Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Læs anmeldelsen i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2004 nr. 9, s. 27

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Barsk beskrivelse af et stykke Danmark

​Karen Jespersen

Til støtte for Fatima. Indvandrernes omstilling til Danmark

København: ArtPeople 2003
210 sider, 250 kr.

SY_2004_09_27_01Bogen er Karen Jespersens personlige bud på en samlet analyse og vurdering af, hvad indvandringen betyder, og hvilke valg den stiller os overfor. Hendes grundholdning er, at holdninger skal funderes i konkret viden, og at vi er bevidste om vores centrale samfundsværdier. Vi skal også holde fast i en moderne, humanistisk grundkultur, og på det grundlag skal vi skabe et fællesskab af danskere og indvandrere. 

Karen Jespersen fortæller om Fatima, som voksede op hos sin mor i Tyrkiet. Faderen arbejdede i Danmark, hvor han var flyttet sammen med en dansk kvinde, som han fik et barn med. I landsbyen var det accepteret, at mændene levede et dobbeltliv, men at få barn med en dansk kvinde var at gå over stregen. I 1987 kom Fatima fra det fattige og religiøse Konyaområde til Danmark, hvor faderen på grund af familiens pres måtte opgive sin danske familie.

Omstillingen for familien var ikke let. Livet i den tyrkiske landsby blev idylliseret, og familien søgte at leve i Danmark, som om de boede i et tyrkisk hjemstavnsmuseum. Den patriarkalske førmoderne familiestruktur blev forstærket, det religiøse tilhørsforhold tættere, og familien orienterede sig mod det tyrkiske mindretal uden større kontakt til det danske samfund. Da Fatima brød ud og begyndte at læse HF, opdagede hun, at tyrkernes myter om, at alle danskere var fulde, dumme og racister, ikke passede.

Hun undgik at blive gift med sin tyrkiske fætter og blev gift med en dansker, selv om familien af al magt søgte at forhindre det. Men kærligheden holdt. Ikke mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk har samme personlige frihed og mulighed for at udnytte ligestilling mellem kønnene, som danske kvinder har. De er underlagt normer fra en førmoderne, autoritær kultur, hvor mændene har magt og pligt til at dominere kvinderne. Det er en af mange årsager til, at det er muligt at fastholde hjemlandets kultur gennem flere generationer og udvikle parallelsamfund. 

Bogens politiske budskab er, at indvandringen skal bremses, indtil de mennesker, der allerede bor i Danmark, er integreret. Indvandrerne skal alle i arbejde, og dansk kulturs grundværdier skal understreges. Børnene skal lære dansk i skolen, ghettoerne må ikke brede sig, den sociale arv skal brydes, der skal ikke være særbehandling på hospitalerne osv. 

Det er på mange måder en barsk beskrivelse af et stykke Danmark og af dine og mine medborgere. Jeg efterlyser på litteratursiden henvisninger til den relativt nye muslimske bevægelse, der argumenterer for en global offerrolle. Alle ulykker, der kan ramme muslimer, kommer fra kristne og/eller jøder. Jeg savner litteratur om den begyndende implementering af den voldsdominerede mellemøstlige ortodokse fortolkning af Islam i det danske muslimske miljø og om ”den forskrækkede islamiske mand.” 

Jeg savner et mere nuanceret politisk bud på, hvordan vi kommer videre. Eksempelvis et mere dækkende mediebillede af indvandrere. Fortæl de positive historier om mønsterbryderne. Om indvandrerne, der er politisk aktive i dansk politik. Om det store arbejde, mange indvandrere gør for at hjælpe medmennesker, der er kommet skævt ind på livet. Om forfattere og kunstnere med indvandrerbaggrund, der delagtiggør os i deres univers. 

Men det skal ikke skygge for, at Karen Jespersen har skrevet en meget personlig og interessant bog om et tabu i indvandrerdebatten, og det skal hun have tak for. Bogen har bestemt interesse for sygeplejersker, fordi alle på et tidspunkt i deres karriere begynder at reflektere over den kulturelle mangfoldighed, de både som sundhedsprofessionelle og borgere er en del af. 

Af Lise Therkelsen, sygeplejerske, konsulent, cand.mag.