Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2005 - 19

placeholder - magasinforsiden

Baggrund

Døve og blinde patienter føler sig oversete

Efterladt i sygesengen. Der bliver taget for få hensyn til høre- og synshæmmede i det danske sundhedsvæsen. Ifølge handicaporganisationerne bliver de handicappede ikke ordentligt informeret, når de er indlagt på hospitalet eller besøger den praktiserende læge.

Udlært i egen sygdom

Kastebold. Som patient med en kronisk sygdom er det svært at klare den kræmmermentalitet, som amterne udviser i deres sparerunder, når de flytter patienter fra sygehus til sygehus eller inddrager kautioner til behandling på sygehuse med landsdelsfunktion. Derfor må man være på tæerne som patient, hedder det fra en af landets patientforeninger.

Farvel til en tyktarm

Stomi. Vejen til operation var lang og besværlig for Maj-Britt Wendel, der mødte et hav af læger, før hun kom i de rette hænder. Et fast holdepunkt undervejs var ambulatoriesygeplejersken.

I HVERT NUMMER

Synspunkt: Brug tværfaglige team i sygeplejen

Faglig udvikling. Der skal fokus på andet end børn og rødbeder, når sygeplejersker arbejder. Tværfaglige team udvikler og udfordrer og gør op med sygeplejerskers rolle som faglig konsulent på gæstebud.

Fag

Udgående hospital til KOL-patienter

Indlagt hjemme. Patienter med KOL på Hvidovre Hospital kommer hurtigere hjem, fordi hospitalet kan tilbyde hjemmebesøg af sygeplejersker og jævnlige telefonsamtaler med sygeplejersker. Det udgående hospital forbedrer dermed patienternes livskvalitet og gør dem bedre rustet til at klare hverdagen.

På kursus i egen tarm

Samvær. Undervisning i sygdommen Colitis ulcerosa, der bl.a. giver patienterne smertefuld diaré, gør i højere grad patienterne i stand til at håndtere deres sygdom. Desuden er det rart at være sammen med andre i samme situation.

Et nyt og anderledes liv med høreapparat

Udenfor. Betydningen af en hørenedsættelse og det at anvende et høreapparat har indflydelse på et menneskes måde at forstå sig selv på. Men på trods af det store antal brugere af høreapparater er der begrænset opmærksomhed på de følger, det har for brugernes selvopfattelse.

Etik: Lad os handle i stedet for at diskutere

Duelighed. Vi taler om etik som noget, vi kan tilegne os og diskutere uden ende. Men etik bør vise sig umiddelbart i den svære situation. Etik drejer sig i virkeligheden mindre om det, sygeplejersken gør, men mere om sygeplejersken som karakterfast person.

Tema om arbejdsmiljø i sommerferien

Plejesvigt i sommerferien

Prioritering. Underbemanding i ferieperioden betyder, at patienterne ikke får den pleje, de har behov for. "Der er kun tid til at sørge for, at patienterne overlever," siger flere sygeplejersker.

Umulige valg

Hastværk. Sygeplejerske Tina Heintz er i sommerferien konstant tvunget til at tage umulige valg. Skal hun f.eks. skifte ble eller give intravenøs medicin? For hun kan ikke nå begge dele.

Faglig information