Plejesvigt i sommerferien

Bleer der ikke bliver skiftet. Ingen hjælp til toiletbesøg og hygiejne. Der bliver ikke ført væskeskema, patienterne bliver ikke motiveret til at komme ud af sengen, og der er ikke tid til at tale med patienter i krise.

"Der er kun tid til at sørge for, at patienterne overlever," fortæller en kilde, der ønsker at være anonym, til Sygeplejersken.

Sådan ser sommerferieperioden ud på mange sygehuse rundt omkring i landet. Syv sygeplejersker fra syv forskellige sygehuse har henvendt sig til Sygeplejersken på baggrund af en artikel i bladet om, at patienter får mangelfuld pleje pga. sommerferietravlhed (nr. 15/2005). Sygeplejerskerne ønsker at være anonyme af frygt for, at det ellers vil få jobmæssige konsekvenser.  

De fortæller alle, at bemandingen på deres afdeling er skåret ned med én eller to sygeplejersker eller nogle steder helt op til 50 pct. i forhold til normalen, samtidig med at afdelingerne er massivt overbelagt. Det betyder, at sygeplejerskerne må løbe endnu hurtigere end ellers, og at plejen bliver væsentlig forringet.

"Da jeg mødte på arbejde den anden aften, var der fem meget tunge patienter, som lå i deres egen afføring, fordi dagvagten ikke havde haft tid til at skifte bleerne. Det opdagede vi, da vi skulle til at dele mad ud. Og de havde ligget med lort i bleen i lang tid. Så måtte vi starte fra en ende af og få dem skiftet. Vi var nødt til at være to om hver patient, fordi de var meget plejekrævende," fortæller

Side 19 

en sygeplejerske på en infektionsmedicinsk afdeling.

Den aften og næsten alle andre aftener i sommerferien er der tre på aftenvagt mod normalt fire. Og til hverdag er der fem-seks personer mod normalt syv-otte.

Mange af patienterne på afdelingen er gamle mennesker, som er indlagt med dehydrering. Derfor kan det være et stort problem, når sygeplejerskerne ikke har tid til at udfylde væskeskemaer i sommerferieperioden. Der er heller ikke altid tid til at hjælpe patienterne i bad og da slet ikke at mobilisere dem, så de kommer ud af sengen. Ofte når sygeplejerskerne ikke at udføre lægeordinationerne, og nogle gange får enkelte patienter ikke deres morgenmedicin.

"Jeg er glad for, at det ikke er min gamle mor, der er indlagt, for det er meget uværdigt. Når jeg kommer hjem, kører det rundt i hovedet. Jeg føler mig utilstrækkelig og overvejer, om jeg overhovedet skal være sygeplejerske," fortæller sygeplejersken fra den infektionsmedicinske afdeling.

Stress

Og det er hun ikke alene om. Mange af de ansatte, som Sygeplejersken har talt med, har stresssymptomer og har været sygemeldte pga. stress. Én af dem fortæller:

"Jeg kan heldigvis se frem til at skulle hjem, så jeg ved, at den knude, jeg har i maven, nok skal forsvinde, og at jeg ikke for evigt skal se de patienter i øjnene, som jeg føler, vi i den grad svigter," siger en sygeplejerske fra en akut sengeafdeling i H:S-området.

Ligesom de andre sygeplejersker fortæller hun om risikoen for, at patienterne udvikler tryksår, urinvejsinfektion, dehydrering og ernæringsproblemer. Eller blodpropper, når der ikke er tid til at få dem ud af sengen.

"Patienter må ligge og vente længe på at komme på toilettet, og det resulterer ofte i afføring i bleen. Det øger risikoen for urinvejsinfektioner, svamp og liggesår. Og patienterne bliver vrede, frustrerede og grove i deres angreb på personalet. Og med god grund. Men man må bare resignere, for man har ikke tid til at rumme dem. De skal kun overleve."

En helt tredje sygeplejerske på en gynækologisk barselsafdeling i Jylland har været delvist sygemeldt et helt år pga. stress i sommerferien sidste år. Det værste var, at hun og kollegerne ikke havde tid til den psykiske pleje. Og flere af patienterne havde livstruende diagnoser.

"De havde enten mistet et barn eller var tæt på at miste barnet. Det var store kriser. Jeg blev ustandselig afbrudt, mens jeg forsøgte at være hos patienter, der havde alvorlig brug for hjælp. Enten fordi deres fysiske tilstand krævede det, eller fordi de i deres livs største krise havde brug for samtale. Desuden observerer man dårligere, når man har så travlt - f.eks. om patienter har blødninger eller smerter," siger sygeplejersken.

Hun fortæller videre, at konsekvensen af travlheden bliver, at sygeplejerskerne undlader eller venter med at opsøge ulykkelige patienter, fordi de ved, at de kun har få minutter til dem.

"Fornemmelsen af at være nødt til at se væk, for ikke at møde patientens blik, da man ved, at man ikke har tid til dem, er dybt frustrerende. Samtidig er man bevidst om, at man rent faktisk evner at gøre noget, der kunne lindre deres situation - hvis man ellers var givet tiden og roen til det," forklarer hun.

Da hun kom hjem fra arbejde den dag, hvor det hele kogte over, blev hun

Side 20 

ved med at se patienternes ansigter for sig.

"Blandt andre var der en gammel dame på over 90 år, som havde brug for hjælp til at komme på toilettet. Jeg ved ikke, hvordan hun klarede sig igennem dagen," siger sygeplejersken og fortsætter: "Jeg havde det meget, meget dårligt, da jeg kom hjem. Jeg følte mig fuldstændig opbrugt og blev vred og ked af det på samme tid. Græd, havde ondt i maven og lå søvnløs hele natten."

Ifølge sygeplejersken klagede en patient efterfølgende over behandlingen i denne periode. Hun var indlagt med store smerter i dagevis, og den eneste kontakt, hun fik med personalet, var, når de stak hende smertestillende piller.

I hendes sygeplejejournal var kun dokumenteret den smertestillende medicin, hun havde fået. Der havde ikke været tid til at dokumentere noget som helst andet. "Men der var sandsynligvis heller ikke foretaget nogen pleje, der kunne dokumenteres," slår sygeplejersken fast.

Ingen løsning

Nogle steder gør ledelsen ikke noget ved problemerne. Andre steder bliver sygeplejerskernes klager over normeringen og lukning af afdelinger taget alvorligt af ledelsen. Problemerne bliver forsøgt løst med ansættelse af FADL-vagter eller vikarer. Men ofte er det slet ikke muligt at få vikarer, og vikarer er heller ikke altid løsningen.

"Ofte er vikarerne simpelthen ikke kompetente til at udføre grundlæggende sygepleje," siger en af sygeplejerskerne, der videre konkluderer, at det hele er begyndt at blive lidt bedre nu, hvor sommerferieperioden begynder at gå på hæld.

"Og så glemmer vi det lidt - indtil næste sommerferie, hvor det hele starter forfra igen."

En anden skriver i en mail til redaktionen: "Jeg kan kun grue for næste år, hvor scenariet gentager sig. Hvor er jeg flov, og hvor føler jeg mig udnyttet."