Ud med sygeplejerskerne

Foto: Morten Nissen

Brovst i Nordjylland gik forrest og fyrede sidste år fem ud af otte hjemmesygeplejersker og erstattede dem med social- og sundhedsassistenter.

Det har venstrekommunen Aulum-Haderup i Ringkjøbing Amt ladet sig inspirere af. Kommunalbestyrelsen besluttede at spare fire ud af ti hjemmesygeplejersker væk for at erstatte dem med social- og sundhedsassistenter. Fyringen af sygeplejerskerne betyder bl.a., at der fra den 1. september 2004 ikke længere er sygeplejerskedækning om natten i Aulum-Haderup Kommune.

Dansk Sygeplejeråd blev indkaldt til en faglig drøftelse med borgmesteren, direktøren for ældreområdet og den daværende leder af hjemmeplejen i Aulum-Haderup Kommune. Der blev dog ikke ændret på den allerede trufne beslutning.

”Vi fik at vide, at det var en politisk beslutning, som skulle prøves,” siger tillidsrepræsentant og sygeplejerske Elisabeth Skjernov.

Kommunens sygeplejersker argumenterede mod fyringen med, at det kunne få konsekvenser for patienterne.

”Der kan være patienter, som må blive på sygehuset i længere tid, og der kan være døende, som ikke kan få lov til at dø i eget hjem. Det er muligt at oplære social- og sundhedsassistenter til at overtage mange sygeplejeopgaver, men der er en grænse. Avanceret smertebehandling, anlæggelse og skiftning af topkateter og anlæggelse af sonde til ernæring hører til den komplekse pleje,” siger Elisabeth Skjernov.

Fremover er det vagtlægen, der skal rykke ud til komplekse plejeopgaver om natten. Leder af hjemmeplejen, plejehjemsassistent Vivi Altenburg, har dog tænkt sig at drøfte med Dansk Sygeplejeråd, om man kan finde en ordning, hvor sygeplejerskerne kan få rådighedsvagter om natten i tilfælde af patienter, som kræver kompleks pleje, f.eks. terminale patienter.

Ældrerådet i Aulum-Haderup Kommune har tidligere protesteret over kommunens besparelser på ældreområdet, men de har ikke taget stilling til, hvilken uddannelse de mener, personalet bør have. Ordningen med social- og sundhedsassistenter om natten er først trådt i kraft pr. den 1. september i år, og på den korte tid har formand for ældrerådet, Kristian Holmgård Kiilerich, endnu ikke oplevet eksempler på, at en borger ikke har kunnet få hjælp til et komplekst plejebehov.

”Vi sætter vores lid til, at vagtlægen ville kunne rykke ud,” siger han.

Terminale patienter

Nogle af de borgere, der har behov for kompleks pleje, er de terminale patienter, der ønsker at blive plejet og kunne dø i eget hjem. Herning Sygehus har et udgående palliativt team, der dækker hele Ringkjøbing Amt og består af en overlæge og specialuddannede sygeplejersker. I samarbejde med hjemmesygeplejerskerne fungerer de i patientens hjem som et slags hjemmehospice. Forudsætningen for, at hjemmehospicet kan fungere, er, at der er sygeplejerskedækning i hjemmeplejen 24 timer i døgnet.

”For en døende kan symptomatologien ændres hurtigt, og der skal laves mange observationer og handles på dem. I forhold til de terminale patienter er det fatalt at afskaffe sygeplejerskerne,” siger Birthe Jønsson, der er sygeplejefaglig leder af det palliative team.

”Vi ville ikke være trygge ved at sende en patient hjem, hvis personalet ikke var uddannet til at observere og reagere på de ofte meget komplekse problemstillinger i forhold til ikke blot patientens fysiske, men også psykiske tilstand. Skal patienten overhovedet have medicin, og hvis ja, skal det så være afslappende, sove- eller smertestillende præparater, hvor meget og i hvilken form? Herefter kommer opfølgning af virkning, bivirkning og eventuel justering af behandling.

I forbindelse med fyringen af natsygeplejerskerne i Aulum-Haderup Kommune har jeg sikret mig, at i tilfælde af, at en

Side 11 

terminal patient kræver kompleks smertebehandling, så vil de indsætte en sygeplejerske i rådighedsvagt,” siger Birthe Jønsson.

”Det er ikke tilfældigt, at man på de fleste hospicer har valgt stort set udelukkende at ansætte sygeplejersker,” siger hun. 

Billigst er dyrest

Flere af Dansk Sygeplejeråds amtskredsformænd er bekymrede over tendensen til at skære ned på sygeplejerskedækningen i hjemmeplejen.

”Tværfagligt samarbejde handler ikke om, at alle skal kunne det samme, men om at bruge ressourcerne bedst muligt og bruge hinandens faglige specialer. Social- og sundhedsassistenterne er uddannet til at yde pleje i stabile patientforløb. Politikerne har travlt med at markedsføre sig med, at de vil give den bedst mulige pleje, og det er ikke nødvendigvis det samme som den billigste,” siger amtskredsformand i Ringkjøbing Amt, Bodil Carstensen.

Amtskredsformand Jytte Wester, Nordjyllands Amt, følger nøje med i, hvilke konsekvenser kommunens beslutning om at fyre fem ud af otte hjemmesygeplejersker får for borgerne. Problemet bliver at skaffe dokumentation for, at det får konsekvenser. Det vil kræve, at man kan sammenligne identiske patientforløb i kommuner med sygeplejerskedækning hele døgnet og kommuner med begrænset sygeplejerskedækning.

Side 12 

”Hvis formålet er besparelser, sætter jeg spørgsmålstegn ved, hvad besparelsen egentlig er. Der er selvfølgelig forskel på en erfaren sygeplejerskes løn og en nyuddannet social- og sundhedsassistents løn. Men for samfundet kan besparelsen godt blive dyr i den anden ende, for de komplekse sygeplejeopgaver skal jo udføres. Det bliver så vagtlægen eller sygeplejerskerne på sygehuset, hvis patienten må forblive indlagt, og det er penge, der skal tages fra amtets kasse,” siger Jytte Wester.

Deleordning

Der er forskellige grunde til, at kommunerne erstatter sygeplejersker med social- og sundhedsassistenter. Nibe Kommune har i forbindelse med et ansættelsesstop erstattet tre sygeplejersker med social- og sundhedsassistenter, fordi sygeplejerskerne rejste fra kommunen.

I nogle kommuner er problemet, at man simpelthen ikke kan rekruttere sygeplejersker til de uattraktive nattevagter. I Skjern Kommune har man derfor kun sygeplejerskedækning hver anden uge om natten. Resten af tiden er en social- og sundhedsassistent på vagt. I Thyborøn-Harboøre Kommune har aftenvagten rådighedsvagt om natten, hvis der skulle være behov for komplekse plejeopgaver. En lignende ordning findes i nogle kommuner i Sønderjylland.

”I Skærbæk og Bredebro skal vi til at forhandle en ordning, hvor de to kommuner deles om en sygeplejerske. Ved flere lejligheder har vi foreslået kommuner at gå sammen om en natdækning på tværs af kommunegrænsen.

Det kunne være en af fordelene ved en ny kommunalreform,” siger amtskredsformand fra Sønderjyllands Amt, John Christiansen.

Amtskredsformændene er bekymrede for sygeplejerskedækningen, ikke mindst fordi strukturreformen lægger op til hurtigere patientforløb, hvor patienterne skal være indlagt kortere tid.

”Hvis ikke vi sikrer, at der er topkvalificeret personale i hjemmeplejen 24 timer i døgnet, så vil vi ende i den situation, at det får konsekvenser for patienterne. Borgerne vil opleve, at der mangler sammenhæng i sundhedsvæsenet. Konsekvensen vil blive, at de ikke kan udskrives nær så hurtigt, og de vil blive hurtigere indlagt,” siger John Christiansen.

Han mener ikke, at der er tale om brødnid fra sygeplejerskernes side.

”Det handler ikke om, at vi vil beholde jobbene. Jeg er bekymret over, at man vil flytte specialiserede opgaver fra sygehusene ud i kommunerne, uden at man opruster hjemmeplejen,” siger han.