Etiske retningslinjer som forpligter

”De Sygeplejeetiske Retningslinier” (1), som blev vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres i 2004, forpligter alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Det betyder, at faget har en faglig etisk standard, og at medlemmerne skal følge retningslinjerne.  

Grundlaget for de nye retningslinjer er uændret, men en revision af retningslinjerne fra 1992 var påkrævet, for at de stadig kunne dække og bruges i sygeplejerskernes dagligdag.  

Sygeplejeetisk Råd har i hovedtræk selv løst opgaven i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og andre fagpersoner, og forslaget har været til høring i relevante sygeplejefaglige forsamlinger. Samtidig med denne formelle høringsrunde blev alle sygeplejersker opfordret til at give deres besyv med. Vi er meget glade for, at også denne opfordring blev fulgt, så vores grundlag for det endelige forslag blev bredt funderet i sygeplejekredse. 

Det almenmenneskelige

I retningslinjernes indledning har Sygeplejeetisk Råd ønsket at fremhæve både det unikke og det fælles almenmenneskelige ved menneskelivet. Sygeplejeetisk Råd har desuden peget på det specielle ved at blive eller være syg eller afhængig af hjælp, hvor sygeplejersken skal forstå patienten på baggrund af hans livshistorie. Der er ikke nævnt særlige grupper af patienter, fordi det kan forplumre det centrale, nemlig at sygeplejerskens grundlæggende pligt er at udøve omsorg for alle, der har behov for sygepleje, uanset hvilken årsag lidelsen har, eller hvem der har lidelsen. Forudsætningen for god sygepleje er faglighed og kundskab tilegnet og praktiseret samvittighedsfuldt og med omhu, som det fremgår af Lov om sygeplejersker.

Flere ændringer

De Sygeplejeetiske Retningslinier fra 2004 adskiller sig på flere punkter fra retningslinjerne fra 1992. 

Sygeplejeetisk Råd mener, at sygeplejersken i udgangspunktet forholder sig omsorgsetisk i menneskelige relationer og handler spontant til patientens bedste. Det betyder, at sygeplejersker umiddelbart i forholdet til andre mennesker vil udøve omsorg ved f.eks. at vise barmhjertighed, skabe tillid, formidle håb og tale åbent. Når omsorgsetikken alligevel svigter eller bliver uklar, får sygeplejersker brug for retningslinjer. Derfor er De Sygeplejeetiske Retningslinier formuleret normative og pligtetiske. Det betyder, at retningslinjerne viser, hvad der overordnet er god holdning og handling. Der står f.eks. ”skal” som indledning til hvert punkt - bortset fra ét punkt under 2.1, hvor der står ”må ikke.” 

To retningslinjer kan komme til at stå i modsætning til hinanden, når der er tale om et dilemma. Derfor er retningslinjerne ikke facitlister, men de kan anvendes i den etiske omtanke og i skønnet. Sygeplejersken kan anvende retningslinjerne, når hun sammen med patienten skal træffe en vanskelig beslutning. 

I Lov om patienters retsstilling vægtes patientens selvbestemmelse højt. Men de svageste patienter, som kan have svært ved at skulle træffe kvalificerede beslutninger om pleje og behandling, skal ikke udsættes for omsorgssvigt. Der er derfor indført et punkt 2.3, hvor sygeplejersken skal være opmærksom på, at patienten har ret til at fravælge selvbestemmelsesretten. Det betyder, at sygeplejersken 

Side 42 

i nærværet og dialogen med patienten skal forholde sig direkte til og skønne, hvordan patientens tarv bedst varetages, så også de svageste patienter kan bestemme mest muligt på en værdig måde.  

Under punkt 3.2 står, at patienter, der har størst behov for sygepleje, skal tilgodeses. Det betyder, at sygeplejersker er ansvarlige for at engagere sig i sundhedspolitik og i en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer.  

Noget af det, som særligt optog medlemmerne i deres tilbagemeldinger om retningslinjerne, var livets begyndelse. Den problematik vil vi tage hånd om i den kommende periode, hvor vi f.eks. skal drøfte, hvornår menneskeligt liv begynder, hvilken etisk status et fosteranlæg har, kunstig befrugtning, forskning i stamceller og fosterdiagnostik. Disse emner kræver en grundigere debat blandt sygeplejersker.

I relation til dødshjælp fremhæves den palliative pleje og en værdig død, og Sygeplejeetisk Råd tager afstand fra eutanasi. Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død. Det betyder, at sygeplejersken må give nødvendig smertebehandling, som kan betyde, at en døende patient evt. vil dø tidligere pga. den smertestillende medicin. 

Men sygeplejersken må aldrig give medicin med den hensigt at fremkalde døden eller hjælpe en patient til selvmord. 

Bevidst brug af sproget

Der er anvendt et forståeligt, klart sprog, der er holdbart over lang tid. Vi har forsøgt at undgå modeord og har valgt tidløse gedigne udtryk som f.eks. skøn, mod, omtanke og kritisk stillingtagen.  

Ordene omhu og samvittighedsfuldhed er hentet fra Lov om sygeplejersker, som er kendt af alle sygeplejersker på tværs af forskellige uddannelsesår.  

Troværdighed er en værdi af betydning både i forhold til fagets inderside og i forhold til fagets yderside. Når det drejer sig om fagets inderside, er der tænkt på sygeplejerskers loyalitet og solidaritet med hinanden, således at sygeplejersker arbejder sammen om både at værne om og udvikle faget.  

Når det gælder fagets yderside, er der tænkt på, hvordan sygeplejersker offentligt deltager i og tager ansvar for sygeplejefaget. Dette har f.eks. betydning for, hvordan sygeplejersker optræder i medier, og om sygeplejersker optræder i reklamer eller benytter sig af sponsorering. 

Vendingen ”at værne om” bruges i betydningen beskytte i omsorgsmæssig henseende - ikke som et juridisk begreb. ”Tarv” anvendes i sin oprindelige betydning: Sygeplejersken skal varetage patientens behov og interesser til gavn for patienten. Med ordet ”krænke” mener vi, at sygeplejersken ikke må medvirke til, at et andet menneske skades eller gøres yderligere svag. 

Sygeplejersken og samfundet

Sygeplejersker skal forholde sig til den globale sundhed og til

Side 43 

fænomener, som får betydning for næste generation. For at kunne fremme den globale sundhed må sygeplejersken starte der, hvor hun kan gøre en forskel - nemlig ved mere aktivt at medvirke i sundhedspolitiske beslutninger i det danske samfund. De nye retningslinjer udtrykker en stærk tilskyndelse af sygeplejersker til at ytre sig offentligt, når det gælder sundhedsvæsenets anliggender og prioriteringer. 

Ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets forhold og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje forpligter sygeplejersken sig til at varetage patientens tarv. Sådanne situationer er vanskelige og kræver konkret stillingtagen til samtlige omstændigheder. Det anbefales at inddrage både Sygeplejeetisk Råd og Dansk Sygeplejeråd. 

Hvis arbejdsstedet har en uetisk praksis, forpligter sygeplejersken sig til at diskutere praksis, inddrage De Sygeplejeetiske Retningslinier og indskærpe til etisk omtanke. Vi håber, at sygeplejerskers angst for at komme i klemme ved loyalitetskonflikter vil blive gjort til skamme i kraft af, at alle sygeplejersker følger retningslinjerne. 

Miljøbeskyttelse og ressourceforbrug blev et punkt i de nye retningslinjer (punkt 3.5). Men danske sygeplejersker er allerede forpligtet i den henseende gennem International Council of Nurses (ICN) etiske kodeks (2): ”Sygeplejersken har ligeledes del i ansvaret for at understøtte og beskytte miljøet mod overudnyttelse, forurening, nedbrydning og ødelæggelse.”  

Etisk dilemma

Et dilemma er karakteriseret ved, at man er nødt til at vælge mellem to ubehagelige muligheder, hvor det er svært at afgøre, om den ene mulighed er bedre end den anden. Prioriteringen af muligheder styres af, hvad der bedst varetager patientens tarv. 

Sygeplejeetisk Råd har ønsket at supplere den problemløsende tankegang, som ligger i sygeplejeprocessen, og vil opfordre til en refleksiv tilgang, hvor livsanskuelser løftes op, reflekteres ind i den konkrete situation, og hvor sygeplejersken med mod, omtanke og fagligt skøn i samarbejde med patienten finder frem til den bedste løsning for patienten. De Sygeplejeetiske Retningslinier er en hjælp til overvejelserne i sådanne komplekse situationer og er ikke løsningsforslag. Det væsentlige er, at sygeplejersker er klar over, hvornår og hvordan de står i et etisk dilemma.

Edith Mark er formand for Sygeplejeetisk Råd.  

Litteratur

1. De Sygeplejeetiske Retningslinier, vedtaget af Dansk Sygeplejeråds kongres d. 26. maj 2004, se www.sygeplejeetiskraad.dk
2. 2. ICNs Etiske Kodeks for Sygeplejersker. København: Dansk Sygeplejeråd; 2001, se www.sygeplejeetiskraad.dk