Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Litteratursøgning kræver systematik

Videbegærlig. Sygeplejersker skal søge litteratur i de store databaser for at opdatere deres viden og hente dokumentation for den sygepleje, de allerede udfører.

Sygeplejersken 2005 nr. 18, s. 44-46

Af:

Lisa Korsbek, mag.art., ph.d,

Astrid Barkler, udviklingsoversygeplejerske

SY-2005-18-44-01Illustration: Bob Katzenelson

I en evidensbaseret praksis betragtes litteratursøgning og evidensvurdering som to grundlæggende trin (1). Litteratursøgningen imødekommer evidenstænkningens princip om, at praksis skal funderes på den bedste tilgængelige viden, integreret med klinikerens ekspertise og patientens præferencer (2). Begrundelsen for at tænke evidens er sammenfaldende med begrundelsen for at søge litteratur. I sundhedsvæsenet søger vi litteratur og tænker evidens af tre væsentlige grunde:

  • for at finde den bedste behandling og pleje
  • for at finde dokumentation for allerede eksisterende behandlings- og plejeformer
  • for at skabe et solidt grundlag for kliniske og ledelsesmæssige beslutninger.

En litteratursøgning kan langtfra stå alene, men den er uundværlig i de tre nævnte tilfælde. Det handler om at finde og anvende viden, først og fremmest videnskabelig viden, dvs. viden, der bygger på empiriske undersøgelser af kvantitativ og kvalitativ art.

Side 45 

Målet er altid at tilgodese patienten, behandle ham på rette vis, dokumentere, hvorfor man gør, som man gør, og tage de rette beslutninger, såvel på den enkelte afdeling som i sygehusledelsen og på nationalt plan.

Indkredsning af søgeområde

I enhver litteratursøgning er det afgørende at få den rigtige start. Det får man ved at stille de rigtige spørgsmål. To af de mest centrale spørgsmål er:  

  • hvad er mit emne?
  • hvad er det helt præcist, jeg ønsker information om?
  • Svaret giver man ved kort at beskrive sit projekt: Hvilken sygdom eller tilstand er der tale om? Hvilke interventioner ønsker jeg information om?

Herefter stilles nogle mere konkrete spørgsmål vedrørende inklusions- og eksklusionskriterier og andre eventuelle afgrænsninger:

  • hvem er min målgruppe? Er der patientgrupper eller aldersgrupper, som jeg er særligt interesseret i? Er der nogle, jeg skal udelukke i min søgning?
  • hvor langt skal jeg gå tilbage i min søgning? Hvad er med andre ord min søgeperiode? F.eks. 1996-2005.
  • er det nogle bestemte publikationstyper, jeg ønsker? F.eks. litteratur af høj evidens? Eller baggrundsartikler? Andet?
  • ønsker jeg litteratur på bestemte sprog? Eller ønsker jeg litteratur på alle publikationssprog?

Brug flere databaser

At afgøre søgningens hvor er at afgøre, hvilke databaser der skal vælges for at afdække søgeområdet. Det er sjældent tilstrækkeligt kun at søge i én database, heller ikke selv om denne ene er den særlige sygeplejevidenskabelige database "Cinahl."

Sygeplejevidenskabelige informationer vil ofte være at finde i andre databaser, herunder i "Medline." Ligeledes må man søge i de skandinaviske databaser. Foruden i "Artikelbasen" og "Den danske Forskningsdatabase" er det i "SveMed+," der samler litteratur fra Sverige, Norge og Danmark.

Sidst, men ikke mindst finder man sundhedsvidenskabelig litteratur af høj evidens i "The Cochrane Library," især når det drejer sig om kvantitative data. International litteratur dækkes derfor bedst, hvis man supplerer sin søgning i Cinahl og Medline med søgninger i The Cochrane Library. Men også "Embase" må søges. Embase indeholder litteratur på alle europæiske sprog, dvs. også på f.eks. tysk og fransk. Embase har således også litteratur, der ikke nødvendigvis er publiceret i internationale - overvejende britiske og amerikanske - tidsskrifter.

At finde anden litteratur end den engelsksprogede kan være væsentligt for at danne sig et korrekt samlet billede af et undersøgelsesområde. Det er f.eks. en kendt sag, at det især er undersøgelser med signifikante resultater, der publiceres internationalt, mens undersøgelser af lige så høj kvalitet, men med ikke-signifikante resultater, ofte må nøjes med at blive publiceret i nationale tidsskrifter.

Embase indeholder desuden en del farmakologisk litteratur, som ikke findes i andre databaser.

Søgestrategien er væsentlig

Et er at vide, hvor man skal søge. Noget andet er at vide, hvordan man søger. Forskellige databaser kræver forskellige procedurer, og nogle databaser er meget avancerede. Avancerede databaser giver flere tekniske muligheder og dermed flere muligheder for at præcisere en søgning.

Cinahl og Medline er databaser med avancerede søgemuligheder. En af de væsentligste er, at man kan foretage søgningen via "Thesaurus."

I modsætning til en fritekstsøgning, hvor man selv udtænker sine søgeord, søger man via Thesaurus på "MeSH"-termer for et søgeområde. MeSH står for Medical Subject Headings, dvs. medicinske emneord. En database, der opererer med MeSH-termer, har sorteret databasens mange referencer under bestemte søgeord. Det betyder, at en søgning via Thesaurus gør søgningen mere præcis.

Skal man f.eks. finde MeSH-termen for "brystkræft," får man via en søgning på Thesaurus MeSH-termen "Breast Neoplasms." Via "Information" kan man få de nødvendige informationer om, hvorvidt termen dækker det, man efterspørger. Herefter foretager man søgningen.

Søgningen tildeles et nummer: #1. Der er nu mulighed for at foretage yderligere søgninger for bagefter at kombinere dem via søgenumrene. Et godt udgangspunkt er, at der kun søges på ét søgeord ad gangen. Bagefter kombinerer man søgeordene.

Eksempel: Forebyggelse af tryksår

Tryksår er noget, som de fleste sygeplejersker kender til. Man vil ofte have brug for at opdatere sin viden på området. Måske er

Side 46 

det især forebyggelse af tryksår, man er interesseret i. Første skridt er at finde den relevante term.

Ved Thesaurussøgning på "Pressure Ulcer" får man MesH-termen "Decubitus Ulcer." I Cinahl og Medline bliver man ved søgningen spurgt til "Subheadings," som er undertermer til den overordnede MeSH-term. Undertermerne medvirker til at afgrænse søgeområdet yderligere. I Subheadings til tryksår vil man f.eks. kunne begrænse sin søgning til "Prevention and Control."

Begrænsninger sker dels gennem Subheadings, dels gennem "Limit"-funktionen, hvor man kan tilføje flere afgrænsninger, f.eks. hvis man kun ønsker systematiske oversigtsartikler eller guidelines.

En søgeprofil er vigtig

At stille sig selv spørgsmålet om hvad, hvor og hvordan man søger, og tage notater undervejs er at gøre sig selv en stor tjeneste. Systematik kan være besværlig, men da systematik indebærer, at man tænker konkret, logisk og klart fra start til slut, betaler den sig altid.

At stille de rette spørgsmål og få de rette svar er at opstille en søgeprofil. En søgeprofil opstiller man af tre grunde:

  • fordi søgningen altid skal kunne efterprøves (af én selv eller andre)
  • fordi søgningen skal kunne opdateres (f.eks. et halvt år senere eller løbende fremover)
  • fordi søgningen skal kunne dokumenteres (i forbindelse med projekter, artikler eller andet).

Kvantitative og kvalitative data

Når man kender de fundamentale trin i en litteratursøgning, er det sjældent det store problem at finde materiale. Problemet består oftere i at sortere i de store mængder, som man undertiden får. Især hvis man søger kvantitativ litteratur, der fylder langt det meste i de sundhedsvidenskabelige databaser.

Kvalitative data er ikke i samme omfang tilgængelige via de kendte sundhedsvidenskabelige databaser. Der findes f.eks. ingen databaser, der udelukkende samler kvalitativ litteratur. Nogle har dog mere kvalitativ litteratur end andre. Foruden Cinahl gælder det bl.a. "PsycInfo" og "Sociological Abstracts."

Som udgangspunkt søger man derfor kvalitativ litteratur på samme måde, som man søger kvantitativ, dvs. i de traditionelle sundhedsvidenskabelige databaser. En metode til at koncentrere sig om den kvalitative litteratur er at koble sin søgning med termer, der indkredser den. Det kan være termen "qualitative" i forskellige former, f.eks. "qualitative research." Via den booleske operator "AND" kobles termen til hovedsøgningen (f.eks. Breast Neoplasms), hvormed man får fællesmængden, dvs. de artikler hvor både ordet brystkræft og ordet kvalitativ indgår.

Bruger man derimod en boolesk operator som "OR," får man den komplementære mængde, dvs. artikler om enten brystkræft eller kvalitativ litteratur.

Da langtfra al kvalitativ litteratur er rubriceret under betegnelsen "qualitative," skal man supplere med mulige alternativer/synonymer, f.eks. "semi-structured," "interview" og "focus-group." Man må associere ud fra sin viden om de kvalitative undersøgelsesdesign og gerne anføre så mange alternativer som muligt for ikke at ekskludere relevant materiale.

Et væsentligt skridt mod en systematisering af litteratursøgningen og dermed mod en honorering af det krav om et solidt videnskabeligt fundament, som stilles til den evidensbaserede praksis, er således at stille sig selv nogle af de spørgsmål, der er angivet i denne artikel: Hvorfor, hvor og hvordan søger jeg litteratur? Når man har fået en vis rutine i at svare på spørgsmålene, kan man opstille en søgeprofil.

Lisa Korsbek har 2003-2005 været projektleder på MTV- og evidensområdet på Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn. I dag er hun AC-fuldmægtig i Forsknings- og MTV-afdelingen på Odense Universitetshospital og desuden tilknyttet MTV-enheden på Århus Universitetshospital. Et af hendes centrale områder er stadig systematisk litteratursøgning.

Astrid Barkler er udviklingsoversygeplejerske på Sygehus Fyn.

Litteratur

  1. Doig GS, Simpson F. Efficient literature searching: a core skill for the practice of evidence-based medicine. Intensive Care Med 2003; (29):2119-3127.
  2. Sackett DL, Rosenberg WM, Gray, JA, Haynes, RB, Richardson WS. Evidence based medicine: what it is and what it isnt. BMJ 1996; (312):71-2.
English abstract

Korsbek L, Barkler A. Sygeplejersken 2005;(18):44-6.

Title: Systematic literature search in evidence-based practice.

Evidence-based practice deals e.g. with finding and utilising knowledge, primarily scientific knowledge, based on empirical studies of a quantitative and qualitative nature.

We search literature and think in terms of evidence for three reasons:

  • to arrive at the best treatment and care
  • to find documentation of already-existing forms of treatment and care
  • to create a solid base for clinical and managerial decisions.

The article is based on tool-oriented exposition of essential elements of the literature-search process, which are central to evidence-based practice. The article seeks to find answers to: Why, where and how do I search literature?

The article presents a logical, systematic sequence of the steps which constitute the literature search process: isolation of search areas, choice of databases and establishment of search strategy. Principle elements, such as MeSH-terms, Subheadings, Limit-functions and Boolean operators, are covered, and the article provides guidance for nurses in their search for qualitative literature in databases containing predominantly quantitative literature.

Key words: Systematic literature search, evidence-based practice, qualitative and quantitative literature, search strategy, databases.