Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Brug tværfaglige team i sygeplejen

Faglig udvikling. Der skal fokus på andet end børn og rødbeder, når sygeplejersker arbejder. Tværfaglige team udvikler og udfordrer og gør op med sygeplejerskers rolle som faglig konsulent på gæstebud.

Sygeplejersken 2005 nr. 19, s. 35

Af:

Sarah Emborg, sygeplejerske

SY-2005-19-35-01Ved et tværfagligt team forstår jeg et hold mennesker med forskellige faglige kompetencer, som er sammen om at løse en fælles faglig opgave. De faglige tilgange er forskellige og samtidig komplementære til hinanden. Teammedlemmerne har ikke alle samme kundskabsfelt, men har fælles visioner, og der tænkes i helheder for at opnå mere sundhed og bedre behandling til borgeren.

Jeg ved ikke, om det skyldes manglende vilje eller mod, men jeg undrer mig over, at mange sygeplejersker i den primære sektor ikke udnytter de åbenlyse muligheder, der allerede i dag eksisterer for at arbejde tværfagligt. Om nogen har sygeplejersker i den primære sektor stor selvstændighed og indflydelse på, hvordan sygeplejen skal udøves og udvikles, men der skal vilje og mod til at vælge tværfagligheden til.

I tværfaglige team er borgeren i centrum - og ikke medarbejdernes børn og rødbeder. Ansvarligheden for, hvordan borgeren modtager en god faglig hjælp, er stor i det tværfaglige team, da fagligheden er i højsædet, og borgeren i centrum. Sygeplejerskers relation til de øvrige teammedlemmer bygger her på udvikling frem for samhørighed og enighed. I tværfaglige team ligger desuden en parathed til at tage udgangspunkt i de konkrete situationer, så de samlede ressourcer interagerer bedst muligt, og der er ikke fastlåste roller, som hindrer et rationelt samarbejde. Rigide faggrænser er udvisket til fordel for tværfaglig udvikling.

For at tværfaglighed kan lykkes, må sygeplejersker blive klar til at give afkald på noget af den autonomi, der opnås igennem uddannelse og specialisering. Er vi ikke rede til dette, opstår der risiko for en forsvarsreaktion, ved at vi gør faget mere vanskeligt tilgængeligt end nødvendigt. Derved fastholdes afstanden til andre faggrupper. Det er en alvorlig hindring for, at tværfagligheden kan fungere, som vi må være på vagt over for.

Sygeplejersker i tværfaglige team kan ikke kapsle sig inde sammen med andre sygeplejersker, men skal åbne op for andre faggruppers viden, erfaringer og spørgsmål og være i stand til at beskrive og udvikle sygeplejerskens virksomhedsområde. Italesættelse er derfor helt essentiel for sygeplejersker i tværfaglige team.

Sygeplejersker skal både i hjerte og hjerne ville være fuldgyldige medlemmer af et tværfagligt team og ikke foranlediges til at tro, at det blot er tilstrækkeligt at optræde som faglige konsulenter på gæstebud.

Når sygeplejersker har bekymringer for eller vanskeligheder ved at indgå i et tværfagligt team, er det værd at overveje, om det skyldes manglende erkendelse i forhold til egen faglighed. Mon ikke det er sådan, at jo mere sikker og afklaret man er på sit fag, des mindre angst for nye arbejdsrelationer?

Det at arbejde tværfagligt er i tråd med den aktuelle samfundstænkning og udvikling, hvor der arbejdes med sammenhænge, helheder og fælles mål. Sygeplejerskers funktion må derfor i fremtiden gå fra afgrænset opgaveløsning til helhedsorienteret praksis med andre faggrupper. Det vil resultere i udvikling af sygeplejen, for sygeplejen kan glimrende udvikles sammen med andre faggrupper.

Sarah Emborg er tilknyttet plejeboliger ved Århus Kommune.