Uddannelsen til hygiejnesygeplejerske en god investering

Opgørelser viser, at ca. hver 10. patient i Danmark stadig får en sygehusinfektion under deres indlæggelse. Det betyder en merudgift for det danske samfund på ca. 1 milliard kr. om året og smerte og lidelse for patienten.

Risikoen for at pådrage sig en sygehusinfektion stiger i takt med, at behandlingstilbuddene i sundhedsvæsenet bliver stadig mere specialiserede, og patientklientellet generelt mere syge og med dårligere immunforsvar, mens de er indlagt. I sundhedspersonalets travle hverdag stiller det store krav til det forebyggende arbejde. Behovet for undervisning, vejledning og rådgivning i infektionshygiejne er fremtrædende.

At forebygge sygehusinfektioner kræver viden om mikroorganismer og smitteveje. Et af de største gennembrud i den moderne medicin og sygeplejes historie skete, da hollænderen A. van Leuwenkopp (1632-1723) som den første direkte kunne iagttage mikroorganismerne gennem sit mikroskop. Opdagelsen dannede grundlaget for forståelsen af infektioner, deres opståen og god hygiejnes betydning som metode til at forebygge og afbryde smitteveje og dermed infektioner.

I det 21. århundrede er målet med det hygiejniske arbejde stadig at nedbringe infektioner, men opmærksomheden er primært rettet mod sundhedsvæsenet og sygehusene. Den hygiejniske indsats og opmærksomhed er i dag af største betydning i det danske sundhedsvæsen som en del af det forebyggende arbejde, men dermed også som en sikring af kvaliteten af det kliniske arbejde.

Som resultat af det stigende behov for forebyggelse af sygehusinfektioner, blev en revideret specialuddannelse for hygiejnesygeplejersker udbudt i 2001-2002. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Uddannelsen havde 24 deltagere. Dette antal nyuddannede hygiejnesygeplejersker er dog ikke nok til at opfylde den naturlige afgang fra faget de næste 10 år, ligesom der fortsat ikke er ansat hygiejnesygeplejersker i den primære sektor. Uddannelsen blev derfor udbudt igen i år 2002-2003.

I mellemtiden var der udgivet en infektionshygiejnisk standard, og akkrediteringsbølgen var gået over hele landet. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede ved Statens Serum Instituts 100-års jubilæum sygehushygiejne som indsatsområde, og efter aftale med indenrigs- og sundhedministeriet og Amtsrådsforeningen blev der afsat 800.000 kr. til specialuddannelsen for hygiejnesygeplejersker. Alle så dermed frem til at uddanne et nyt hold hygiejnesygeplejersker til det vigtige forebyggende arbejde. Der var megen interesse for uddannelsen fra sygeplejerskerne i klinikken, men mange måtte melde tilbage, at de desværre ikke kunne få økonomisk støtte eller orlov fra deres arbejdsgiver. Så mange, at uddannelsen måtte aflyses. Den økonomiske bevilling var forsvundet og indgået i bloktilskuddet til kommunerne.

Som formand for uddannelsesrådet og som planlæggere af uddannelsen er det, i lyset af ovenstående, svært at se, hvordan de ansvarlige i sundhedssektoren forestiller sig, at en forebyggende indsats skal varetages på et højt fagligt niveau i fremtiden.

Et stort amerikansk studie kaldet SENIC-projektet viste entydigt først i 60´erne og igen i 80´erne, at en målrettet hygiejneindsats i form af infektionsovervågning og tilstedeværelse af hygiejnesygeplejersker til at rådgive, vejlede og undervise i klinikken, var med til at sænke antallet af sygehusinfektioner.

Hygiejne er altså en veldokumenteret metode til at nedbringe sygehusinfektioner og dermed mindske lidelse for patienterne, og økonomisk belastning af systemet. Vi vil derfor opfordre de økonomisk ansvarlige, sygehusejerne og ledelserne på de respektive sygehuse til at finde de økonomiske midler, der er nødvendige for at fortsætte uddannelsen af hygiejnesygeplejersker og dermed sikre, at der også er fokus på forebyggelse af sygehusinfektioner for fremtidens patienter.

Der er ansøgningsfrist til uddannelsen som hygiejnesygeplejerske den 1. marts 2004.

Jette Holt er hygiejnesygeplejerske på Statens Serum Institut, Margrethe Meyer er hygiejnesygeplejerske, formand for specialuddannelsesrådet Infektionshygiejnisk enhed, H:S Rigshospitalet og Janne Lyngaa er uddannelsesleder i CVU Øresund.