Håndhygiejne i hjemmeplejen

Jeg har jævnligt hørt fra ansatte i hjemmeplejen, at ”det er klientens egne bakterier,” når der er infektion i sår, urinveje eller øjne. Hvert hjem har sine mikroorganismer, det er jeg enig i. Det er klientens eget hjem, eget køkken, bad og toilet, egne hjælpemidler og egen hygiejnestandard. Men smittespredning kan foregå alle steder, hvor der er smitsomme mikroorganismer, som via en person eller genstand kan videreføres til en modtagelig klient.

Det er veldokumenteret, at smittespredning med bakterier, vira, svampe mv. foregår på sygehuse. En prævalensundersøgelse fra efteråret 2003 viste, at forekomsten af nosokomielle infektioner for de deltagende sygehuse var på 9,7 pct. (1). En tilsvarende undersøgelse, som udelukkende omfatter hjemmeplejen, er mig bekendt ikke foretaget i Danmark.

Smittespredning kan også ske i hjemmeplejen. Klienterne kan være svækkede på mange måder. De kan f.eks. have sår, diabetes mellitus, lungeinfektion, trakeostomi, være i respirator, være i intravenøs behandling, være inkontinente, have urinvejsinfektion, være i dialyse, have diaré, lus eller fnat, have AIDS, være i cytostatikabehandling eller være mentalt svækket. Der er jo en årsag til, at klienten skal tilses eller hjælpes af personale i hjemmeplejen. 

Mikroorganismerne findes overalt, på klienten, på linned, hjælpemidler, inventar, dyr mv., også på det personale, der kommer i hjemmet. Oftest er mikroorganismerne uskadelige, men ind imellem er deres antal og farlighed ikke i balance med menneskets modstandskraft. Det kan give anledning til infektion.

Når klienten har en infektion, forekommer mikroorganismerne i meget stort antal, uanset om det drejer sig om en sårinfektion, urinvejsinfektion eller Roskildesyge.

Smitteveje

Når man ser på sine hænder, ser man hverken fru Jensens stafylokokker, fru Hansens colibakterier, hr. Petersens klebsiella, hr. Clausens norovira, fru Jørgensens svampe eller sine egne stafylokokker. Floraen er usynlig. Hænderne ser rene ud og føles rene Side 45

efter håndvasken. Følelsen af renhed er ikke den samme efter hånddesinfektion.

Det er veldokumenteret, at korrekt håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående procedure, hvis man vil afbryde smitte til og fra patienter på sygehuse. At håndhygiejne også har betydning i hjemmet, fremgår af en oversigtsartikel af Curtis og Cairncross (2), som konkluderer, at man kan reducere risikoen for diaré i hjemmet med 42-47 pct., hvis man vasker hænder med sæbe.

Elaine L. Larsson (3) sammenligner hændernes flora i primær sektor og sygehus og konkluderer, at en enkelt håndvask kun har lille indflydelse på antallet af mikroorganismer. Det forbavser ikke, da meningen med håndvask ikke er at dræbe mikroorganismerne på hænderne, fjerne eller reducere ens egen mikrobielle flora, men derimod at fjerne transient mikrobiel flora først og fremmest ved mekanisk bearbejdning.

Sundhedsplejerskerne Mette Ladegaard og Vibeke Stage (4) viste i en undersøgelse i otte daginstitutioner i Odense Kommune et fald i sygeligheden på 34 pct. i forhold til forventet sygelighed ved en bred intervention vedrørende håndhygiejne.

Hygiejnestandard
Det centrale afsnit for sygehushygiejne har udarbejdet et e-learningprogram om afbrydelse af smittespredning via hænderne. Programmet er tilgængeligt for alle på www.ssi.dk. Her kan man hente megen information, både i form af gode illustrationer og mange litteraturhenvisninger.

Håndhygiejne er beskrevet i ”DS 2451, Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, Del 2: Krav til håndhygiejne” (5). Standarden retter sig mod hele sundhedssektoren og beskriver både almindelig håndvask med vand og sæbe samt hånddesinfektion med ethanol tilsat glycerin, så huden fortsat holdes smidig og ikke bliver tør og sprukken. Fremgangsmåden ved hånddesinfektion er desuden illustreret i DS/EN 1500 (6).

De danske hygiejnestandarder er udarbejdede med henblik på at kunne anvendes over alt i sundhedssektoren. Ordene ”skal” og ”må” er krav, der skal overholdes, mens ordene ”bør” og ”kan” er anbefalinger. Hvis alt personale, der kommer i hjemmene, overholder kravene, kan man nedsætte risikoen for smittespredning mellem klienterne. Hver enkelt sygeplejerske må teste, om hendes håndhygiejne er i orden ud fra, og om kravene til korrekt håndhygiejne bliver overholdt.

Korrekt håndhygiejne
Korrekt håndhygiejene forudsætter, at man plejer sine hænder, idet huden skal holdes ren, hel og glat. Sprukken hud, hud med eksem og især flossede neglebånd huser flere mikroorganismer end velplejet hud. Hvis huden ikke er hel, er der en indgangsport for mikroorganismer og dermed mulighed for infektion.

Negle skal være korte og velplejede, da urenheder og bakterier samler sig under lange negle. Kunstige negle er bandlyst, og neglelak bør ikke bruges. Neglebånd og neglefalse skal holdes hele Side 46
 

og glatte. Ringe, armbåndsur, armlænker eller andre smykker må ikke bæres på hænder og underarme, da smykkerne forhindrer håndhygiejne. Desuden kan smykkerne lædere klientens hud f.eks. under løft. 

Man skal sørge for korrekt håndhygiejne før rent arbejde f.eks. før sårpleje, berøring af en syg eller kvæstet person, øjendrypning, berøring af kontaktlinser, medicinhåndtering og håndtering af madvarer. Håndhygiejne skal også udføres efter urent arbejde f.eks. efter toiletbesøg, bleskift, nedre toilette, forbindingsskiftning, handskebrug, øjendrypning, næsepudsning, host, nys, kontakt med dyr, dyreekskrementer og håndtering af affald.

Hånddesinfektion
Foretræk hånddesinfektionsmiddel, når hænderne er synligt rene. Hyppig håndvask med vand og sæbe er hårdt for hænderne, og kan gøre huden rød og ru. Ved altid at anvende hånddesinfektionsmiddel, når hænderne er synligt rene og tørre, og det er de jo hyppigst, kan huden bevares hel og smidig.

Desinficer hænderne, når de skal være rene eller er blevet synligt forurenede, dvs. mens man er i klientens hjem umiddelbart før og efter en procedure, f.eks. øjendrypning og håndtering af medicin. I visse situationer kan det også være nødvendigt at desinficere hænderne efter at have forladt klientens hjem f.eks. i bilen. Hvis man har glemt at slukke for mobiltelefonen ved indtræden i klientens hjem, udføres håndhygiejne før betjening af mobiltelefonen. Anvend en håndsprit (70-85 pct. ethanol) tilsat et genindfedtningsmiddel f.eks. glycerin (glycerol). Desinfektionsmidlet skal dispenseres fra en engangsbeholder med håndleds- eller albuegreb, eller fra en beholder til personligt brug.

Huden skal være synligt ren og tør inden desinfektion. Der skal bruges mindst to ml. hånddesinfektionsmiddel, og det skal fordeles og indgnides over alt på hver finger, husk negle og neglebånd, mellem fingrene, på håndryggene, på håndfladerne og omkring håndleddene. Midlet bør holde hænderne fugtige i mindst 30 sekunder. Der skal gnides, ikke viftes, indtil hænderne er helt tørre.

Når hænderne er synligt forurenede med sekreter, ekskreter (f.eks. urin, afføring og opkast), blod eller andet biologisk materiale, skal hænderne vaskes inden hånddesinfektion.

Ethanol har kun delvis effekt på visse vira, f.eks. noro-vira, som forårsager Roskildesyge. Derfor anbefales hånddesinfektion forudgået af almindelig håndvask, når der har været kontakt med en klient med gastroenteritis.

Håndvask
Hænderne og håndleddene skal fugtes i rindende koldt eller lunkent vand inden brug af sæbe eller vaskecreme. Der skal anvendes et rent og mildt flydende produkt fra en engangsbeholder eller et stykke sæbe, der hænger i en magnet, så det tørrer mellem hvert brug og derved hindrer opformering af bakterier.

Fordel sæben på hver finger, mellem fingrene, på håndryggene, på håndfladerne og omkring håndleddene. Bearbejd derefter fingerspidserne, især under neglene og ved neglebåndene, tommelfingrene, fingermellemrummene, håndfladerne og håndleddene. Hænderne skal bearbejdes mekanisk i mindst 15 sekunder, for at man kan løsne og fjerne de påførte mikroorganismer, f.eks. bakterier, vira og svampe.

Til sidst skal sæben eller vaskecremen skylles af under rindende koldt eller tempereret vand. Skyl grundigt, da sæberester kan irritere huden. Tør hænderne omhyggeligt i et engangshåndklæde af papir eller et flergangshåndklæde f.eks. på størrelse med en vaskeklud, som lægges til vask, når det har været brugt én gang. Tryk hænderne tørre, gnid ikke. Vandhanen skal lukkes med albuen eller engangshåndklædet.

Hyppig håndvask vil formentlig kræve, at man bruger en hudvenlig creme eller lotion flere gange dagligt. Hænderne skal være rene forinden. Brug creme eller lotion efter behov. Gerne en fedtbaseret creme 3-6 gange dagligt f.eks. før pauser. Husk også at pleje hænderne derhjemme. Cremen skal dispenseres fra engangsbeholder eller fra tube, gerne som personlig tube.

Hudvenlige handsker
Engangshandsker bør være hudvenlige og af en sådan kvalitet, at kontakt med smitsomt materiale undgås, så hænderne beskyttes dels mod forurening med smitsomt materiale, blod, pus, opkast, urin og afføring, dels ved risiko for kontakt med medicin og kemikalier. DS 2451 – 2 (5) omhandler også brug af engangshandsker.

Huden skal være ren og tør, før man tager engangshandskerne på. Tag handskerne af straks efter endt procedure og foretag håndhygiejne. Engangshandskerne skal skiftes ved lækage. Hver gang, man skifter handsker, bør man udføre håndhygiejne.

Hvis man har rifter eller sår på hænderne, anbefales det at bruge handsker. En bomuldshandske inden i engangshandsken opsuger evt. fugt. Læg bomuldshandsken til vask, når engangshandskerne tages af. Rene engangshandsker bruges som hovedregel, når personalet skal beskyttes. Ved invasive procedurer skal engangshandskerne være sterile, dvs. man skal bruge sterile handsker, når patienten skal beskyttes. Hvis der også bruges husholdningshandsker, skal de jævnligt udskiftes og forblive i klientens hjem.

Side 47

Glemmer håndvask
Selvom man skal vaske og desinficere sine hænder i klientens eget hjem, kan man efter min bedste overbevisning følge håndhygiejnestandarden DS 2451 – 2. Personalet vasker allerede nu hænder, og mange steder har man også taget hånddesinfektionsmiddel i brug, dog som regel ikke af alt personale.

Håndklædet bag døren skal væk, og engangshåndklæder skal indføres. Hvis klienten skal betale for hånddesinfektionsmiddel, sæbe og engangshåndklæder, må det aftales ved det indledende besøg i hjemmet.

Alt personale bør gennemgå undervisning i håndhygiejne. Et jævnligt tjek af, om man gør, som man skal, er nødvendig, hvis håndhygiejnen skal holdes på et højt niveau, og hvis man vil forhindre smittespredning. Det bør ikke være svært, at sige ”Hov!”, når kollegaen glemmer håndhygiejnen.

Conni Ehlert er amtshygiejnesygeplejerske i Sønderjyllands Amt.

Litteratur

1. CAS – Nyt, Information fra Det centrale afsnit for sygehushygiejne, nr. 100 – April 2004.
2. Curtis V, Cairncross S. Effect of Washing Hands with Soap on Diarrhoea Risk in the Community: a Systematic Review. Lancet Infec Dis 2003;3:275-81.
3. Larsson EL, et al. Microbial Flora of Hands of Homemakers. Am J Infect Control 2002;31:72-9.
4. Ladegaard MB, Stage V. Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner. En interventionsundersøgelse. Ugeskr Laeger 1999;161:4396-400.
5. DS 2451 – 2 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 2: Krav til håndhygiejne. København: .
6. DS/EN 1500 Kemiske desinfektionsmidler og antiseptiske midler. Hygiejnisk håndskrub. Prøvningsmetode og krav (fase 2/trin 2). København: Dansk Standard; 1997. p. 8.