Patient og pårørende vises til rette på deres hotelværelse, hvorefter de kan tage hjem på weekend. Søndag aften indlægges patienterne på hotellet, hvor de modtages af en sygeplejerske til de sidste forberedelser. Mandag opereres alle patienter, og efter opvågning kommer patienterne på den samme stue på den ortopædkirurgiske sengeafdeling.

Det forventes, at patienterne er i privat tøj fra første dag, og at de selv fører de skriftlige dagsmål ajour.

Onsdag formiddag går patienterne vejen fra sengeafdelingen til fysioterapien som en del af deres træning og herfra videre til hotellet. Her er en fælles joint care-stue indrettet med en speciel hvilestol til hver, hvor patienterne opholder sig om dagen. Fredag er patienterne klar til at blive udskrevet.

Det er de samme to kirurger, der altid opererer patienter i joint care-regi. Derved er de med til at sikre kontinuiteten i gruppen omkring patienterne, også i forhold til opsamling og evaluering. 

Patienterne kommer til kontrol på patienthotellet hhv. 4 uger og 3 måneder efter operationen. Kontrollen foretages af en fysioterapeut og projektsygeplejersken. Skulle der opstå problemer før den første kontrol, kontakter patienten projektsygeplejersken, som herefter tager affære. Her er det en fordel, at projektsygeplejersken har deltaget i hele patientforløbet og kender hver enkelt patient indgående.

Patienten medbringer en støtteperson, som ledsager patienten under hele forløbet. Støttepersonen vil ofte være en ægtefælle,

Side 32 

men kan også være en søn, datter eller god ven. Ideen er, at støttepersonen vejleder, motiverer og er engageret i forløbet og på den måde medvirker til at skabe et trygt og hjemligt miljø for patienten. Støttepersonen er minimum med til informationsmødet, på indlæggelsesdagen og ved planlægning af udskrivelsen. Da patienten er sammen med støttepersonen og derfor ikke alene, mindskes risikoen for misforståelser eller manglende forståelse. Det er med til at øge patientens tryghed under forløbet og ikke mindst ved udskrivelsen. Støttepersonen kan bo på hotellet under indlæggelsen.

Svigter støttepersonen af en eller anden grund undervejs i forløbet, så tager plejepersonalet over, men det er ikke hensigten med projektet.

Skriftlige mål for hver dag

Til hver dag i forløbet er der nedskrevet planlagte aktiviteter om træning, om smerter og ernæring. Patienterne noterer selv hver dag, hvor langt de er kommet, og om målene for dagen er nået. Det forventes, at patienterne er motiverede for træning.  

Allerede på operationsdagen er patienterne mobiliseret ved hjælp af fysioterapeuten og plejepersonalet. Patienterne er selv ansvarlige for den daglige træning. På gulvet i sengeafdelingen er der mærker for 10, 20 og 30 meter, så patienterne nøjagtig ved, hvor langt de skal gå for at opnå målet for en gangdistance. Det kan f.eks. være 30 meter første postoperative dag.

Forudsætningen for træningen er imidlertid en effektiv smertebehandling.

Patienterne informeres grundigt om, hvor vigtig smertebehandlingen er, og hvordan de anvender en VAS-skala. Patienterne VAS-scorer smerter to gange i døgnet sammen med en sygeplejerske. Patienterne må ikke score mere end 3 i hvile, men 5 kan kortvarigt accepteres under træning. Patienterne får fast smertestillende medicin peroralt i doseringsæsker, så de selv kan administrere medicinen og dermed ikke bliver sygeliggjort mere end nødvendigt. Ernæringens betydning pointeres, og der orienteres om proteindrik og nødvendigheden af en tilstrækkelig kost med henblik på hurtig rehabilitering. En koncentreret energidrik (PreOP) søndag aften og mandag morgen er med til at minimere generne ved faste. Det er en del af strategien, at miljøet ved måltiderne er så indbydende som muligt.

Patienterne glade for tilbuddet

Ved udskrivelsen udfylder patienterne et evalueringsskema. Den foreløbige tendens viser, at tilbuddet er en succes. Patienterne har ikke alene glæde af hinanden under indlæggelsen, men flere har også haft glæde af hinanden efter indlæggelsen, hvor de har ringet sammen. Patienterne har glædet sig til at gense hinanden ved de efterfølgende kontroller. Der er stor tilfredshed med, at det er det samme pleje- og behandlerpersonale, patienterne møder. Kontinuiteten i forløbet vægtes højt af patienterne både i forhold til personalet og behandlingen.

Patienthotellet har været en væsentlig faktor for at kunne fastholde patienterne i deres opfattelse af at være raske. Vi foretrækker at omtale og behandle patienterne som vores gæster på patienthotellet. Derfor er det vigtigt, at service og miljø opleves tilsvarende. Vores gæster har mulighed for at have støttepersonen på hotellet, så de er sammen mest muligt. Afdelingen er også vært for støttepersonen. Dvs. at sygehuset afholder omkostningerne.

På hotellet spiser hele joint care-holdet ved det store spisebord i køkkenet. Det giver et helt andet miljø end i sengeafdelingen, hvor der kun i mindre udstrækning er mulighed for at anrette et veldækket fællesbord. Miljøet på hotellet giver en god atmosfære, hvor patienterne hjælper hinanden gennem forløbet og motiveres til træning af støttepersonerne.

Afdelingen ønsker at følge joint care-patienterne og sikre, at kvaliteten er i orden. Perspektivet er at overføre konceptet til andre patientkategorier, f.eks. patienter der skal have lavet en knæalloplastik. Det vil imidlertid fordre flere pladser på patienthotellet, men et nyt og større patienthotel er under planlægning. Her vil der blive plads til 18 patienter, hvoraf de 10 er ortopædkirurgiske, og joint care-programmet og den sundhedsfremmende tilgang er medtænkt fra starten af planlægningen. Det nye hotel forventes taget i brug i 2006.

På ortopædkirurgisk afdeling glæder vi os over at kunne tilbyde et koncept, hvor patienterne oplever et velkoordineret forløb med højt informationsniveau og kontinuitet, samtidig med at kerneydelsen er i orden.

Forfatterne er ansat på Ortopædkirurgisk afdeling, Silkeborg Centralsygehus.