Sygeplejersken
Her er kun én i hver seng
Virksomhedsbesøg. Billedet af det nedslidte, overfyldte rumænske sundhedssystem er ved at ændre sig. Det er regionssygehuset i Sibiu et bevis på. Også holdningen til patienterne undergår forandringer. Tidligere tiders lukkede autoritære holdning afløses af information og undervisning, som især sygehusets sygeplejersker engagerer sig i.
Sygeplejersken 2005 nr. 2, s. 18-20
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
”Quite a happy case,” siger sygehusets nye informationsmedarbejder Geraldina Galdean om sin arbejdsplads, regions- og universitetssygehuset i Sibiu, hovedbyen i Transsylvanien. I modsætning til de mindre ”lykkelige” institutioner i Rumænien er sygehuset i Sibiu dygtigt til at styre økonomien.
”Selv om vi har haft sparerunder, så forstår vi at forvalte vores bloktilskud godt. Vi tænker økonomi hele tiden. Tag bare sådan en ting som sæbe. Her behøver man ikke købe den dyreste, vel? ” Noget tyder på, at der også bliver sparet på varmen på sygehuset. I hvert fald går en stor del af personalet rundt i store grå badekåber.
Det lader til, at det store regionssygehus med sine 1.100 senge og over 1.600 ansatte er inde i en positiv udvikling. Det er helt tydeligt, at sygehuset har fået tilført midler, for håndværkerne er i gang både ude og inde. Mange afdelinger fremstår nyrestaurerede med lyse patientstuer med eget bad, og udenfor er man i gang med at opføre en stor bygning, der skal rumme et nyt medicinsk fakultet til afløsning af det gamle, og hvor også det nye sygeplejeinstitut får tag over hovedet.
Sygeplejerskens medarbejder er inviteret indenfor sammen med en gruppe danske sygeplejersker fra undervisningssektoren (se boks). Geraldina Galdean er ikke sen til at kontakte gamle kolleger, så midt i rundturen dukker et par lokale tv-hold op for at interviewe de danske sygeplejersker om deres besøg i Rumænien.
Den danske sygeplejerskegruppe, som besøgte regionssygehuset i Sibiu, deltog i en kongres i Rumænien, arrangeret af European Federation of Nurse Educators (FINE). FINE arbejder for at fremme uddannelsen til sygeplejerske i Europa. Den danske delegation bestod af medlemmer fra Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker.
Meget forståeligt viser Geraldina Galdean nogle af de nyindrettede afdelinger frem. ”Hos os er der også afdelinger, som heller ikke ville være blandt de første, jeg ville vise frem, hvis der kom gæster fra udlandet,” kommenterer oversygeplejerske Kirsten Lund, der er uddannelsesansvarlig på Amtssygehuset i Gentofte.
Stuer med eget bad
Programmet for besøget er omfattende. Vi får bl.a. lejlighed til at se en kardiologisk afdeling, en obstetrisk afdeling, en øre-, næse- og halsafdeling, barselgang og skadestue. Ingen steder ligger der mere end en enkelt patient i sengen, og alle patienter på de besøgte afdelinger har sygehusets tøj på. For nogle år siden var det langtfra tilfældet på de rumænske hospitaler (1,2,3). Dengang kunne der være to-tre patienter i samme seng, patienterne måtte selv lægge privat tøj til, og der tegnede der sig et anderledes rystende billede af et udsultet sundhedssystem med nedslidte bygninger og udstyr. Og med en menneskeholdning præget af den russiske systemtænkning.
Forskellen er især slående på barselgangen. I modsætning til tidligere, hvor der ikke var kutyme for patientinformation, er der nu gjort en indsats for at få has på Rumæniens høje børnedødelighed med et særligt lokale med videoudstyr, der bruges i undervisningen af både barselkvinder og personale.
En række ergonomiske stole, der aflaster bækkenbunden fra en nyoverstået fødsel, reklamerer for et af de store multinationale blefirmaer og giver et fingerpeg om nogle af de sponsorpenge, der er tilflydt afdelingen. Inde på de nyrenoverede tosengsstuer med tilhørende badeværelse pusler mødrene om deres nyfødte bistået af de sygeplejersker, der er på vagt denne formiddag.
”Et godt eksempel på, at sygeplejerskerne her agerer som vidensformidlere,” siger Helle Stryhn, vicerektor ved CVSU, sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Helle Stryhn har over en treårig periode bistået Dansk Sygeplejeråd med at gennemføre et uddannelsesprojekt i etik i Rumænien og har som underviser på projektet kendskab til flere af landets sygehuse. Dengang kunne hun opleve, at sygeplejerskerne foretrak at sidde på deres kontor i stedet for at være ude hos patienterne.
Mangler respekt
Også på det hjerteintensive afsnit har man i dag patientinformation, men her efterlyser oversygeplejerske Andrena Vlâdoiu lidt mere lydhørhed fra sine patienter. Mange lever usundt med overvægt, tobaksrygning og et stort alkoholforbrug,
Side 19
Regionssygehuset i Sibiu får et bloktilskud fra den rumænske stat og får ellers tilført midler fra kontrakter og fra sygeforsikringen, der betaler for hver ydelse. Sygehuset har 14 afdelinger med 27 afsnit. Der er 1.100 senge og i alt 1.617 ansatte. Heraf er der 400 læger og 6-700 sygeplejersker samt et hjælpepersonale på 70. I spidsen står fire direktører, to administratorer samt en lægelig og en sygeplejefaglig direktør. Ifølge sygehusets informationsmedarbejder tilføres sygehuset midler til vedligeholdelse fra et lokalråd. Udstyr doneres ofte udefra, bl.a. fra Verdensbanken.
men det får dem ikke til at ændre adfærd.
”Vi gør meget ud af vores diætmad og kostvejledning i det hele taget til vores patienter og deres familie, men respekten for os sygeplejersker kan ofte ligge på et meget lille sted. Hvis de lytter til nogen, er det til lægerne,” siger hun og tilføjer:
”Det er frygtelig svært at ændre folks mentalitet. F.eks. begynder drengene at ryge og drikke allerede i 12-års alderen. Den vane er svær at lave om på, også selv om de senere havner her på en hjerteafdeling. Her kan de ligefrem begynde at grine én op i ansigtet, hvis man begynder at snakke sundhed.”
At lytte til lægen er de rumænske sygeplejersker også vant til.
”Vi gør, hvad lægen foreskriver, og noterer vores observationer og handlinger ned i lægens journal. Egen sygeplejejournal til dokumentation af vores sygepleje eksisterer ikke,” forklarer hun og nævner de mange tekniske procedurer, som en sygeplejerske på en hjerteafdeling forventes at kunne til fingerspidserne: Fra infusioner og transfusioner til at kunne anlægge venflon og betjene en defibrillator.
Et af hendes store problemer lige nu er den store mobilitet i afdelingen. Mange sygeplejersker rejser, flere til udlandet, fordi løn, arbejdstid og normering er at foretrække frem for de rumænske forhold. Det giver en konstant oplæring af nye, hvilket betyder ekstra meget arbejde for de sygeplejersker, der bliver tilbage. På det akutte afsnit på hjerteafdelingen er der normeret en sygeplejerske for hver 12 patienter, men på mange sengeafdelinger både her og på tilsvarende sygehuse i Rumænien må en enkelt sygeplejerske tage sig af op til 20-30 patienter.
Grundlæggende viden om vestlig etik, moral og menneskesyn indgår i det projekt, der i fællesskab er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd, den rumænske sygeplejerskeorganisation, Asociatia de Nursing din Romania, og en gruppe rumænske sygeplejelærere.
Projektet har kørt over en treårsperiode. Det har tilrettelagt og implementeret et helt nyt fag i Rumænien, Etik i Sygeplejen, som nu er fast pensum på de statslige sygeplejeskoler.
Organisationen har undervejs tilrettelagt en række workshopper landet over for at introducere det skriftlige materiale for de rumænske sygeplejersker.
”Det er som en bibel for os,” siger formanden for den rumænske organisation, Mirela Bidilica, og bestyrelsesmedlemmet Elena Yekatarina. Materialet er nu udkommet i 2. oplag og tilført stikord. De to sygeplejersker er blandt frontkæmperne i udviklingen af den rumænske sygepleje. Holistisk sygepleje, dokumentation af sygeplejen, forebyggelse og sundhedsinformation. Det er nogle af arbejdsoverskrifterne.
Side 20
Vicerektor Hanne Hansen og praktikkoordinator Thalia Kjærgaard, CVU Vita, Holstebro, gik under deres besøg på regionssygehuset i Sibiu deres egne veje og kom ind på en almindelig medicinsk afdeling, blandet for kvinder og mænd. Også her havde patienterne hver deres seng, men i modsætning til de øvrige afdelinger var der tale om rustne feltsenge med kun en halv meters afstand mellem hver. Her lå patienterne i deres eget tøj - i uldlignende kutter eller med huer på hovedet.
Der var ingen varme i rummene, men store keramikkakkelovne på gangene, hvor patienterne kunne varme sig. Under sengene stod urin og fæces i gamle afskallede emaljerede skåle - utildækket. Det generelle indtryk var forstemmende, syntes de. Patienterne var kommet direkte fra gaden, så dårlige, at man ikke kunne sige nej til dem. Der var tale om fattige og ældre, som var blevet tilovers i det rumænske samfund.
Også på hendes afdeling er der nyrenoverede stuer med eget bad, og patienterne, heraf flere ældre, ser rene og velpassede ud ifølge Helle Stryhn:
”Og så kan jeg se i forhold til sidste gang, jeg besøgte de rumænske hospitaler, at udstyret her virker - både det gamle nedslidte apparatur fra en svunden tid og det helt splinternye.”
Litteratur
-
Nerving D. En systemverden til forskel. Sygeplejersken 29/97.
-
Nerving D. En klemt sektor. Sygeplejersken 29/97.
-
Nerving D. De betaler prisen. Sygeplejersken 29/97.