Resuméer af international forskning

Automatiserede e-mail-beskeder fremmer rygestopadfærd

Automated E-mail Messaging as a Tool for Improving Quit Rates in an Internet Smoking Cessation Intervention.  

Lenert L, Muñoz RF, Perez JE, Bansod A. http://www.jamia.org/cgi/content/abstract/11/4/235

Internetbaserede rygestopkurser, der omfatter automatiserede e-mails med rygestopinformation, er mere effektive end rene internetkurser, viser forskning fra University of California. 

199 rygere gennemgik et kursusforløb via en hjemmeside, der indeholdt et spørgeskema og anbefalinger for, hvordan den enkelte kunne holde op med at ryge. 286 rygere havde adgang til en udvidet version af kurset, der også sendte automatiske e-mails med rygestopinformation til deltagerne dagligt op til stopdatoen og en til to gange om ugen efter stopdatoen. Den udvidede hjemmeside indeholdt også en række værktøjer, der skulle lette rygestoppet som f.eks. programmer til at spore, hvornår man havde behov for at ryge, en online privat rygestopdagbog og en tjekliste for, hvordan rygestop opnås. 

Demografiske faktorer, cigaretforbrug, nikotinafhængighed, depressive symptomer og tiltro til succes blev målt ved kursusstart. Under kurset blev rygeadfærden målt bl.a. ved 24 timers stopforsøg og abstinensmønstre efter syv dage. Effekten hos de to grupper blev målt ved at sende mails til deltagerne 30, 90, 160 og 360 dage efter deres rygestopdatoer. 

I gruppen, der modtog e-mails, havde 84 pct. engageret sig i stopaktiviteter mod 54 pct. i gruppen, der kun brugte webkurset. Yderligere 13,6 pct. i e-mail-gruppen havde en uge uden rygning mod 7,5 pct. i den rene webkursusgruppe. Resultaterne er signifikante. Tilføjelsen af tidsbestemte mails mere end fordoblede den tidlige effekt af kurset. Automatiserede e-mail-systemer, der leverer individuelt tilpassede vejledninger og relevante informationer på strategisk vigtige tidspunkter, kan være en vigtig komponent i internetbaserede systemer, hvis formål er adfærdsændringer, er studiets konklusion. 

Af Raymond Kolbæk, sygeplejelærer, cand.cur.

Selvadministrering af sit liv ved kronisk sygdom  

Kralik D, Koch T, Price K, Howard N. Chronic illness self-management: taking action to create order. J Clin Nurs 2004;13:259-67. 

En person med en kronisk sygdom administrerer sit liv og sin dagligdag og skaber orden i det kaos, sygdommen har medført, ved selv at administrere sit liv. 

Formålet med artiklen er at beskrive fænomenet selvadministrering, og hvordan man lærer at leve med smerte og fysiske begrænsninger, der opstår på grund af en kronisk sygdom, i dette tilfælde arthritis rheumatoides.  

Resultaterne, som bygger på analyse af skriftlige fortællinger og to telefoninterviews med ni patienter, bliver præsenteret som grounded theory.  

Selvadministrering beskrives som en proces, der består af fire temaer. Det handler om at finde sine grænser og holde styr på dem, at mobilisere sine ressourcer, at håndtere de forandringer, der sker i forhold til identiteten og at balancere, planlægge og prioritere sit liv hver eneste dag. En af deltagerne i undersøgelsen siger f. eks.: ”Jeg er nødt til at tænke mig godt om med alt, jeg gør, og er der en alternativ måde at gøre noget på, så finder jeg den.” En anden siger: ”Jeg lader ikke sygdommen dominere mit liv, men forsøger at bygge den ind i mit liv.” 

Artiklen er et bidrag til sygeplejersker, der har kontakt til patienter med kronisk sygdom. Den peger på selvadministrering som en proces, der følger andre regler end sundhedspersonalets ofte lineære forståelse af, hvad det vil sige at lære at leve med en længerevarende kronisk sygdom. 

Af Elisabeth O.C. Hall, lektor, ph.d.

Perioperativ dialog mellem patient og operationssygeplejerske   

Rudolfsson G, Hallberg LRM, Ringsberg KC, von Post I. The nurse has time for me: the perioperative dialogue from the perspective of patients. Journal of Advanced Perioperative Care 2003;1(3):77-84. 

Rudolfsson G, Ringsberg KC, von Post I. A source of strength - nurses perspectives of the perioperative dialogue. J Nurs Manag 2003;11:250-7. 

Er en operationssygeplejerskes opgaver kun af teknisk og assisterende natur? Eller kan hendes funktion udstrækkes til omsorg for patienten før og efter operation i en såkaldt ”perioperativ dialog,” en proces, der bygger på sygeplejeprocessens værdier? 

I to artikler beskrives patienters, anæstesi- og operationssygeplejerskers oplevelser. De deltager alle i et forsøg med perioperativ dialog, en proces, som omfatter en præoperativ, en intraoperativ og en postoperativ dialog mellem patienten og enten operations- eller anæstesisygeplejersken. Efter interventionen blev data indsamlet gennem interviewer og bearbejdet i den konstant komparative metode. Forskerne ville vide, hvordan dialogen blev oplevet. 

Resultaterne viste, at patienterne følte, at sygeplejersken gav dem tid, og at de derigennem oplevede velvære og større engagement i forhold til deres operation. Sygeplejerskerne syntes, at de blev styrket i denne proces, de ”gik sammen” med patienten og fik skabt en omsorgsfuld relation. De følte også et særligt ansvar og voksende kompetence.  

Artiklerne om den perioperative dialog er interessante, fordi processen gav stor tilfredshed hos både patienter og personale. Man fik det hele med, sagde en sygeplejerske. Jeg følte mig som et helt menneske, sagde en af patienterne. 

Af Elisabeth O.C. Hall, lektor, ph.d.