Resuméer af international forskning

Vurdering af risiko for dyb venetrombose  

Autar R. The management of deep vein thrombosis: the Autar DVT risk assessment scala re-visited. Journal of Orthopaedic Nursing 2003;7:114-24. 

Formålet med dette valideringsstudie var at revurdere en allerede udviklet skala, ”The DVT Risk Scale” med henblik på dens evne til at forudsige risikoen for at udvikle dyb venetrombose (DVT) hos patienter fra forskellige kliniske områder og at vurdere skalaens anvendelighed i praksis. 

150 patienter fra ortopædkirurgisk, medicinsk og almen kirurgisk afdeling indgik i valideringsstudiet. To sygeplejersker indsamlede data om hver patient inden for de første 24 timer efter indlæggelsen. Hver patient blev fulgt i tre måneder med henblik på, om de udviklede dyb venetrombose. Data er opgjort statistisk. 

Inter-observatør overensstemmelsen var høj, dvs. at sygeplejerskerne i stor udstrækning opnåede samme resultat, når de vurderede patienterne. Test viste, at instrumentet var konsistent. Instrumentets sensitivitet var 0,70. Det oprindelige skala blev revideret i forhold til resultaterne fra denne undersøgelse. Risikovurderingen blev bedømt som værende let at anvende inden for alle kliniske områder. Det varede under tre minutter at foretage vurderingen hos en patient. 

Skalaen viser, hvilke områder der har særlig betydning for patienters risiko for at udvikle dyb venetrombose og kan derved være vejledende for, hvilke oplysninger sygeplejersker skal indsamle i forbindelse med indlæggelse. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Ernæring og forebyggelse af tryksår  

Houwing RH, Rozendaal M, Wouters W, Beulens JWJ, Buskens E, Haalboom JR. A randomised, double-blind assessment of the effect of nutritional supplementation on the prevention of pressure ulcers in hip-fractured patients. Clin nutr 2003;22:401-5. 

Formålet med den hollandske undersøgelse var at følge udviklingen af tryksår hos patienter med hoftenær fraktur, der fast indtog tilskudsdrikke. 84 kvinder og 19 mænd med en gennemsnitsalder på 81,5 år indgik i undersøgelsen. Alle 103 patienter var indlagt med hoftenær fraktur. I den klinisk kontrollerede undersøgelse blev patienterne randomiseret til enten at modtage hospitalets kost og placebo eller hospitalets kost og daglige tilskudsdrikke under deres indlæggelse dog maksimalt i 28 dage. Forekomst og udvikling af tryksår blev registreret ved hjælp af en skala til vurdering af hud/sår. Tilskudsdrikken var beriget med protein, arginin, zink og antioksidanter. 

Der blev registreret tryksår hos 55 pct. af patienterne i interventionsgruppen og hos 59 pct. i placebogruppen. Måske udviklede interventionspatienterne tryksår senere under indlæggelsen. Kun omkring 70 pct. af interventionspatienterne indtog deres tilskudsdrikke. 

Det havde overrasket, hvis tryksår var blevet forebygget ved indtagelse af tilskudsdrikke. Tryksår opstår de første dage efter indlæggelsen, hvor ernæring umuligt kan nå at have effekt. Artiklens styrke ligge i de instrumenter, der anvendes til bedømmelse af hud og til risikovurdering for udvikling af tryksår. Instrumenterne kan måske anvendes i en dansk praksis. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Kvinders oplevelser efter myokardieinfarkt  

Johansson A, Dahlberg K, Ekebergh M. Living with experiences following a myocardial infaction. Eur J Cardiovasc Nurs 2003;2:229-36. 

Formålet med denne svenske undersøgelse var at beskrive kvinders oplevelser efter et myokardieinfarkt, set ud fra et livsverden perspektiv. 

Otte kvinder blev interviewet i deres hjem 2-25 år efter, de havde haft et myokardieinfarkt. Kvinderne havde ikke andre kroniske lidelser og var ikke afhængige af pleje. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet. Udskrifterne blev analyseret ved en fænomenologisk tilgang. 

Resultaterne indikerede, at kroppen var vigtig for kvinderne og deres livsverden. Efter et myokardieinfarkt påvirkedes kvindernes naturlige og ureflekterede forhold til kroppen. De oplevede usikkerhed om liv og død og om deres kropslige erfaringer. I den forbindelse oplevede kvinderne eksistentiel usikkerhed og tab af sammenhæng i livet. Forfatterne understregede, at kvinderne måtte forlige sig med deres sygdom for at kunne opnå velvære og harmoni i deres liv og et naturligt forhold til deres krop og livsverden. 

Undersøgelsen viste, at et myokardieinfarkt påvirker livet længe efter selve sygdommen. Undersøgelsen er også vigtig, fordi den specifikt har været rettet mod kvinders oplevelser, da meget tyder på, at kvinder og mænd oplever og handler forskelligt i forbindelse med sygdom. Derfor er det også nødvendigt, at plejepersonalet er opmærksom på kønnets betydning og kan individualisere pleje og behandlingstilbud. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.