Boganmeldelse

Hold fanen højt og tag ansvar for ernæringen

Jens Glindvad, Anne W. Ravn

Ernæring og sygepleje

Munksgaard 2004 København:
220 sider, 288 kr.
 

Bogen henvender sig til sygeplejestuderende og giver grundlæggende viden om ernæringens betydning for sundhed og sygdom. Indhold og omfang er forsøgt tilpasset, så det dækker sygeplejeskolernes fagbeskrivelser og de 2-3 ETCS point, som flere sygeplejeskoler tildeler undervisningen i ernæringslære og diætetik. Inddelingen i fire hovedområder omfatter grundlæggende forhold om ernæring og sygepleje, tre kapitler under hovedoverskriften ”Forebyggende ernæring,” tre om livsstilssygdomme og fem om ernæring under sygdom. 

Ernæring er omdrejningspunktet, og sygeplejen kobles på undervejs. Næsten hvert kapitel indledes med at fremhæve sygeplejerskens ansvar i relation til det konkrete område og afsluttes med en opsummering af de vigtigste budskaber samt konkrete forslag til opgaver. Sproget er let forståeligt, og indholdet underbygges med overskuelige tabeller. Bogen kan benyttes til opslag f.eks. i forhold til næringsstofanbefalinger.  

Det omfattende stikordsregister henviser desværre ikke altid til de sider, hvor begreberne er defineret, så det er ikke altid lige let at finde de relevante kapitler. De mange opsummeringer fremhæver og gør teksten mere overskuelig, men det angives ikke, om de er baseret på forfatternes egne erfaringer eller på kilder.  

En lærebog på bachelorniveau burde vise, hvordan videnskabelig tænkning omsættes i praksis. Eksempelvis angives, at korrekt kostregistrering forudsætter, at sygeplejersken har et skema, har kendskab til ernæringsindholdet i de fødevarer, der serveres, og har viden om, hvor meget der reelt er serveret. Men det er ikke nok. Man skal også kunne skønne, hvor meget der er indtaget. Patienter, der skal have foretaget kostregistrering, spiser sjældent op. Derfor ville det have været godt at få nævnt de fejlkilder, der kan påvirke resultatet og den beslutning, sygeplejersken træffer på baggrund af kostregistreringen, samt at et system bør være testet.  

Det er væsentligt, at præsentationen af stoffet er med til at gøre de studerende i stand til at forstå sygeplejerskens opgaver i forbindelse med ernæring. Derfor er det en god idé, at sygeplejerskers ansvar opsummeres i de enkelte kapitler. Det kan altid lægge op til en diskussion med de studerende, om man nu også er enig i forfatternes udlægning. Desværre finder jeg flere af beskrivelserne af ansvaret for upræcise, for indforståede, præget af at være udarbejdet af andre faggrupper eller direkte intetsigende. Det har ingen mening at fremhæve: ”Sygeplejersker skal som alle andre overholde danske love.” Ja - hvad ellers? Eller ”Sygeplejersken skal yde støtte og vejledning i ernæring til den gravide indlagt med komplikationer, så kvinden kan føle sig mest mulig tryg.” Formålet er vel, at kvinden og fostret får den nødvendige ernæring. Eller ”Sygeplejersken skal observere, om den raske, barslende kvinde reagerer almindeligt eller sygeligt på den store omvæltning.”  

Her tænkes vel på fødslen, og er det at ”reagere almindeligt” det samme som at reagere sundt? Et andet sted står: ”Sygeplejersken skal sikre, at patienterne får tilstrækkelig med næringsstoffer i forhold til deres behov.” For at kunne leve op til det må sygeplejersken kunne handle selvstændigt og bestille den nødvendige mad. Det virker helt rimeligt, når sygepleje er en selvstændig profession, men på den foregående side står, at sygeplejersken i samarbejde med læge og evt. diætist beslutter, hvilken kost der skal bestilles, så kosten opfylder energibehovet.  

Hvilken viden har læger om det? Hvorfor ikke holde fanen højt og fastslå, at ernæring hovedsagelig er sygeplejerskernes ansvar, hvilket vi påtager os og selvfølgelig forvalter ansvarsfuldt.  

På mig virker det, som om der mangler en stillingtagen til, hvad der er sygeplejerskers selvstændige arbejdsområde inden for ernæring. Det kan selvfølgelig give nogle øretæver, men det kunne også være med til at sætte dagsordenen.  

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Hjertecentret Rigshospitalet.