Synspunkt: Det tavse argument

Kommunerne skærer ned på antallet af sygeplejersker. Det er blevet dokumenteret med procentsatser, der bl.a. har været bragt i dette blad. I Nordjyllands amtskreds har vi længe vidst, at det gik den vej. De fleste kommuner skærer diskret, med en halv stilling det ene år og en hel det næste. Brovst havde ikke tid til diskretion - her fyrede man fem ud af otte hjemmesygeplejersker i ét hug. Det gav postyr, men som tallene nu viser, er politikken i virkeligheden den samme i andre kommuner: Antallet af sygeplejersker bringes ned. Det begavede spørgsmål lyder: Hvorfor?  

Når man spørger i den enkelte kommune, lyder argumentet: Når vi nu kan se, at kortere uddannede personalegrupper kan klare store dele af plejen ude i hjemmene, er det vores pligt at ansætte dem i stedet for sygeplejersker - og dermed få mere for skatteborgernes penge. Eller: Når vi nu kan se, at personalegrupper med administrative uddannelser kan klare ledelsen af en hjemmepleje eller et ældreområde, er det vores pligt at ansætte dem i stedet for sygeplejersker - og dermed få mere administrativ erfaring i ledelsen. 

Jeg tror, der er et tredje argument, der kan sammenfattes sådan: Jo færre sygeplejersker, vi har i vores kommune, jo færre diskussioner har vi om kvaliteten i den pleje og behandling, vi leverer. Det er et argument, der ikke bliver sagt højt, og det lever måske mest i det ubevidste hos de embedsmænd, der lægger linjen i kommunernes personaleplanlægning, men det gør det ikke mindre virksomt.  

Hvis vi tænker efter, er det logisk nok. Vi er den kommunale faggruppe, der via vores uddannelse ved mest om, hvad det vil sige at observere den samlede situation i et hjem - helheden omkring patienten, helheden omkring familien, helheden omkring symptomerne og deres sammenhæng med hinanden. Vi ved, hvor der bliver sprunget over - med hurtige besøg og rutinemæssig dosering af medicin. Vi ved, hvad det kan have af følger: Den ældre eller den syge borger, hvis situation ikke er blevet ”læst,” kan få en tilværelse, der er mere indskrænket end nødvendigt, med hurtigere forfald, ringere livskvalitet, fysiske eller psykiske problemer, der kunne have været gjort noget ved.  

Når der bliver færre af os i kommunerne, bliver der mindre snak om, hvad der kunne gøres ude i hjemmene. Der bliver mindre utilfredshed blandt borgerne - de ved ikke, at det kunne være anderledes. Der bliver færre spørgsmål fra politikerne - de ved ikke, at sygeplejefaglig kvalitet kan have mange niveauer. 

Jeg er blevet kontaktet af flere kommunalpolitikere, der spørger, hvad antallet af sygeplejersker betyder. De har fået at vide af deres embedsmænd, at det er uden konsekvenser for borgerne at nedlægge sygeplejerskestillinger, og de undrer sig over, at det kan have sin rigtighed. Det kan være svært at sige noget klart om konsekvenserne, og det skyldes måske, at det tit handler om noget, der ikke bliver gjort. Noget, der fører til, at så mange ældre i det her land bliver genindlagt, og at så mange sygdomsforløb bliver mere langstrakte og mere belastende end nødvendigt. Det skyldes måske også, at en personalesammensætning med færre sygeplejersker kan fungere godt en tid. Det, der ikke bliver gjort og ikke bliver opfanget, melder sig ikke straks som omkostninger i systemet. Det sker først på længere sigt.  

Det er ikke let at dokumentere, hvad sygeplejersker betyder ude i kommunerne. Men det er det, vi må i gang med, og det haster, før de kommende storkommuner skal til at lægge linjen. Ellers bliver det tavse argument stående i kulissen og udøver en større indflydelse, end vi er klar over. 

Jytte Wester er amtskredsformand i Nordjyllands amtskreds.